Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Hver time registreres der mere end fem nye tilfælde af kræft i Danmark og i dag dør mere end hver fjerde dansker af en kræftsygdom.
Derfor var det en rigtig god nyhed, da regeringen 1. november offentliggjorde en ny life sciences strategi, der vil tilføre flere millioner kroner til blandt andet udvikling af nye teknologier indenfor sundhedsområdet og bedre brug af sundhedsdata.
Det giver nyt håb, både for kræftpatienter og de virksomheder, der tager nye teknologier i brug i indsatsen for at rykke på statistikken over dødsfald og kræftdiagnoser.
Sundhedsdata, kunstig intelligens og cloud-teknologier kan ændre måden, kræft både diagnosticeres og behandles på.
De udgør til sammen en stærk allieret i kampen mod kræft, fordi det nu er muligt for forskere og sundhedspersonale at samarbejde på tværs af kontinenter. Det forbedrer både forskning, diagnosticering og behandling af kræftpatienter.
AI opdager kræft tidligere end før
I rapporten ”Kræft i Danmark 2024” understreger Kræftens Bekæmpelse, at tidlig diagnostik er vigtig indenfor alle kræftsygdomme, fordi det øger chancen for, at patienten kan overleve.
Derfor anbefaler deres administrerende direktør, Jesper Fisker, også, at tidlig opsporing af kræft bliver et centralt element i den kommende kræftplan.
Netop indenfor opsporing og diagnostik gør kunstig intelligens og skybaserede løsninger allerede en betydelig forskel.
For eksempel har schweiziske Roche Tissue Diagnostics, der specialiserer sig i at opspore kræftceller i vævsprøver, sammen med Amazon Web Services (AWS) og Ibex udviklet et AI-drevet værktøj, der hjælper patologer med at stille mere præcise diagnoser.
Ved hjælp af kunstig intelligens kan patienter få både hurtigere og mere nøjagtige svar på deres vævsprøver.
Også i England bidrager AI og cloud-løsninger til at forkorte tiden mellem prøve og diagnose. Genomics England bruger kunstig intelligens til få detaljeret indsigt i kræftpatienters DNA for bedre at forstå sygdommens mutationer.
Den viden kan bruges til at opdage kræft tidligere, og samtidig tilpasse behandlingen til den enkelte patient.
Kan lette presset på sundhedssektoren
Teknologi er også med at gøre behandling for kræft mere fleksibel. Alaya-Care, som er baseret i Quebec, benytter AWS’ store sprogmodeller til at hente klinisk information fra sundhedspersoner og identificere ændringer i patienternes tilstand.
På den måde kan læger og sundhedsplejersker bedre træffe beslutninger om behandlingen og samtidig følge op på patienterne, uden de behøver at møde op på hospitalet.
Resultatet er mindre pres på sundhedssektoren og en øget livskvalitet for patienterne. Samtidig gør fjernovervågning og telemedicin det muligt for patienter at deltage mere aktivt i deres egent behandling.
Så selv om teknologi på ingen måde kan udrydde kræft med et trylleslag, så giver det de virkelige helte de rigtige værktøjer.
Værktøjer, der kan gøre forskningen mere effektiv, diagnosticeringen hurtigere og mere præcis og hvordan den kan fremskynde udviklingen af lægemidler og øge tilgængeligheden gennem fjernpleje og mere inkluderende kliniske studier.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
