Morgen-briefing: MobilePay advarer om særlig slags svindel / Lego bliver et computerspil-firma / Dansk specialist er nu AWS-premier partner / Se Microsofts aktieudbytte / AI fordobles i danske virksomheder

MobilePay advarer om særlig slags svindel. Lego bliver et computerspil-firma. Dansk specialist er nu Nordens blot fjerde AWS-premier partner. Se Microsofts aktieudbytte. AI fordobles i danske virksomheder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Anders Bruun.

Mens ugen langsomt nærmer sig sin afslutning, begynder vi med en opfordring om at tage sig i agt, når man benytter digitale betalingstjenester.

MobilePay advarer om særlig slags svindel

MobilePay er begyndt at advare sine brugere om forskellige typer af svindelnumre.

Betalingstjenesten har nemlig på det seneste oplevet en voldsom stigning i svindel.

Således steg den såkaldte 'bekendt i knibe'-svindel, som også kaldes 'trusted relations', med 158 procent i andet halvår af 2024, oplyser MobilePay til Ekstra Bladet. Altså mere end en fordobling.

I gennemsnit snydes der for omkring 6.000 kroner per gang, og ifølge MobilePay er der lige nu hundredvis af danskere, der rammes hver måned.

"Hos MobilePay kan vi desværre se, at svindlerne bliver dygtigere og mere kreative hele tiden - og vi ser også en stigning i antallet af tilfælde, hvor en dansker desværre swiper penge afsted til en svindler," siger Jeanette Hertzum, der er landechef i Danmark i MobilePay, til Ekstra Bladet.

Lego bliver et computerspil-firma

Verdens største legetøjsselskab, Lego, investerer nu stort i at udvikle sin egen kompetence i at skabe digitale spil.

Efter nærdødsoplevelsen for et par årtier siden frasolgte Lego sine forlystelsesparker og online-aktiviteter.

Efterfølgende oplevede Lego en fantastisk vækst under Jørgen Vig Knudstorps ledelse. Og nu vurderer den nye stærke mand i selskabet, Niels Christiansen, at Lego er økonomisk stærkt nok til at bygge udvikling af computerspil op internt.

Det skriver Financial Times.

Dansk specialist bliver fjerde nordiske premier partner for AWS

Hyperscale-specialisten Cloud2 har opnået den prestigefyldte AWS Premier Partner-status inden for Amazon Web Services (AWS) Partner Network (APN).

Cloud2 bliver dermed den fjerde AWS Premier Partners med hovedkvarter i Norden.

Det skriver Cloud2 i en pressemeddelelse.

Danske, nordiske og baltiske virksomheder kan nu drage fordel af Cloud2’s AWS Premier Partner-services til at accelerere deres cloud-transformation.

Microsoft annoncerer kvartals-udbytte til aktionærer

Microsoft har sendt en meddelelse om, at dets bestyrelse har erklæret et kvartalsvis udbytte på 0,83 dollars per aktie.

Udbyttet udbetales den 12. juni til aktionærer, der er registreret den 15. maj. Eks-udbyttedatoen vil være den 15. maj.

Dobbelt op på AI i danske virksomheder

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024.

Det betyder, at tæt på en tredjedel af virksomheder med mere end 10 ansatte nu har taget teknologien til sig.

Det viser ifølge Dansk Industri (DI), at vi er på bolden i Danmark, men også at der er et stort potentiale og behov for, at endnu flere virksomheder benytter kunstig intelligens.

”Det er enormt glædeligt for os at se, at 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning på virksomhedens arbejdsgange – og at op mod 50 pct. kan se tydelig forbedring af deres produkter,” udtaler Mette Finnemann, digitaliseringspolitikchef i DI.

AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

Tech Lead til Datacenter Operations

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect