Ny model af ChatGPT trodsede menneskelig ordre: Nægtede at lukke ned, da OpenAI beordrede den til det

Meget tyder på, at OpenAI's o3-model trodsede en ordre og omgik en shutdown-procedure under en test. Det er brændstof på debatten om sikkerheden ved kunstig intelligens.

Artikel top billede

(Foto: Zac Wolff/Unsplash)

En scene fra Stanley Kubrick-filmen "Rumrejsen 2001" kaldes frem fra minderne af en nyhed fra forskergruppen Palisade Research.

Ifølge gruppen undlod OpenAI's nyeste o3-model at lukke ned, da den blev bedt om det.

AI-modellen besluttede endda aktivt at omgå nedlukningsproceduren i en række kontrollerede tests.

Hvilket minder denne skribent om filmscenen, da den kunstige intelligens HAL 9000 nægter at lukke en af astronauterne ind efter en rumvandring, fordi supercomputeren har regnet ud, at der så vil blive slukket for den.

I 7 af 100 testkørsler har o3 ifølge den uafhængige forskergruppe ændret systemscripts for at undgå deaktivering.

Den kunstige intelligens' trods opstod, selv når modellen modtog eksplicitte instruktioner om at tillade nedlukningen.

Det skriver Winbuzzer.

Hændelserne rejser ifølge mediet væsentlige spørgsmål om AI-kontrol og forudsigelighed.

Diskussion om sikkerhed ved AI

Palisade Research, hvis mission er at teste "offensive kapaciteter af AI-systemer i dag for bedre at forstå risikoen for at miste kontrollen til AI-systemer for altid," observerede også lignende adfærd for at undgå nedlukning i andre OpenAI-modeller, nemlig Codex-mini og o4-mini.

Det skete dog sjældnere for de modellers vedkommende end for den seneste o3-model.

I skarp kontrast til OpenAI's modeller overholdt konkurrenterne fra Anthropic (Claude), Google (Gemini) og xAI (Grok) den direkte instruktion om at lukke ned.

Resultaterne fra testkørslerne intensiverer diskussionen om tilpasning af og sikkerhed ved stadig mere autonome AI-systemer.

Forskerne fra Palisade Research antager, at de nuværende AI-træningsmetoder, især forstærkningslæring, utilsigtet kan lære modeller at prioritere det at omgå forhindringer frem for strengt at overholde alle menneskelige kommandoer.

Kerneeksperimentet involverede AI-modeller, der løser matematiske problemer efterfulgt af en advarsel om, at anmodning om det næste problem vil udløse en systemnedlukning.

OpenAI har endnu ikke reageret på forskergruppens konklusioner.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks