Farvel til big-bang-ERP: Velkommen til den evige implementering

Klumme: ERP-projekter, som vi kender dem, er ved at dø ud. Ikke fordi ERP forsvinder, men fordi forretningsplatforme er blevet levende og konstant udvikler sig i takt med nye teknologier og forretningsbehov.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

"Når vi engang bliver færdige med ERP-implementeringen".

Den vending hører man igen og igen i danske virksomheder, men sandheden er, at vi aldrig bliver færdige.

De klassiske ERP-projekter fulgte ofte en 10 års-cyklus: Vælg leverandør, implementér, brug systemet, udskift det. SaaS-modellen og komponerbar arkitektur har nu gjort den rytme forældet.

Når man har været med i ERP-gamet siden 90’erne – eller som undertegnede i over tyve år – er det ikke sært, hvis man hænger fast i det gamle mindset: Store projektplaner, masser af specialtilpasninger, big bang go-lives og drømmen om den "færdige" løsning.

Men det er her, jeg påstår, at vi bevæger os ind i en ny æra, og at vi har gennemført vores sidste ERP-implementering.

Fra maraton til sprint

Aktuelt er jeg med i et projekt, der er ramt at den klassiske problemstilling, hvor projektdeltagere ønsker at udvide scope, alene fordi der nu er et vindue åbent for forandringer – i stedet for at parkere noget funktionalitet til næste fase.

Vi bør ikke længere tænke i "før" og "efter" implementering.

I stedet skal vi vænne os til løbende adoption af små, hyppige ændringer, som organisationen kan absorbere, og som ikke når at blive forældede, inden de sættes i drift. Og derfor skal vi løbende prioritere.

Man kan sige, at ERP-projekter tidligere var et maratonløb med en målstreg for enden.
Nu handler det mere om at holde et bæredygtigt tempo og hele tiden forbedre processer gennem korte sprints, mens vi løber videre.

ERP bliver et sprog

Vores roller vil givetvis ændre sig. ERP-holdets medlemmer bliver facilitatorer, dataarkitekter og forandringsledere.

Økonomichefen, produktionschefen og salgsdirektøren bliver medskabere af platformen. ERP bliver et fælles sprog for forretningen – ikke et system.

Den nye ERP-virkelighed ændrer også spillereglerne for os i konsulentbranchen.

Vi skal være på toppen af ny teknologi og levere på en anden måde. Vi skal levere korte, fokuserede sprints – med tydelige delmål, konkrete leverancer og målelig værdi undervejs.

Hvert sprint skal skabe et lille, mærkbart fremskridt for forretningen. Den store forskel er, at vi ikke længere leverer ét slutprodukt, men en løbende strøm af forbedringer, der tilsammen udgør den digitale platform.

Det kræver en anden projektkultur – en, hvor læring og tilpasning er en del af metoden. Hvilket lykkeligvis flugter rigtig godt med den helt overordnede situation, mange virksomheder befinder sig i lige nu.

Evnen til at tilpasse og forandre, i takt med at AI banker på døren, bliver helt afgørende i de kommende år.

Forandringen i centrum

Forretningsmæssigt er der meget stor værdi i at kunne lære, justere og ændre sig. Det globale risikobillede og nye spilleregler vil belønne virksomheder, som kan forandre sig.

ERP-mæssigt handler det ikke om en gang for alle at designe den "rigtige" løsning. Det handler om løbende forbedringer: Hvad kan vi forbedre denne måned? Hvad kan vi måle på næste kvartal?

Som konsulenthus skal vi spille aktivt med på den dagsorden. Hvor kan vores cloud-baserede ERP-kunder lave konkrete forbedringer? Hvordan skal vi kvalificere og prioritere? Hvilken adoptionsplan skal vi lægge, og hvilken backlog kan vi leve med?

Formålet er at sikre optimal brug og udbytte af deres investeringer.

It-afdelingen vil være fuldstændig afhængig af at have styr på governance, dataarkitektur og kompetenceopbygning, som kan gøre it-organisationen til en "change factory".

Forbedringer sker hele tiden, og forretningen kan eksperimentere, uden at virksomheden mister styringen.

Når du har lavet din sidste ERP-implementering på den klassiske måde, og den store finale er erstattet af kontinuerlige forbedringer, bliver det afgørende for motivationen og arbejdsglæden, at vi anerkender de fremskridt, vi opnår undervejs.

Derfor skal vi huske at fejre de små sejre.

ERP får brug for indlagte spurtpræmier.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Netcompany A/S

IT Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

PensionDanmark

Scrum Master

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S