Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så er det fredag, Grønland er reddet (filmen One Icecap Too Far bliver nok indspillet om nogle år), og vejret her i Danmark har åbenbart besluttet sig til at være solidarisk med Grønland.
Det har Sonja og jeg også.
Vi har nemlig købt et nyt telt, som vi skal teste på Hornbæk Camping mellem lørdag og søndag. Kig forbi. Vi giver en romtoddy. I kan nok kende os på, at vi er de eneste.
Ellers er der faktisk sjove og gode nyheder denne gang:
Canadas Carney stepper op, den første artikel er udgivet om mogens.ai, jeg deltog i UniDig26, AI fjerner ikke jobs (netto), vi skal grine lidt af Messerschmidt (tak, Jim!), og vi skal kigge på en chokerende nyhed, nemlig at et it-system til politiet er stærkt forsinket.
Dernæst får I gratis endnu en Deep Research-rapport om Monroe/Donroe-doktrinen (aka Storebror Er En Bølle) og til sidst får I både et PS med en af mine klummer fra 2020 OG et PPS med en fantastisk udveksling mellem Kjærsgaard og Vesterli.
Jeg tror snart, at jeg skal mødes IRL med dem og stifte Den Åbne Klub.
Læn jer tilbage, pas på I ikke spilder øllet, vinen og gintonic’en, og husk, at skrive alt muligt til mig på mogensxy@gmail.com - jeg læser også mails under dynen på Hornbæk Camping.
Et godt råd: Gå op i procent - summen af temperaturen udenfor og alkoholprocenten af det, som I drikker, bør være en konstant.
Eksempel: Solskinsdag, 19 grader udenfor - drik bare Hof og Tuborg på 4.6 procent. Eksempel: Fimbulvinter udenfor - drik cask strength whisky på 56 procent. Eksempel: Normal dag, 11 grader udenfor - drik rødvin.
Oh, Canada
Canadas Carney sagde det, som alle skal sige, og han sagde det, så det kan forstås i Davos, og mon ikke hans betragtninger plus EU, som vi virkelig skal være taknemmelige for at have nu om dage, og nogle andre brikker er svaret på det, der nu skal gøres af alle?
Jeg tror det. Nostalgi er ikke en strategi, som han sagde.
Han sagde flere andre ting, der kan blive til gode t-shirts (jeg gider ikke memes). Den tale kommer vi til at huske. Rock’n’roll. Hele talen er her.
Apropos at se realiteterne i øjnene
Jeg skrev i 2019 en kronik i Berlingske (læs den her, ingen betalingsmur), hvor jeg advarede mod Kina, som jeg anså og anser for en langt større trussel mod os end Rusland (og nu også USA) og skrev også lidt om et manglende civilsamfund i cyberspace.
Nå, men i den anledning:
En klog gut spurgte for nylig en masse mennesker i Kina, hvad de egentlig ville ønske at købe af Europa (og Danmark) i fremtiden.
Ingen kunne komme på noget som helst, for idéen er jo, at de skal producere alt, hvad vi har behov for. Godt set. Husk at spørge jeres kinesiske kontakter, hvad de forventer at købe af Danmark i morgen og i overmorgen 🙂.
Mogens.ai går viralt
Første artikel om AI-eksperimentet mogens.ai er en realitet.
Læs den før alle de andre, og glæd jer til en opdatering efter næste præsidentmøde i biksen 2. februar. Læs Sir Mark Sinclairs artikel her.
Yes! Jeg har (også) været på Nyborg Strand
Alle, der har hørt Per Helges forestilling DJØF Med Løgn ved, hvad Nyborg Strand er.
Alle ved også, hvad OffDig er, nemlig en fætter-kusine-fest for DJØF’ere, der afholdes i Aarhus en gang om året.
Well, smart nok har universiteterne nu lavet UniDig, så deres it-folk også kan få en konference med overnatning og fri bar - og jeg blev (meget venligt) inviteret til at deltage i en paneldebat morgenen efter, at de alle havde været i baren. Og tak for dét.
Sidste gang jeg var på Nyborg Strand delte jeg en flaske cask strength, norsk gin med direktøren for KMD om aftenen på Hesselet, der ligger lige op ad selve Nyborg Strand.
Det er mange år siden, og som bekendt lykkedes det mig ikke at købe (og redde) KMD dengang. Pyt. I tirsdags var det tid til at redde de danske universiteter.
Jeg var som sagt en af de tre panelister i en debat, der skulle have handlet om digital kraft, men da ingen ved, hvad det egentlig er, så talte vi i stedet (surprise) om digital suverænitet, big tech og den slags.
Det var sjovt. God ordstyrer. Spørgsmål fra tilhørerne.
Jeg foreslog, at vi (nationalt) begynder at bygge et civilsamfund i cyberspace.
Politi, hospitaler, brandvæsen og så videre tages for givet i det rigtige samfund, men ingen kan få hjælp i cyberspace. Dér kunne universiteterne passende sætte deres studerende i gang med at finde på noget.
Peter Bech-Nielsen fra Ingeniøren og jeg endte næsten med at mødes på midten, idét han talte pænt om noget kapitalistisk halløj, og jeg talte pænt om Mette Frederiksen. Så bliver det ikke sjovere.
Jeg håber i øvrigt, at universiteterne en dag lærer at samarbejde på den dér måde, hvor hvert enkelt universitet ikke som det naturligste synes, at kun de kan lede hele banden og føre alle i den rigtige retning.
Det har hidtil ikke kunnet lade sig gøre for dem at samarbejde, så hver for sig kan de sikkert godt komme tæt på digital suverænitet, tøhø, men der er håb. UniDig27 bør allerede nu planlægges.
Puha, vi er reddet (igen)
Nej, der kommer ikke færre i arbejde på grund af AI. Der kommer flere i arbejde.
Men mange skal lære noget nyt eller finde noget andet at lave.
I en artikel, som kan læses her (tak, Jim), gives der de skønneste eksempler på alle mulige nye opfindelser, der har skræmt folk fra vid og sans gennem tiderne og fået dem til at forudsige massearbejdsløshed.
Sjov med Messerschmidt
Nå, men Messerschmidt havde åbenbart glemt, at hans partis vælgere er national-konservative og jyske, og hvad de mener om andre lande, der vil stjæle land fra os.
I et ægte show af panik for ikke at blive buh’et ud af partiet, gjorde han det eneste rigtige: Smed sig fladt ned på maven, gravede neglene godt ned i guldtæppet og sagde undskyld.
Så nu mener han det modsatte af det, han mente for 14 dage siden.
Og selv om han tog over i januar 2025 for at fedte sig ind hos Trump, så udtaler han nu om en grønlænder, der vil over (igen) og fedte for Trump:
“Jeg kan ikke forstå og se det kloge i at invitere sig selv på møder hos en nation, der truer Danmark. Jeg synes helt grundlæggende, at hvis Danmark bliver udsat for trusler, og det er jo det, Trump gør - fuldstændig utidigt, fuldstændig uacceptabelt, så skal man møde det med benhård foragt.”
Der er bare lige det ved det, at i januar 2025, hvor han tog selfies i Marlagogo i Florida, vidste han da udmærket selv, at Trumpiedrengen (The Orange Dictator, som mine venner derovre kalder ham) ville have Grønland.
Hvordan kan jeg vide det? Fordi vi alle vidste det. Vi har nok bare glemt det igen, fordi der er så mange nye episoder i Det Store Realityshow.
Se for eksempel denne seks år gamle, stærkt underholdende YouTube-video med Conan O’Brian, der besøger Grønland for at høre, om de ikke er superglade for, at Trump vil købe dem?
Han får serveret ordet “nej” på mange sjove måder. Tak, Jim.
Nej, nu har jeg da aldrig
Chok! Et it-system til politiet er både forsinket og fordyret (og sikkert også fordummet).
Det var alligevel som syv satan! Det burde bare ikke kunne ske! Det er nok bare en enlig svale!
Læs og bliv lige så chokerede som mig her.
Monroe/Donroe-doktrinen
Jeg har dokumenteret Trump-/MAGA-planerne ved hjælp af ChatGPT.
Jeg vedhæftede dokumentet om deres nye, nationale sikkerheds-strategi i ChatGPT, satte den til Thinking (Udvidet) og promptede som følger:
“Du er historiker, der hele livet har specialiseret dig i at vurdere nutidige politiske tiltag i forhold til hændelser og tiltag i fortiden. Specielt har du besluttet dig til at skrive en afhandling, der sammenligner den såkaldte Monroe-doktrin med de politiske handlinger og erklæringer, der kommer fra Trumps regering for tiden. Det vedhæftede dokument (vi kan kalde det NSS 2025 for short) er basis for en vurdering fra din side mht. om dette ligner Monroe-doktrinen, og hvad denne medførte i sin tid vs. hvad NSS 2025 kan medføre.”
Den producerede en fin prompt, som jeg smed i Deep Research.
Det kom der et langt, velunderbygget svar ud af, som kan læses her: Sammenligning af Trumps NSS 2025-papir og Monroe-doktrinen fra 1823... vha. ChatGPT
Det var dét. Det var da en herlig uge. Hvis jeg er optøet torsdag efter camping-turen i weekenden, skriver jeg nok en ny klumme på næste fredag.
Ellers må I have det så godt. Tak for alt. Nej, spøg til side: Nyd weekenden! Skål-
PS: Min klumme om Post-Corona og LULUL
Jeg har mine klummer i en notebook i NotebookLM, og det gør jo, at jeg kan søge på alt muligt og faktisk finde det.
Så her er et nostalgi-trip tilbage til det Herrens År 2020: LULUL - Rocken går.
PPS: Fra Digital Suverænitet til Den Åbne Klub?
Vesterli og Kjærsgaard (Årets Power-Debat-Par 2026) har skrevet nogle virkeligt skønne mails til hinanden.
Jeg indkalder dem snarest til øl og klubstiftelse. Det er det eneste logiske at gøre.
Jeg sluttede af i sidste uge med følgende salve til dem begge:
“Et utilsigtet fascinerende interview med skaberen af det nicheprægede sociale netværk Mastodon. Du ønsker, at sociale netværk ikke gjorde alle de ting, som sociale netværk gør for at skabe vækst og engagement, så du bygger et, der ikke gør nogen af de ting: ingen viralitet, ingen anbefalinger, end ikke nogen søgefunktion. Og så bliver du overrasket over, at du ikke har mange brugere eller særlig meget engagement. Hvordan kan det mon være? “Brugerne har brug for opdragelse.” Det er det samme argument om “falsk bevidsthed”, som vi har hørt fra open source-folk igen og igen – “en dag vil alle vågne op og indse, at de er undertrykte”.”
Mvh Mogens
Det fik Sten til tasterne, og han var IKKE enig med mig:
"Mogens, her bliver jeg nødt til at stille mig på Mortens side. Steve Balmer mente også at open source var lig med kommunisme (uamerikansk!). Men du blander flere forskellige motivationer sammen.
Nogen ønsker sig open source af ideologiske grunde - det er Richard Stallman-skolen og Free Software Foundation.
For dem er det selvfølgelig frustrerende, at de undertrykte masser ikke kan se, at de er undertrykte. Her holder kommunisme/marxisme-sammenligningen.
Men langt flere ønsker sig open source af praktiske grunde - det er Eric S. Raymond-skolen og “The Cathedral and the Bazaar." Vi vil have open source, fordi det er bedre, ikke fordi det er en moralsk overlegen måde at bygge software på.
Det står os allesammen frit for individuelt at skifte til open source af ideologiske grunde. Men hvis man er professionel it-leder og har ansvaret for at levere it-ydelser, der skal understøtte en forretning, kan man ikke tillade sig at bruge millioner på at smide Oracle ud, bare fordi Larry støtter Trump.
Men i disse tider, hvor mit nyhedsfeed hver dag viser mig flere gode grunde til at prioritere digital suverænitet, er det god it-ledelse at sørge for, at i det mindste nye projekter ikke er afhængige af amerikansk teknologi.
Venlig hilsen
Sten"
Hvorefter Morten fortalte en opbyggelig historie om guldgraveri:
"Mogens og Sten, det her bliver bedre og bedre.
Vi må lave en klub for de overbeviste open source-elskere, og du bliver æresmedlem, Sten. Så må vi se, om vi kan massere Mogens ind i klubben. Han virker modtagelig, synes jeg.
Igennem 25 år har jeg fået skudt i skoene, at jeg er hellig, religiøs, evangelist, frelst og meget, meget andet, når jeg er gået i byen med mit budskab om, at open source bare er bedre.
Men for mig er det forretning.
Det handler helt enkelt om, at open source er en bedre forretningsmodel for kunden. Og hvis kunden forstår det, så bliver det også en god forretning for mig, leverandøren.
Ja, jeg kan godt lide åbenhed, så mine personlige præferencer flugter med min forretningsmodel. Men det handler ikke om moral.
Jeg er helt på linje med dig, Sten. Vi er begge af "Eric S. Raymond-skolen." Jeg vil have open source, fordi det er bedre, og jeg er ikke begejstret for at slynge moral i hovedet på andre.
I får altså lige en hurtig historie - hvis der er plads til den i klummen her. Det handler om åbenhed og forretning:
Et canadisk guldmineselskab, Goldcorp Inc., var i 1999 tæt på konkurs.
I 2000 lagde selskabet alle sine tegninger og geodata siden 1948 ud på internettet og gav en halv million canadiske dollar i præmie til dem, der kunne hjælpe med at finde mere guld. Intet guldmineselskab havde gjort dette tidligere.
Tegninger og geodata er dybe hemmeligheder for de fleste mineselskaber.
Men pludselig var hundreder af ingeniører, arkitekter, studerende, smede og husmødre i gang med at granske kortene og komme med deres bud. Og de fandt guld.
Mindre end to år efter gav minen 10 gange mere guld end i sluthalvfemserne, og på syv år – fra 2000 til 2007 – steg værdien af selskabet 90 gange og blev Canadas mest profitable guldmineselskab. Alt sammen på grund af tillid og åbenhed. Og open source anvendt på et nyt område.
Se, det var en opbyggelig historie til weekenden...
Vh Morten
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
