Datalogi kan ikke holde på de studerende

Alt for mange studerende dropper ud af datalogi-studierne, samtidig med at uddannelserne får stadig færre ansøgere. Videnskabsministeriet vil have universiteterne til at finde en løsning.

Samtidig med, at ansøgertallet falder dramatisk kæmper de danske datalogiuddannelser med et alt for stort frafald blandt de studerende.

På Københavns Universitet falder syv ud af ti datalogi-studerende fra i løbet af de første fire år.

På Aarhus Universitet smækker seks ud af 10 bøgerne i og forlader universitetet før tid.

Det viser en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der evaluerer kvaliteten af de danske uddannelser.

Markant højere end andre steder

- Uddannelsernes mest presserende udfordring er at reducere frafaldet, der er markant højere end på andre naturvidenskabelige uddannelser, skriver Danmarks Evalueringsinstitut i rapporten om frafald på datalogi.

Rapporten om det alt for store frafald er med til at understrege den alvorlige situation på datalogi-studierne, som Computerworld beskrev tidligere på ugen.

I forvejen kæmper universiteterne nemlig med et faldende antal ansøgere til datalogi.

Universiteterne i København, Odense og Århus har således oplevet et gennemsnitligt fald på omkring 20 procent i forhold til sidste år.

Erkender frafalds-problem

Det store frafald forklares med, at en del studerende oplever, at studiet ikke er, som de havde forventet, og at studiemiljøet er for dårligt.

En del af frafaldet skyldes også, at de studerende bliver headhuntet af it-virksomhederne, allerede inden de har færdiggjort studiet.

På Aarhus Universitet, der oplever et frafald på 62 procent, erkender studieleder Sven Skyum fra det naturvidenskabelige fakultet, at for mange studerende falder fra.

- Der vil nok altid være et vist frafald, men det er klart, at et frafald i den størrelsesorden er for stort, siger han.

Sven Skyum nikker genkendende til frafalds-forklaringerne i rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Han mener dog, at tallene allerede nu er en del lavere, fordi man i rapporten ikke har målt frafaldet på de årgange, der startede efter, at universitet foretog en række ændringer på datalogi i 2003.

Skal overveje løsning

Rapporten om frafald, der blev offentliggjort i sidste måned, anbefaler, at alle uddannelserne formulerer og implementerer en strategi for, hvordan frafaldet kan mindskes.

Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet oplyser, at styrelsen har bedt universiiteterne om at komme med bud på, hvordan de vil forholde sig til problemerne.

På Københavns Universitet erkender institutlederen på DIKU, Stig Skelboe, at der er behov for se nærmere på, hvordan man kan mindske fraværet.

- Men der er stort set lige så mange årsager til frafald, som der er studerende, der falder fra, siger han.

Blandt de mest hyppige årsager er dog, at mange finder studiet for svært i begyndelsen, samt at mange aldrig når at skrive specialet færdigt, fordi de allerede har fået et godt job.

- Vi overvejer at gå mere aktivt ind og tage kontakt til den sidste gruppe af studerende. Det må være muligt at lave en ordning, hvor de både kan få skrevet specialet færdigt og arbejde på samme tid, mener Stig Skelboe fra DIKU.

Aalborg i spidsen

Et af de steder, hvor universiteterne måske kan få inspiration til en løsning på det høje frafald, er i Aalborg.

Aalborg Universitet bliver fremhævet i analysen fra Danmarks Evalueringsinstitut, fordi det er i Nordjylland, man har det laveste frafald.

- …studiets projektorienterede fundament imødekommer en række af de problemstillinger, som studerende på KU og AU beskriver, herunder arbejdspresset, sammenhængen mellem praksis og teori og forholdet mellem undervisere og studerende, hedder det i rapporten.

Frafaldet på Aalborg Universitet er kun på 20 procent, men det tal indeholder ikke frafaldet på basisuddannelserne på universitetet.

Læs rapporten om frafald

Læses lige nu

    Annonce

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network