Brugervenlig
Pocket Loox 600 ville være en glimrende Pocket PC, hvis det ikke lige var for en dårlig skærm og en ringe lyd. Ellers er lommecomputeren fra Fujitsu Siemens nemlig ret gennemført, med gode specifikationer og udvidelsesmuligheder.
Den daglige brug er en leg. Med menuknappen på siden får man adgang til en hovedmenu med de mest brugte elementer. Herefter er det blot at bruge scroll-knappen, der sidder lige oven over ved venstre hånds tommelfinger. Når man har fundet sit menupunkt, trykker man scroll-knappen ned for at vælge. God funktion, når man bare lige skal tjekke noget; en mail, notat, skifte til næste nummer, eller rulle i et dokument.
Pennen kunne godt have været bedre. Selvom pennen kan trækkes ud som et teleskop, og dermed bliver så lang, at den er til at holde ud at have i hånden, er den alligevel for tynd, og virker ikke særlig solid. Måske er det derfor, man får en ekstra med i pakken.
Den indbyggede hukommelse er på 32 megabyte Flash ROM og 64 megabyte RAM, og det levner god plads til både seriøse applikationer, spil og data. Er det ikke nok, kan man bruge de to indbyggede kortlæsere; en til SD/MMC og en til CompactFlash, som giver gode muligheder for at udvide hukommelsen efter behov. Samtidig findes der trådløst netværk, modem og netværkskort til CompactFlash, så udvidelsesmulighederne er i orden. Skulle det alligevel ikke være nok, findes der et udvidelsesmodul, der giver mulighed for at bruge pc cards.
Hurtig med godt batteri
Processoren er en Intel XScale PXA250 med en frekvens på 400 MHz, og sammen med grafikchippen leverer den varen hurtigt og stabilt. Dog skal det siges, at den i sammenligning med en iPaq med en 206 MHz StrongARM processor ikke opleves som væsentlig hurtigere. Man kan dog mærke lidt forskel ved afvikling af spil med tung grafik. ZIOgolf II virkede lidt kvikkere end på iPaq'en. Det samme var tilfældet for Doom og RacingDays.
Batteritiden hører absolut til de positive oplevelser. Den første dag blev den taget lige ud af kassen, og kørte i lidt over fem timer uafbrudt, før den bad om mere strøm. Den første opladning herefter tog lidt over to timer.
Batteriet holdt til at maskinen blev brugt som MP3-afspiller under en togrejse fra København til Århus og retur. I praksis er der gået flere dage mellem opladningerne. Slet ikke ringe.
Apropos MP3, så kommer vi her til et sort punkt. Lyden er ringe. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at lyden først har været igennem et middelsvært russisk omstillingsbord fra før sidste verdenskrig.
Støj er der masser af, og dynamik er absolut ikke til stede. Mellemtonen dominerer totalt, og diskanten er skærende. Bassen kommer overhovedet ikke til sin ret. Ikke engang et par gode hovedtelefoner kan afhjælpe det.
Den indbyggede mikrofon kunne man godt have udeladt. Det ville, med den kvalitet den tilbyder, ikke gøre nogen forskel. I praksis er Pocket Loox ikke anvendelig som diktafon. Det er svært at forstå, at der ikke er indbygget en bedre mikrofon, eller i det mindste er lavet mulighed for at tilslutte en efter eget valg. Endelig kan man ikke justere optagestyrken.
Ringe skærm
Den største skuffelse er skærmen, der er i farver og har en opløsning på 240x320 punkter. Ved første øjekast ser skærmen rimelig normal ud, men når man kigger lidt nærmere, kan man konstatere, at kontrasten er dårlig. Går man endnu tættere på, kan man se, at hele skærmen flimrer.
Den dårlige kontrast bliver for alvor tydelig, når man forsøger at læse fra skærmen. Overgangen mellem sort og hvid flyder ud. Efter et stykke tid bliver det direkte irriterende for øjnene. Så det at læse en bog med det inkluderede reader-program under en togrejse blev hurtigt opgivet.
Samtidig kommer farverne ikke særligt godt i gennem; de virker mælkeagtige og flyder ud. Det eneste positive ved skærmen er autostyringen af baggrundslyset, der tilpasser sig godt til lysstyrken i omgivelserne.
Forbindelsen til hjemmecomputeren klares med det tilhørende USB-kabel, via den infrarøde port eller med Bluetooth. Installation af software forløb uden problemer, og synkronisering via kabel eller infrarød port virkede uden undtagelser.
Opkobling til internettet blev prøvet med en Nokia 6310. Bluetooth-modulet i Pocket Loox kommunikerede uden nævneværdige problemer med telefonens ditto. Det tog kun kort tid at få hul igennem første gang. Hastigheden begrænses naturligvis af GSM-nettets formåen, men det var da muligt at få tjekket e-mail og surfe en tur forbi PC World Online, før der groede mos på testpersonen.
I teorien burde det også kunne lade sig gøre at komme på nettet, hvis man er i nærheden af computer med internetforbindelse og Bluetooth. Endelig skulle det være muligt at bruge Pocket Loox i et Bluetooth-baseret trådløst netværk.
Mangelfuldt styresystem
Styresystemet Pocket PC 2002 fra Microsoft fungerer udmærket. Der er dog endnu ikke en dansk version på gaden. Det gør det besværligt at skrive æ, ø og å, fordi programmet til tekstgenkendelse ikke kan genkende de tre bogstaver. Der er heller ikke mulighed for at lære programmet nye bogstaver. Det er irriterende, hvis man skal bruge sin Pocket PC til at tage notater med.
Den indbyggede Windows Media Player kan klare en række formater af lyd og billeder. Når det gælder video, lykkedes det dog kun at få den til at afspille MPEG-1, og kun i korte sekvenser.
Hvis man kan leve uden ordentlig lyd og med den dårlige skærmkvalitet, er Pocket Loox et udmærket valg. Lægger man vægt på kommunikation og udvidelsesmuligheder bliver valget måske mere oplagt.
Hvis man alligevel kun skal bruge sin Pocket PC et par gange om dagen, til at læse e-mail og tjekke kalender, kan det godt være at den gode batteritid, hukommelsens størrelse og muligheden for mobilt internet via Bluetooth, kan opveje manglerne.
Denne testperson syntes, at prisskiltet på næsten 6.000 kroner med moms er for højt sat. Til den pris må man forvente en ordentlig skærm og lyd, der er til at holde ud. Indbygget Bluetooth, smarte menuknapper og mulighed for at bruge SD/MMC og CompactFlash kort kan ikke opveje det. Og til den pris er der bedre alternativer på markedet.
