Walk on the WikiSide

Er det et CMS-system? Er det en weblog? Er det et diskussionsforum? En Wiki er alt det på en gang, og mere til: Et online-samarbejdsværktøj i form af et website, hvor siderne kan redigeres og udgives øjeblikkeligt, blot med en browser, og alle brugere har fulde rettigheder til at gøre lige hvad de har lyst til. Og så er det ikke kun for sjov: Wiki'er er succesfuldt anvendt til dokumentation, encyklopædier og meget mere.

Wiki-hvad-for-noget?

Der er mange modeller, som adresserer behovet for gruppesamarbejde via computere, og der kommer stadig nye til. Software til gruppesamarbejde findes i mange former, fra kontorsystemer som Lotus Notes og Microsoft Exchange til Content Management-systemer (CMS), hvor flere forfattere kan benytte et fælles publiceringssystem henvendt til gruppen selv eller andre. Online-diskussionsfora kan også benyttes til at udveksle information i grupper af mere eller mindre formel karakter.

En Wiki er et webbaseret system, som udmærker sig ved at trække på elementer fra CMS-systemer, weblogs og diskussionsfora på en gang. Udadtil er en Wiki et ret primitivt web-publiceringssystem, hvor alle som udgangspunkt kan oprette, redigere og slette dokumenter. Redigeringsfaciliteterne er reduceret til næsten ingenting, og vægten er lagt på den nemhed, som der er i at redigere, oprette og sammenlænke informationen.

Den første Wiki blev skabt af programmøren Ward Cunningham, som er kendt i forbindelse med programmeringsmønstre (design patterns) og Extreme Programming. Konceptet havde han tidligere brugt i en HyperCard-applikation. HyperCard er i parentes bemærket et oldgammelt Macintosh-program, som har ageret prototype for mange af de ideer som benyttes på web og i multimedie.

Oprindeligt udviklede han systemet i 1995 til at indsamle erfaringer i forbindelse med brug af programmeringsmønstre, i form af websitet Portland Pattern Repository, som nu bærer mere end ti tusinde sider. Navnet stammer fra et udtryk fra Hawaii, Wiki wiki, som skulle betyde noget i stil med "fart på".

Med Cunninghams egne ord er en Wiki den simpleste form, som en funktionel online-database kan have. I hans definition er en Wiki et stykke serversoftware, som sætter brugerne i stand til at oprette og redigere websider ved hjælp af en webbrowser. En ganske simpel syntaks gør det muligt at oprette og sammenlænke sider i redigeringsfasen.

Hertil kommer det faktum, at de fleste Wiki'er er pivåbne og kan redigeres af alle. Det lyder om en hærværksmands drøm, men i praksis fungerer det faktisk. Det skal her tilføjes, af mange Wiki-systemer har en historik-funktion, så man ikke blot kan læse og redigere en given side, men også se alle tidligere versioner af siden.

Ekstrem Wiki

Formålet med den første Wiki var som nævnt at indsamle erfaringer omkring brugen af programmeringsmønstre, og dokumentationsprojekter af forskellig art er da også det område, som de fleste Wiki'er benyttes til.

En Wiki kan tillade en lang række forfattere at skrive og redigere tekst uden mellemliggende barrierer. I virkeligheden er der ikke noget principielt, som adskiller en Wiki fra eksempelvis en række Word-dokumenter på et intranet. En wiki er blot nemmere at arbejde med, og den benytter et universelt redskab, browseren, til at oprette, redigere og læse dokumenterne med.

Blandt de mest ekstreme Wiki-anvendelser findes Wikipedia, som er en open content encyklopædi, skrevet og redigeret af dem, der har lyst. Det er selvfølgelig en ganske anden type af publikation end den almindelige slags, hvor en redaktionel enhed står som garant for en kendt grad af indholdsmæssig kvalitet, om det så er god eller dårlig.

I modsætning hertil står hvert enkelt opslag på Wikipedia kun for den ukendte forfatters regning. Men andre typer af open content-baserede websites har vist sig succesfulde. Det gælder for eksempel Open Directory Project, som er en Yahoo-lignende vejviser, som er baseret på frivillige link-redaktører. Open Directory Project overbeviser ved sin høje link-kvalitet, som netop skyldes et stort antal redaktører, hver med en grad af indsigt, som er svær at dække på anden vis.

Snup en Wiki

Snup en Wiki
Der findes ikke bare ét stykke Wiki-serversoftware, der findes ganske mange. Alle sprog og platforme er dækket ind, inklusive ASP, PHP, Perl, Python og mere til. Den originale Wiki kan køres i Perl fra skrivebordet, men den er ikke helt så smart som visse andre Wiki-scripts.

I denne artikel kigger vi på et stykke Wiki-software skrevet i PHP, og det bærer såmænd navnet PhpWiki. Det er udgivet under en open source licens som mange andre Wiki-programmer. PhpWiki kan sættes op til at benytte en database som lager, for eksempel MySQL, men den skulle kunne klare sig uden ved hjælp af flade filer, og den er nem at komme i gang med.

Vi kunne ikke lige få PhpWiki til at fungere med flade filer under Windows, men det gik fint med MySQL som data-backend. PhpWiki 1.3 downloades, pakkes ud, og placeres i webserverens mappehierarki. I MySQL oprettes en ny database med navnet phpwiki, og det gøres nemt med PhpMyAdmin. Dernæst skal et SQL-script afvikles, og det gøres også nemt med PhpMyAdmin. Scriptet ligger i mappen Schemes og hedder MySql.sql.

Slutteligt sættes databasekonfigurationen op i filen index.php, som befinder sig i roden af phpwiki-mappen. Det ser således ud:

Fjern kommentaren foran denne linie:

'dbtype' => 'SQL',

- og udkommenter denne linie:

# 'dbtype' => 'dba',

Fjern kommentaren fra den linie, som starter med 'dsn' => 'mysql:// ... og indsæt brugernavn, password og databasenavn efter følgende syntaks: mysql://user:password@host/databasename. I vores tilfælde ser det sådan ud:

'dsn' => 'mysql://root@localhost/phpwiki'

- og så kører Wiki'en efter et browserkald til index.php-siden.

Walk on the WikiSide

Lad os nu oprette vores første Wiki-side. Det gør vi ved at redigere en eksisterende Wiki-side, for eksempel den side, som hedder HomePage. Gå ind på denne side ved at klikke på logoet øverst til venstre, og når siden er åbnet i browseren klikkes på knappen Edit nederst på siden. Nu kan man redigere siden HomePage:

Wiki benytter som tidligere nævnt nogle typografiske konventioner i stedet for koder, og man opretter en ny side ved blot at skrive en række ord med store begyndelsesbogstaver, som i MinNyeWikiSide. Den nye side bliver faktisk ikke oprettet, men når den redigerede tekst gemmes, så optræder der et spørgsmålstegn foran ordet:

Når man så klikker på spørgsmålstegnet, oprettes den nye side, og man kan redigere den på samme måde som før.

Man lænker til andre sider ved blot at skrive navnet på siden. Hvis vi skriver HomePage et sted i teksten, bliver der automatisk oprettet en lænke til denne side. Lister, overskrifter og anden simpel tekstformatering kan klares med en række tricks, som er dokumenteret i selve Wiki'en.

En Wiki er altså ikke et forkromet CMS-system, men hold op, hvor er det nemt at skrive websider med. Som dokumentationsværktøj slår det absolut statiske tekstfiler gemt på et fællesdrev og indviklede intranet-systemer - prøv selv!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere