I det politiske liv har vi kendt dem så længe, at de nu udgør en helt integreret del af selve spillet:
Spindoktorerne.
Alle politikere med reel magt (eller ambitioner om at få det) har en. Sidste år kom det så vidt, at man i medierne mere diskuterede oppositionslederens spindoktor end hendes egen politik.
Men spin vinder også indpas uden for det politiske miljø. Spin bliver i højere grad en del af den måde mange organisationer opererer.
Great job, big money
Vi ønsker at iscenesætte vores egen præstation, vores afdeling eller vores virksomhed i forhold til omverdenen.
Da jeg for mange år siden startede i konsulentbranchen, var jeg på kursus i USA.
Her fik vi at vide, at når vi møder en bekendt, der spørger, hvordan det går, skal vi svare: “Great job. Big money. Having Fun.”
Den ærkeamerikanske opfattelse er, at hvis man opfører sig som en succes og bliver opfattet som en succes – ja, så er man en succes.
Branding- og PR-rådgivere tjener gode penge på at hjælpe virksomheder med at sikre den rigtige eksponering af medarbejdere, projekter og strategier.
“Great company. Lots of success. Having Fun.”
Det er nok kun den halve historie
Tag til en vilkårlig konference, og dygtige medarbejdere vil holde velforberedte indlæg om succesfulde projekter, som vi alle kan lære af.
Problemet er blot, at vi alt for ofte præsenteres for den halve historie.
Historien om alt det, der gik godt. Vi får en spin-version, der ikke udstiller det beskidte vasketøj.
Vi hører alt for sjældent: “Her stoppede projektet på grund af en fuldstændig irrationel diskussion i styregruppen mellem salgsdirektøren og produktionsdirektøren. Jeg burde have set det, men overså alle advarselssignalerne og vadede lige ind i minefeltet. Det kostede os to måneder”.
Hvorfor må vi ikke høre det?
Det er den slags problemer, alle løber ind i. Det er netop den slags tilsyneladende enkeltstående problemer, der viser, hvad der kan få projekter af sporet.
Det er ikke min skyld
Det har været en udfordring at sikre spinfri indlæg til den nordiske eGovernment-konference i København, som Gartner holder om to uger.
Traditionen er blevet, at man beskriver den tilsyneladende lige vej til succesen. Problemer på vejen er som regel ikke selvforskyldte.
Holder man et indlæg på en konference, er det altid værd at tænke på, at de fleste af tilhørerne er travle personer.
De har valgt at investere en time af deres sparsomme tid på at høre på en. De er formentlig ikke interesseret i at få reklame, skønmaleri eller spin.
Vi lærer, når de dygtige fortæller om deres succeser.
Men vi lærer endnu mere, når de også fortæller om de ting, der gik galt, om de problemer, de stødte ind i, og om de fejl, de selv og andre begik.
Den pletfrie fremstilling giver et fuldstændig urealistisk billede af mennesker og virksomheder, der aldrig begår fejl.
Alle ved jo, at det ikke er sådan i virkelighedens verden.
Jeg tror, vi alle har mødt en bullshitter, der kan få selv det ringeste projekt til at fremstå som en succes og sine egne præstationer til at ligne den rene åbenbaring af indsigt, visdom og talent.
Det er jo at vise respekt
Kun ved at fortælle den fulde historie viser man andre respekt. Så når du bliver bedt om at fortælle om et projekt, der gik godt – så husk også at fortælle om problemerne:
Og lov mig i øvrigt en ting. Stil et spørgsmål, når en oplægsholder i fremtiden præsenterer dig for et konferenceindlæg, der har bare en svag hørm af spin:
“Hvilke fejl begik I, og hvad kan vi lære af dem?”
Henrik Zangenberg, managing partner for Gartner Danmark.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
