Dangaard Telecom bliver verdens største efter fusion

Sønderjyske Dangaard Telecom og amerikanske Brightpoint fusionerer og bliver dermed verdens største inden for distribution af mobiltelefoner. "Fusionen giver os i ét hug, alt det vi gerne vil," siger Dangaards koncerndirektør Michaél Køehn Milland.

Amerikanske Brightpoint fusionerer med Dangaard Telecom, og det samlede selskab bliver dermed verdens største distributør af mobiltelefoner.

"Med ét hug giver fusionen os det, vi gerne vil - eksempelvis repræsentation i blandt andet Indien, New Zealand, Australien, Filippinerne og Singapore," siger Michaél Køehn Milland, koncerndirektør i Dangaard Telecom.

To uger efter Brightstar

Fusionen sker bare to uger efter, at Tech Data og Brightstar annoncerede etableringen af konkurrenten Brightstar Europe, der er halvt ejet af it-distributøren Tech Data og halvt af amerikanske Brightstar.

"Vores europæiske set up bliver også styrket væsentligt med fusionen, og der er ingen tvivl om, at Brightstar får det sværere i Europa, når de får det fusionerede selskab som konkurrent," siger Michaél Køehn Milland.

Dangaard Telecom er i dag repræsenteret i 13 europæiske lande, og dertil kommer Brightpoints aktiviteter i Finland, Slovakiet og Rusland.

Danmark hovedkvarter

Danmark forbliver hovedsæde for forretningen i Europa, og Dangaard Telecoms administrerende direktør Steen F. Pedersen fortsætter som øverste ansvarlig for de europæiske aktiviteter i det fusionerede selskab.

Dangaard Telecoms økonomidirektør, Hans Peter Alnor, forbliver også i sin stilling i den europæiske gren af koncernen.

Flytter til USA

Koncerndirektør Michaél Køehn Milland får i det nye selskab titel af Co-Chief Operating Officer og President, International og flytter samtidig til Plainfield, Indiana i USA, der bliver koncernhovedsæde for det fusionerede selskab.

Fusionen gennemføres ved, at Brighpoint overtager samtlige aktier i Dangaard Telecom. Samtidig betaler Brightpoint godt en halv milliard kroner til Dangaard i kontanter og udsteder derudover 30 millioner nye aktier til Dangaard.

Fusionens fakta

- Det fusionerede selskab får et solidt finansielt grundlag med en estimeret omsætning for 2006 på 27 milliarder kroner og et anslået driftsresultat på 618 millioner kroner.

- Samlet håndterede Dangaard og Brightpoint cirka 64 millioner mobiltelefoner i 2006.

- Det fusionerede selskab får mere end 3.100 ansatte og 25.000 kunder i 25 lande.

- Omkostningsbesparelser før skat ventes at blive omkring 46-58 millioner kroner om året i det samlede selskab.

- Fusionen forventes endelig gennemført i juni eller juli 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere