Der er godt gang i arbejdet med at skabe fremtidens digitale radionet til de danske beredskabsmyndigheder.
I Økonomistyrelsen er man netop nu ved at afslutte det udbud, der afgør, hvem der skal levere selve radionettet og Tetra-infrastrukturen.
Om få måneder starter et udbud om, hvem der skal levere den kontrolrumssoftware, der får hele netværket til at fungere.
Teknologien skal nok fungere
Men selv om arbejdet i øjeblikket primært tager udgangspunkt i de teknologiske udfordringer, bliver det det organisatoriske arbejde, der afgør, om det nye radiosystem bærer eller brister i tilfælde af en katastrofe.
"Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at teknologien nok skal fungere, men det bliver det organisatoriske og bagvedliggende arbejde, der kommer til at afgøre, om vi kan udnytte de muligheder, teknologien giver,"
siger Michael Hald, der er konsulent og Tetra-ansvarlig i Kommunernes Landsforening.
Det kommende Tetra-system skal sikre, at politiet, forsvaret, brandvæsenet og ambulancerne kan tale sammen.
Lov på vej
I dag bruger beredskabsmyndighederne en lang række forskellige systemer.
Det kan give problemer i tilfælde af en katastrofe, som den i Seest eller uroligheder som dem, der netop har fundet sted i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i København.
I Folketinget behandler man netop nu et lovforslag, der vil pålægge kommunerne og regionerne at benytte Tetra-netværket, som i udbudsmaterialet indtil videre bærer navnet SINE (SIkkerheds-NEttet).
Ifølge Michael Hald er det vigtigt, at man får tænkt den bagvedliggende og menneskelige struktur ordentligt igennem, inden radiosystemet for alvor går i luften.
"V får nu en teknisk infrastruktur og nogle radioer, som kan en forfærdelig masse ting. Du kan lave gruppeopkald, nødkald og 1.000 andre ting, som ligger i teknologien. Men hvis det skal bruges i en nødsituation, kræver det, at du har en organisation på plads, som fortæller, hvem der gør hvad, og hvad vi har til rådighed," forklarer Michael Hald fra KL.
Han sidder også i den styregruppe, der skal sikre den nødvendige sammenhæng og fleksibilitet i det kommende digitale radiosystem – hvilket kræver svar på en række vitale spørgsmål.
"Når katastrofen sker, kan du ikke sætte dig ned og lave en aftale for, hvordan tingene skal fungere. Du skal på forhånd have nogle scenarier, der forklarer, hvem der bestemmer, når der sker noget et eller andet sted, og hvordan du indberetter en brandbil, så man kan se, om den er ledig eller ej," siger Michael Hald.
Kommuner afventer
Kommunernes Landsforening har skrevet ud til kommunerne, at de gør klogt i at vente med at investere i nye radiosystemer, indtil selve udbudsdelen er afsluttet. Det har også betydet, at kommunerne ikke har foretaget nye investeringer i forbindelse med strukturreformen.
"Man har lappet det, man har, og så hutler man sig igennem med det. Det er jo ikke ringere, end det man havde før reformen, men det betyder, at nogle kommuner nu har tre eller fire radioanlæg i stedet for et," forklarer Michael Hald.
Økonomistyrelsen oplyser, at man inden for de næste par måneder når frem til en beslutning om, hvem der skal levere selve infrastrukturen til det kommende radionet.
Kontrakten forventes at have en værdi på omkring 2-2,5 milliarder kroner.
