Spilindustriens mobil-drømme klar til comeback

Nordic Game 2007: Spilindustrien har endnu ikke formået at skabe et lukrativt marked for mobilspil. Men nu viser analyser, at væksten kommer, og mobil-fokuserede spilfirmaer vælter frem.

Artikel top billede

”Her i 2007 ser vi, at der virkelig begynder at ske noget. Det gode er, at næsten alle mennesker har en mobiltelefon, og at det er meget nemt at downloade mobilspil og betale for dem,” siger Tommy Palm fra svenske Jadestone.

Spillet Snake, der i 1997 fandt vej til Nokias telefoner, er i løbet af ti år blevet distribueret i 350 millioner kopier. Med sådan et tal skulle man måske tro, at mobilspil-industrien er i ren ekstase.

Men sådan er det ikke, for selvom Snake vidner om, at mulighederne er til stede, har det helt gennembrud endnu ikke fundet sted.

Men nu kan det være på vej, mener forsknings- og udviklingschef Tommy Palm fra det svenske spilfirma Jadestone.

”Her i 2007 ser vi, at der virkelig begynder at ske noget. Det gode er, at næsten alle mennesker har en mobiltelefon, og at det er meget nemt at downloade mobilspil og betale for dem,” siger Tommy Palm.

Jadestone holder til i Stockholm og har omkring 55 ansatte. Spilfirmaet er bedst kendt for spillet Championship Manager Online og mobilspillene World of War og Kodo.

Grund til optimisme

I løbet af 2006 var der hver måned 29 millioner mennesker, der spillede mobilspil, og syv millioner mennesker, der downloadede spil til mobilen. Det viste en rapport fra analysefirmaet NPD for nylig.

Analytikere hos Informa Telecoms & Media har estimeret, at mobilspil-industrien omsatte for 14,5 milliarder kroner i 2006, og at tallet vil være steget til 43 milliarder i 2011.

Tommy Palm fra Jadestone mener da også, at der er al mulig grund til at være positiv på industriens vegne. Han mener, at man ligefrem kan tale om, at vi er på vej mod ”Mobile Games 2.0”, hvor de drømme, der blev skabt for år tilbage, nu måske rent faktisk kan realiseres – ikke mindst her i Norden.

”Vi har mobilproducenterne i området med Sony Ericsson og Nokia. Forbrugerne har virkelig avancerede telefoner, og der er mange ”early adopters” her.”

Ikke nok med at telefonerne er blevet bedre. Med netværksteknologier som GPRS, EDGE og 3G er mulighederne for at udnytte online-elementet også øget markant

Samtidig mener Tommy Palm, at det giver grund til optimisme, at spilgiganter som Electronic Arts og Gameloft satser massivt på mobilspil, og at Nokia nu kommer med en ny og forbedret version af NGage.

Operatørerne bærer skylden

Jadestone tilhører den voksende skare af spilfirmaer, der er begyndt at se mobiltelefonerne som et interessant forretningsområde.

Men det har hidtil været svært at få forretningerne til at hænge sammen, hvilket er en af årsagerne til, at for mange spil er for dårlige.

”Det knap så gode er, at det er meget svært at finde gode spil. Mange bliver skuffede ved deres første spil og vender aldrig tilbage,” siger han.

Tommy Palm tøver ikke med at pege fingre at teleoperatørerne, som han mener bærer det primære ansvar.

”Det eneste positive, jeg kan sige om operatørerne, er, at de er nødt til at være der. De er slet ikke interesserede i spil, og de ser det som et produkt på lige fod med ringetoner. Men omkostningerne ved at lave et mobilspil er langt højere,” siger han.

Konsekvensen er, at de spil, der kan downloades, ofte er lav-budget Java-spil, der ikke giver forbrugerne meget blod på tanden.

”Folk downloader et spil, men får ikke det, de forventer. Platformen mangler den ægte kærlighed,” siger Tommy Palm.

Alligevel tror han altså, at spilindustriens mobil-drømme nu er klar til et comeback.

De 10 mest solgte mobilspil i andet halvår 2006:
- Tetris
- Bejeweled
- Tetris Deluxe
- Pac-Man
- Ms. Pac-Man
- Diner Dash
- Zuma
- World Poker Tour
- Monopoly
- Frogger

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S