Lego splitter it-afdelingen op med ny it-chef

Interview: Lego får i Thomas Juhl en erfaren mand på posten som ny direktør for en stor del af Legos it-aktiviteter. Men han kommer ikke til at herske over hele it-afdelingen.

Artikel top billede

Interview: I et par måneder har han vidst, at han fra og med 1. juni ikke længere skulle møde op på sine kontorer i Københavns Kommune, men fremover på et kontor i Legos flade bygninger i Billund.

Forleden havde han så første arbejdsdag, hvor opgaven bliver at opbygge et nyt, stort og fælles shared service center for hele Lego-koncernen, som også kommer til at indeholde it-drift og service.

Opgaven ligner faktisk den, han var i færd med at gennemføre i Københavns Kommune.

Målet med et shared service center er at høste synergieffekter, fortæller han i til Computerworld Executive.

Efter de første dage på jobbet er den mest mærkbare forskel dog kontorets geografiske placering.

”Jeg har valgt at blive boende i København og pendle til Billund,” siger Thomas Juhl.

Tidligere Skat og Københavns Kommune

Den tidligere bannerfører for digitalisering i Skat og senere arkitekt bag opbygningen af et stort shared servicecenter i Københavns Kommune overtager en del af ansvaret for Legos it-afdeling, der nu deles op i to dele.

Alle it-service- og drift som helpdesk, infrastruktur, support, netværk og ITIL-processer samles i den nye shared service enhed, der også indbefatter HR-operations, finance operations indirekte indkøb og facility management.

De resterende it-aktiviteter – typisk meget forretningsorienterede aktiviteter som varetagelsen og udviklingen af SAP-platformen – skal varetages af en særskilt 70 mands stor it-organisation, som der endnu ikke er fundet en leder til.

Opdelingen sker, samtidig med at den nu tidligere CIO Jan Amtoft skifter til en ny stilling som CIO hos FL Schmidt.

Overtager stor del af it-funktionen

”Min opgave bliver at opbygge et fælles shared service center, der standardiserer alle ydelser, som koncernen gør fælles brug af. Den samlede shared service funktion vil bestå af 350 mand, hvoraf en stor del kommer fra it,” siger Thomas Juhl.

Hovedparten befinder sig i Billund, men der er også en del medarbejdere spredt ud på Legos internationale kontorer.

Legos opdeling af it-funktionen, så drift og it-service skilles ud af den tidligere it-organisation, hænger sammen med Legos strategi om at høste flere synergieffekter ved at være en stor koncern.

Rent organisatorisk er mange af funktionerne allerede skilt ud, men de har været ledet inden for de enkelte forretningsområder.

”Et hovedargument for et shared service center er typisk at gøre funktioner, der ellers er lidt usynlige, til meget synlige og samtidig mere fokuserede. Eksempelvis bogholderifunktionen. Fra at være en stabsfunktion under et andet forretningsområder, ophøjes funktionen til at være helt central i et shared service center,” siger Thomas Juhl.

Bedre service

Men funktionen skal også skabe andre resultater.

Ved at samle aktiviteterne øges den kritiske masse af medarbejdere og dermed mindskes personafhængighed.

Ligeledes kan kvaliteten overfor kunderne øges og serviceniveauet harmoniseres.

”Vi forventer eksempelvis at få en bedre prisfastsættelse af ydelserne samt større fleksibilitet i ydelserne,” siger han.

Umiddelbart enslignende ydelser kan sågar få forskellige priser alt afhængigt at kvaliteten og hastigheden.

”Vi vil skabe forskellige variationer af ydelser, der afhænger af, hvor hurtigt forretningen vil have løst bestemte opgaver og i forhold til kvaliteten,” siger Thomas Juhl.

Han forklarer, at nogle afdelinger ofte har et forretningsmæssigt kritisk behov for at få skiftet gamle pc’er ud med nye, mens andre kan klare sig længere tid med de gamle.

”Man kan forestille sig, at vi får forskellige niveauer – guld, sølv og bronze – hvor ydelsen og prisen følges ad,” siger Thomas Juhl.

Sandsynligt med insourcing

Et andet formål med at bygge et shared service center er at forbedre evnen til at benchmarke aktiviteterne – også i forhold til eksterne leverandører.

Ved at have et fuldt overblik over de udbudte services i et detaljeret produktkatalog, vil det forbedre beslutningsgrundlaget, når ydelser skal købes hos eksterne partnere.

”Det kan jo endda ske, at vi opdager, at vi kan klare nogle opgaver billigere selv og derfor vil insource nogle opgaver,” siger Thomas Juhl.

Med skifte til Lego er det første gang i fire år, at Thomas Juhl får en privat arbejdsgiver. Første job efter hans Cand. Merc. Uddannelse var hos Maersk. Efterfølgende har han også taget en Executive MBA i Global eManagement.

Egentlig ikke klar til skiftet

Siden skiftede han til det offentlige.

Først hos Skat, hvor han spillede en stor rolle med ansvar for opbygning af en organisation der kunne understøtte den store systemmodernisering af hele ToldSkats systemportefølje der var på tegnebrættet, samt for at it-understøtte den nye organsation efter sammenlægningen af de statslige og kommunale told- og skattemyndigheder.

Og for et år siden skiftede han til Københavns Kommune.

Og egentlig var han langtfra færdig med at gennemføre opgaven hos Københavns Kommune.

”Da jeg fik tilbudt jobbet her hos Lego, gik jeg længe rundt om den varme grød. Jeg ville gerne have haft et par år mere til at se de endelige resultater af arbejdet i Københavns Kommune,” siger han.

Og havde det ikke været, fordi Lego stod på en liste over fire virksomheder i Danmark, som han drømte om at arbejde for, var han heller ikke skiftet.

”Jeg vil nok i mange år ærgre mig over, at jeg ikke fik fulgt projektet til færdigt i Københavns Kommune, men omvendt vil vi have en god reference i kommunen i forhold til benchmark på hvor godt vi kan gøre det i LEGO”.

Ikke stor forskel på offentlig og privat

Skiftet handlede således ikke om frustrationer ved at arbejde i det offentlige men mere om behovet for at tage skridtet tilbage til det private for at kunne fortsætte en opadgående udvikling.

Han mener dog heller ikke, at der rent ledelsesmæssigt er den store forskel på ledelse i en privat og en offentlig virksomhed.

”Mit skifte fra Skat til kommunen betragter jeg faktisk som mere omvæltende end skiftet fra Københavns Kommune til Lego,” siger Thomas Juhl og uddyber:

”Der var en stor forskel på at sidde i Skat og referere til en myndighed med en minister i forhold til en økonomiforvaltning i Københavns Kommune, der refererede til det meget magtfulde økonomiudvalg med mange interesser,” siger han, og peget på, at der kan være lige stor forskel på at arbejde i Slots- og ejendomsstyrelsen og Københavns Kommune som Skat og Lego-koncernen.

Ingen kritisk opposition i private virksomheder

Dog er der én markant forskel, som Thomas Juhl flere gange oplevede ved at hans egen person kom i centrum: En konfliktsøgende politisk opposition.

Uden at nævne konkrete eksempler fortæller Thomas Juhl, at han flere gange oplevede, at selv små fejl blev blæst helt ud af proportioner i medierne. Det håber han på at slippe for nu.

”Der er et større pres på, at du ikke begår fejl i det offentlige,” siger Thomas Juhl.

Han betegner det faktisk som en hæmsko for udviklingen inden for det offentlige.

”Det forhindrer, at der ikke bliver taget de store kvantespring. Frygten for at begå fejl, som jo i sidste ende kan koste en politiker jobbet, skaber en vis inerti,” siger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Lægemiddelstyrelsen

    Løsningsarkitekt

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S