Interview: I et par måneder har han vidst, at han fra og med 1. juni ikke længere skulle møde op på sine kontorer i Københavns Kommune, men fremover på et kontor i Legos flade bygninger i Billund.
Forleden havde han så første arbejdsdag, hvor opgaven bliver at opbygge et nyt, stort og fælles shared service center for hele Lego-koncernen, som også kommer til at indeholde it-drift og service.
Opgaven ligner faktisk den, han var i færd med at gennemføre i Københavns Kommune.
Målet med et shared service center er at høste synergieffekter, fortæller han i til Computerworld Executive.
Efter de første dage på jobbet er den mest mærkbare forskel dog kontorets geografiske placering.
”Jeg har valgt at blive boende i København og pendle til Billund,” siger Thomas Juhl.
Tidligere Skat og Københavns Kommune
Den tidligere bannerfører for digitalisering i Skat og senere arkitekt bag opbygningen af et stort shared servicecenter i Københavns Kommune overtager en del af ansvaret for Legos it-afdeling, der nu deles op i to dele.
Alle it-service- og drift som helpdesk, infrastruktur, support, netværk og ITIL-processer samles i den nye shared service enhed, der også indbefatter HR-operations, finance operations indirekte indkøb og facility management.
De resterende it-aktiviteter – typisk meget forretningsorienterede aktiviteter som varetagelsen og udviklingen af SAP-platformen – skal varetages af en særskilt 70 mands stor it-organisation, som der endnu ikke er fundet en leder til.
Opdelingen sker, samtidig med at den nu tidligere CIO Jan Amtoft skifter til en ny stilling som CIO hos FL Schmidt.
Overtager stor del af it-funktionen
”Min opgave bliver at opbygge et fælles shared service center, der standardiserer alle ydelser, som koncernen gør fælles brug af. Den samlede shared service funktion vil bestå af 350 mand, hvoraf en stor del kommer fra it,” siger Thomas Juhl.
Hovedparten befinder sig i Billund, men der er også en del medarbejdere spredt ud på Legos internationale kontorer.
Legos opdeling af it-funktionen, så drift og it-service skilles ud af den tidligere it-organisation, hænger sammen med Legos strategi om at høste flere synergieffekter ved at være en stor koncern.
Rent organisatorisk er mange af funktionerne allerede skilt ud, men de har været ledet inden for de enkelte forretningsområder.
”Et hovedargument for et shared service center er typisk at gøre funktioner, der ellers er lidt usynlige, til meget synlige og samtidig mere fokuserede. Eksempelvis bogholderifunktionen. Fra at være en stabsfunktion under et andet forretningsområder, ophøjes funktionen til at være helt central i et shared service center,” siger Thomas Juhl.
Bedre service
Men funktionen skal også skabe andre resultater.
Ved at samle aktiviteterne øges den kritiske masse af medarbejdere og dermed mindskes personafhængighed.
Ligeledes kan kvaliteten overfor kunderne øges og serviceniveauet harmoniseres.
”Vi forventer eksempelvis at få en bedre prisfastsættelse af ydelserne samt større fleksibilitet i ydelserne,” siger han.
Umiddelbart enslignende ydelser kan sågar få forskellige priser alt afhængigt at kvaliteten og hastigheden.
”Vi vil skabe forskellige variationer af ydelser, der afhænger af, hvor hurtigt forretningen vil have løst bestemte opgaver og i forhold til kvaliteten,” siger Thomas Juhl.
Han forklarer, at nogle afdelinger ofte har et forretningsmæssigt kritisk behov for at få skiftet gamle pc’er ud med nye, mens andre kan klare sig længere tid med de gamle.
”Man kan forestille sig, at vi får forskellige niveauer – guld, sølv og bronze – hvor ydelsen og prisen følges ad,” siger Thomas Juhl.
Sandsynligt med insourcing
Et andet formål med at bygge et shared service center er at forbedre evnen til at benchmarke aktiviteterne – også i forhold til eksterne leverandører.
Ved at have et fuldt overblik over de udbudte services i et detaljeret produktkatalog, vil det forbedre beslutningsgrundlaget, når ydelser skal købes hos eksterne partnere.
”Det kan jo endda ske, at vi opdager, at vi kan klare nogle opgaver billigere selv og derfor vil insource nogle opgaver,” siger Thomas Juhl.
Med skifte til Lego er det første gang i fire år, at Thomas Juhl får en privat arbejdsgiver. Første job efter hans Cand. Merc. Uddannelse var hos Maersk. Efterfølgende har han også taget en Executive MBA i Global eManagement.
Egentlig ikke klar til skiftet
Siden skiftede han til det offentlige.
Først hos Skat, hvor han spillede en stor rolle med ansvar for opbygning af en organisation der kunne understøtte den store systemmodernisering af hele ToldSkats systemportefølje der var på tegnebrættet, samt for at it-understøtte den nye organsation efter sammenlægningen af de statslige og kommunale told- og skattemyndigheder.
Og for et år siden skiftede han til Københavns Kommune.
Og egentlig var han langtfra færdig med at gennemføre opgaven hos Københavns Kommune.
”Da jeg fik tilbudt jobbet her hos Lego, gik jeg længe rundt om den varme grød. Jeg ville gerne have haft et par år mere til at se de endelige resultater af arbejdet i Københavns Kommune,” siger han.
Og havde det ikke været, fordi Lego stod på en liste over fire virksomheder i Danmark, som han drømte om at arbejde for, var han heller ikke skiftet.
”Jeg vil nok i mange år ærgre mig over, at jeg ikke fik fulgt projektet til færdigt i Københavns Kommune, men omvendt vil vi have en god reference i kommunen i forhold til benchmark på hvor godt vi kan gøre det i LEGO”.
Ikke stor forskel på offentlig og privat
Skiftet handlede således ikke om frustrationer ved at arbejde i det offentlige men mere om behovet for at tage skridtet tilbage til det private for at kunne fortsætte en opadgående udvikling.
Han mener dog heller ikke, at der rent ledelsesmæssigt er den store forskel på ledelse i en privat og en offentlig virksomhed.
”Mit skifte fra Skat til kommunen betragter jeg faktisk som mere omvæltende end skiftet fra Københavns Kommune til Lego,” siger Thomas Juhl og uddyber:
”Der var en stor forskel på at sidde i Skat og referere til en myndighed med en minister i forhold til en økonomiforvaltning i Københavns Kommune, der refererede til det meget magtfulde økonomiudvalg med mange interesser,” siger han, og peget på, at der kan være lige stor forskel på at arbejde i Slots- og ejendomsstyrelsen og Københavns Kommune som Skat og Lego-koncernen.
Ingen kritisk opposition i private virksomheder
Dog er der én markant forskel, som Thomas Juhl flere gange oplevede ved at hans egen person kom i centrum: En konfliktsøgende politisk opposition.
Uden at nævne konkrete eksempler fortæller Thomas Juhl, at han flere gange oplevede, at selv små fejl blev blæst helt ud af proportioner i medierne. Det håber han på at slippe for nu.
”Der er et større pres på, at du ikke begår fejl i det offentlige,” siger Thomas Juhl.
Han betegner det faktisk som en hæmsko for udviklingen inden for det offentlige.
”Det forhindrer, at der ikke bliver taget de store kvantespring. Frygten for at begå fejl, som jo i sidste ende kan koste en politiker jobbet, skaber en vis inerti,” siger han.
