Danmarkshistoriens største it-projekt er blevet meget dyrere, end kommunerne regnede med.
Nye tal tyder på, at kommunalreformen kan koste op til en milliard mere end forventet. Regningen ender hos kommunerne.
Computerworld har i samarbejde med HK Kommunalbladet lavet en rundspørge til alle kommuner. 51 af de i alt 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen – 36 sammenlagte og 15 ikke-sammenlagte.
Næsten hver anden kommune har ikke kunnet holde udgifterne på det forventede niveau i it-reformen.
Overskrider med 40 procent
De fleste har haft overskridelser på mellem 1 og 20 procent, mens en håndfuld kommuner har haft overskridelser på over 40 procent.
Forskellige vurderinger før nytår satte den historisk set enestående it-opgave til en pris mellem to og tre milliarder kroner.
Der er ikke et samlet overblik over udgifterne endnu. Op til reformen har Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjort det klart, at der ikke vil blive givet ekstra midler til kommunerne, og ministeriet stillede dengang 1,5 milliarder kroner til rådighed i en lånepulje.
En pulje som er opbrugt. Det har ikke været muligt at få Lars Løkke Rasmussens kommentar til de nye tal.
Amter får skylden
Udgifterne til nye it-systemer er i nogle kommuner blevet over 40 procent højere end forventet.
Det overrasker ikke på Københavns Universitet, hvor professor Jens Hoff ved institut for statskundskab har fulgt arbejdet med kommunalreformen. Han mener, at der er to hovedårsager til budgetoverskridelserne:
"Harmoniseringen af systemerne har betydet ekstra udgifter, og så ved jeg, at overtagelsen af de nye områder fra amterne, har betydet noget," siger Jens Hoff, der forklarer, at de nye opgaver på miljø- og socialområdet har krævet ekstra opmærksomhed.
Undervurderede opgaven
Erik Møberg, underdirektør i Rambøll Management, er ikke overrasket over, at kommunerne melder om højere udgifter end budgetteret.
Rambøll Management vurderede allerede inden reformen, at udgifterne til it-sammenlægning var underestimerede.
"Man har tilsyneladende ikke lagt en stor nok usikkerhedsmargin ind," siger Erik Møberg, men han mener ikke, at det er et stort samfundsmæssigt problem.
"Det er vanskeligt at styre en så stor og politisk besluttet proces. Der er nogle ting, som bare er et must. For eksempel hvis man skal have infrastrukturen på plads, så må man gøre det bedst muligt til deadline. På andre områder er der større mulighed for at styre på kvalitet i forhold til pris," konstaterer Erik Møberg.
Han påpeger, at store virksomheder også har svært ved at beregne udgifterne til it-fusioner, når de ikke tidligere har prøvet det.
Alle er ramt
Overraskende er det ikke kun i sammenlagte kommuner, at økonomien og opgaverne har været større end forventet. Flere af de kommuner, som ikke er blevet sammenlagt, har også oplevet sprængte budgetter.
Det skyldes de mange opgaver, der er blevet flyttet fra amter til kommuner. I Gladsaxe Kommune har it-afdelingen haft travlt, selv om kommunen ikke er blevet fusioneret.
"Vi har haft masser at lave. Vi har overtaget en hel del decentrale institutioner fra amtet," forklarer Jens Christian Permin, it-chef i kommunen. Han mener, at Gladsaxe har holdt sig inden for de forventede udgifter. Men udgifterne har været relativt store.
"Det har ikke været billigt. Vi har bredt vores system ud til alle de nye institutioner," forklarer han. Ud over nye opgaver fra amterne, så har kommunerne overtaget pas- og kørekort-udstedelsen fra politiet. En opgave, der kræver nye it-systemer i alle kommunerne.
Du kan læse mere om situationen i kommunerne i den trykte udgave af Computerworld.
