Artikel top billede

Terror-system bruges til at indkradse afgifter

I England blev automatisk nummerpladeaflæsning introduceret som våben mod terrorister. I dag anvendes systemet til at tjekke, om folk har betalt vejskat og forsikring.

Læs om udviklingen af overvågningssystemer i EU

Da IRA's bomber ramte England i 1970'erne og 1980'erne, begyndte de engelske myndigheder at udforske forskellige måder at forhindre terrorattentater på.

Det førte blandt andet til anvendelse af overvågningskameraer udstyret med såkaldt OCR-teknologi (Optical Character Recognition).

Ved hjælp af de specielle overvågningskameraer blev bilers nummerplader automatisk aflæst og tjekket mod en database over terrormistænktes køretøjer.

Teknologien spredte sig til andre områder end terrorbekæmpelse.

Projekt Laser

I 2002 blev teknologien anvendt i projekt Laser. Nu var systemet ikke kun rettet mod terrorister, men blev også brugt til bekæmpelse af almindelig kriminalitet.

I dag hedder systemet ANPR (Automatic Number Plate Recognition) og består af flere tusinde kameraer på de engelske veje.

Nu identificeres biler med manglende forsikring, biler der ikke har overholdt syn samt folk uden kørekort.

Der er samtidig planer om at udvide systemet til at hjælpe efterforskning af copyright-overtrædelser, snyd i forbindelse med sociale ydelser og andre forbrydelser.

Bilers ruter følges gennem England

I slutningen af i år vil et centralt ANPR-datacenter stå klar.

Her vil man fra centralt hold kunne søge blandt alle nummerpladeaflæsninger foretaget i England og Wales.

Et billede af nummerpladen samt OCR-fortolkning af billedet vil blive gemt i en central database sammen med dato, klokkeslæt samt stedet for nummerpladeaflæsningen.

Det giver politiet mulighed for at følge en bils rute gennem England og Wales.

Må gemmes i to år

Da hver aflæsning ifølge de gældende regler kan gemmes i op til to år, er der også mulighed for at politiet kan anvende de registrerede data om bilers færden til efterforskningsformål.

For tiden registreres mellem 12 millioner og 15 millioner nummerpladeaflæsninger om dagen, hvilket med tiden kan stige til 50 millioner aflæsninger per dag, hvilket er systemets maksimale kapacitet.

Aflæsningerne checkes op mod en række såkaldte hotlists, som indeholder biler som politiet af den ene eller anden grund er interesseret i. Eksempelvis eftersøgtes biler eller biler uden forsikring.

Optræder en aflæst nummerplade på en af listerne, markeres bilen som en politiet skal stoppe.

Akilles-hæl: Datakvalitet
I en evalueringsrapport af ANPR-projektet fra i år kan man læse, at systemet i dag markerer flere biler, end politiet har ressourcer til at efterforske.

Rapporten nævner også, at der er problemer med datakvaliteten i de databaser, som ligger til grund for hotlisterne.

Der er med andre ord risiko for, at systemet identificerer en bil som eftersøgt, uden at det er tilfældet. Såkaldte falske positive. Det skyldes, at de underliggende data ikke er korrekte.

Eksempelvis er data om ikke-indregistrerede biler og manglende vejafgiftbetaling et smertensbarn.

Der er ikke nogen samlet opgørelse over hvor mange falske positive ANPR-systemets genererer, men evalueringsrapporten nævner flere gange, at datakvalitet er et problem.

Rapporten nævner som eksempel at politikredsen Hertfordshire gennem seks måneder i 2006 registrerede antallet af rigtige og forkerte hits vedrørende ikke-indregistrerede biler og manglende vejafgift. Resultatet må betegnes som alarmerende. 54 procent var rigtige og 47 procent var forkerte.

Datamining og integration med andre systemer

Trods den ringe datakvalitet anbefaler rapporten, at ANPR-systemet integreres med andre datakilder for bedre at kunne analysere kriminaliteten.

På sigt ønsker man at lave datamining i de mange registrerede data. Rapporten nævner eksempelvis analyse af bilers rutemønstre. Det kan være interessant at identificere en bils eller en gruppe af bilers rutemønstre over tid. En forudsætning er dog, at datakvaliteten i de gennemtrawlede data skal forbedres.

Rapporten, udarbejdet af PA Consulting, nævner, at der udover de konkrete anholdelser og beslaglæggelser af biler, også er en række mere indirekte fordele ved ANPR-systemet.

Systemet anvendes til generel efterforskning, eksempelvis til at finde ud af, hvor vidners og mistænktes biler befandt sig på et givet tidspunkt. Rapporten vurderer, at systemet generelt øger effektiviteten og kvaliteten af overvågnings- og efterretningsvirksomhed.

For at identificere føreren af en bil foreslår rapporten, at ANPR bliver integreret med et trådløst fingeraftrykssystem. Et sådan trådløst fingeraftrykssystem er ved at blive pilottestet under navnet Projekt Lantern. ANPR-systemet kan udpege en eftersøgt bil og ved hjælp af Projekt Lantern kan politiet bekræfte identiteten af bilens fører, hvis den pågældende er registreret i politiets fingeraftryksdatabase.

Finansieringsproblemer – stop flere lovovertrædere

Opbygning og vedligehold af infrastrukturen bestående af kameraer, netværk samt etablering af et datacenter er ikke billigt. Computerworld har ikke kunnet få oplyst den samlede pris for systemet. I evalueringsrapporten nævnes dog, at der i 2005/2006 blev afsat 275 millioner kroner til ANPR af det engelske indenrigsministerium og i 2006/2007 blev der afsat yderligere 82,5 millioner kroner.

Det er dog ikke nok. Rapporten nævner, at politistyrkerne udtrykker bekymring over finansieringen af systemet. Derfor er man begyndt at lede efter alternative finansieringsmuligheder.

Fraud Prevention Service, der er en sammenslutning af finansielle virksomheder som banker, forsikringsselskaber og kreditkortselskaber, har allerede stillet penge til rådighed mod at ANPR-systemet udstyres med en hotliste over bedragere og dårlige betalere.

Rapporten foreslår, at lignende finansieringsordninger kan indgås med FACT (Federation Against Copyright Theft), der er en engelsk organisation af filmselskaber og distributører, der bekæmper piratfilm. Department of Work and Pensions, som udbetaler pensioner og sociale ydelser, nævnes også som en interessant finansieringsmulighed og samarbejdspartner.

Rapporten nævner ikke specifikt hvilke lovovertrædelser, man skal gå efter.

Det overlades til læserens fantasi.

ANPR-systemet består af ”flere tusinde kameraer” oplyser det engelske National Police Improvement Agency (NPIA) til Computerworld.

NPIA kender ikke det eksakte antal kameraer, men når det centrale datacenter for ANPR-systemet står færdigt i slutningen af i år, vil man have et overblik .

ANPR-netværket af kameraer er ved at blive udbygget til også at omfatte trafikkameraer samt benzinstationers og supermarkeders overvågningskameraer.

Konkrete resultater fra ANPR i 2006/2007

20.592 personer er blevet anholdt, heraf fem procent såkaldt niveau 1 og 2 kriminelle, som er hærdede eller farlige forbrydere.

52.037 biler stoppet grundet manglende vejskat eller syn.
41.268 biler beslaglagt grundet manglende vejskat eller syn. 2.021 stjålne biler fundet.

Læs om udviklingen af overvågningssystemer i EU




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere