Danfoss Universe hvor jeg arbejder, har vi en årlig konkurrence ved navn Freestyle Computing.
Ideen er, at unge under 16 år kan indsende værker, de har skabt ved hjælp af digital teknologi – det kan være en film, et spil, et website, en animation og så videre.
Da juryen i år skulle udvælge de bedste bidrag, var det, vi brugte mest tid på at diskutere, hvorvidt det, vi blev præsenteret for, nu var originalt indhold, eller om det bare var noget, der var genereret af et program.
En musikvideo, der er lavet ved hjælp af Sims 2 eller et spil, der er lavet af noget software, som gør det muligt hurtigt at stille nogle simple funktioner og lidt enkel grafik sammen til et spil – er dét noget, vi vil belønne som kreativt?
Problemet er, at det er meget svært at skelne – og jeg har en fornemmelse af, at de unge, der har indsendt værkerne, ikke selv skelner mellem, hvad der er ny-skabt fra bunden, og hvad der er stykket sammen af forhåndenværende downloads og software.
Og dermed må man tage hele begrebet “kreativitet” op til overvejelse.
Har skiftet mening
Kreativitet er et problematisk ord, for det har delvist skiftet mening i de senere år.
Engang var kreativitet noget, som nogle få i eliten udfoldede, men i dag er kreativitet blevet et grundlæggende krav, hvis man skal have et anstændigt job.
Engang var den kreative udfoldelse lig med kunst; noget ekstra man kunne vælge til, hvis man havde råd og ånd til det.
I dag skal det ikke nødvendigvis være kunst; det skal bare være nyt, og det skal være færdigt til tiden.
“Kreativitet” er blevet en aktivitet, som kan gradbøjes.
I sin simpleste form er man med-skabende, alene fordi man deltager.
Når man søger på Google eller ser et klip på YouTube, er ens klik med til at forstærke vægten af de links, der fremover bliver anbefalet til andre.
Næste trin er at vælge fra en menu.
Ikke den store indflydelse
Det giver ikke den helt store indflydelse, for bag alle mulighederne ligger løsninger der er færdigproduceret af andre. Men der kan selvfølgelig ligge både overvejelser og indsigt i at tage de rette valg.
Der er lidt mere selvstændig indflydelse i at konfigurere. Allerede nu kan man konfigurere sit eget køkken med IKEA’s 3D værktøj, man kan konfigurere et par løbesko, sin nye bil, en æske LEGO- klodser og så videre.
Producenten stiller et værktøj til rådighed, der giver forbrugeren mulighed for at specificere et personligt tilpasset produkt.
Sampling og remix bygger også på stumper, som andre har lavet på forhånd, men processen med at lave nye kombinationer, ændre rækkefølgen, hastigheden og så videre kan uden tvivl være nyskabende – eksempelvis, når en DJ laver et mix, der giver en helt anden oplevelse af musik, man kender i forvejen.
Så er der den gode gammeldags kreativitet, hvor en kunstner eller en opfinder skaber noget, ingen har set før, helt fra bunden.
Og endelig er der innovation, der i højere grad handler om at omsætte ideerne til noget, der kan bruges i praksis.
Tilbage til konkurrencen: Konklusionen var altså, at det ikke er nok, at det ser flot og professionelt ud. Det er ikke nok at lave en tilfældig konfiguration.
Kernen i hele det nævnte spektrum af kreativitet er, at der tilføjes en værdi, som ikke var der i forvejen. Noget originalt og selvstændigt. Det er dét, man vinder på.
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
