Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Forretningsforståelse i ERP er alt

Uden en velfungerende ERP-løsning er det fuldstændig lige meget, hvem der står bag løsningen, og hvem der leverer software.

Software as a Service-bølgen (SaaS) ruller ind over ERP-markedet, og alle de globale ERP-softwareudbydere er godt i gang med at lancere deres SaaS-løsninger til markedet.

Og ingen tvivl om, at SaaS betyder, at der stilles nye krav til leverandøren af en ERP-løsning: I fremtiden skal løsningen også hostes, driftes og holdes ved lige.

Men hvad er det egentlig, der tæller, når kunderne vælger ERP-løsning og implementeringspartner?

Det er faktisk ganske enkelt – det er nemlig det samme svar som altid:

Leverandørens forståelse for kundens forretning.

Så er det jo ligemeget

Hvis ikke leverandøren kan sætte sig ind i, hvad det er for en forretning, kunden driver, og er i stand til at oversætte det til en velfungerende ERP-løsning, er det fuldstændig lige meget, om der står Columbus, WM-data eller Norriq på visitkortet.

Om der står Microsoft, SAP, Lawson eller Visma på softwaren, og om den kører på en server i kælderen eller bliver leveret som service, bliver også ligegyldigt.

Der er ikke noget nyt i det. Men vi har alligevel en tendens til at glemme det, når klaveret spiller de nyeste toner.

ERP er igen et af de varmeste investeringsområder for danske virksomheder.

Den seneste udgave af IDC’s årlige Nordic Investment Guide viser, at næsten 20 procent af de danske virksomheder planlægger at øge investeringerne i ERP i 2008. Vores research peger desuden på en række faktorer der driver efterspørgslen:

1) Det er stadig de største virksomheder, der trækker det store læs, men små og mellemstore virksomheder er også begyndt at tage fat, og her vil de nye SaaS-baserede løsninger givetvis få positiv indflydelse på væksten.

2) De ERP-systemer, der blev implementeret i den store panik op mod årtusindskiftet, er ved at være modne til udskiftning. Vi forventer, at Y2K-udskiftningen vil peake i 2007 og 2008.

3) Krav fra forretningen om realtidsinformation fra it-
systemerne driver markedet for business intelligence, og det smitter direkte af på efterspørgslen efter ERP.

4) Der kommer løbende flere og bedre brancheløsninger i håb om, at det kan mindske gabet mellem standardløsningen og kundens behov for en skræddersyet løsning.

Stort dyr i åbenbaringen

Netop brancheløsningerne har været det store dyr i åbenbaringen de seneste år.

Årsag: Kunderne vil have løsninger, der passer til deres forretning.

Men på trods af branchefokus i softwaren har det også været tydeligt, at det ikke har mindsket behovet for leverandører, der kan oversætte forretningsbehov til it.

Tværtimod, måske: Implementeringspartneren bliver mødt med krav om både ekspertise i softwaren, branchekendskab og evne til at sætte sig ind i kundens behov, så kunden ud over en løsning, der passer, også får mulighed for at få skubbet lidt til de gamle rutiner ved hjælp af foreksempel best practices fra virksomheder, der ligner ens egen.

Forretningsforståelse i ERP er alt. Softwarebrand og leveringsform kommer først i anden række.

Karsten Fogh Ho-Lanng er analysedirektør i IDC Nordic.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere