Artikel top billede

Rådet for Større IT-sikkerheds nye formand hedder Christian Wernberg-Tougaard.

Nyt it-sikkerhedsråd fra ombrust formand en realitet

21 repræsentanter for private og offentlige organisationer har nu officielt stiftet Rådet for Større IT-sikkerhed. Formand for rådet bliver Christian Wernberg-Tougaard.

Tidligere formand for Dansk IT's Rådet for IT- og Persondatasikkerhed og it-sikkerhedschef hos A.P. Møller Mærsk, Kim Aarenstrups nye it-sikkerhedsråd er nu en realitet.

Kim Aarenstrup forlod Dansk IT's sikkerhedsråd, fordi han ville have fjernet it-sikkerhedsrådet fra videnskabsminister Helge Sander, hvilket Dansk IT var uenige i.

Det nye Rådet for Større IT-sikkerhed blev stiftet af 21 repræsentanter fra offentlige og private organisationer samt forskningsverdenen.

Initiativtager og konstitueret formand for Rådet for Større IT-sikkerhed Kim Aarenstrup indtager dog ikke selv formandsposten i det nye råd.

Uafhængig rådgivning

Det bliver i stedet Christian Wernberg-Tougaard, tidligere Unisys EMEA, nu selvstændig konsulent gennem eget firma In4change.com, der sætter sig i formandsstolen.

"Vi er midt i massive samfundsmæssige forandringer, hvor stadig mere bliver digitalt. Derfor er det afgørende, at vi kan have tillid til informationsteknologi, og at sikkerhed bliver bygget med ind i fundamentet for alle de mange nye systemer," siger Christian Wernberg-Tougaard i en pressemeddelelse.

"Det nye råd har aktører fra alle sektorer, hvilket giver mulighed for at etablere et helhedsperspektiv og at påvirke institutioners, virksomheders og borgeres forståelse og brug af den digitale verden."

Den brede sammensætning skal sikre en uafhængig, fagligt funderet rådgivning til regering, Folketinget og til it- og samfundsansvarlige samt befolkningen i øvrigt, lyder det fra rådet.

Kim Aarenstrup er dog stadig en væsentlig del af rådet, da han fortsætter på næstformandsposten.

Rådets arbejde finansieres af sponsorater, hvoraf de første er ved at blive forhandlet på plads.

Det har endnu ikke været muligt at træffe Christian Wernberg-Tougaard for en kommentar.

Se alle medlemmer af Rådet for Større IT-sikkerhed her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere