Artikel top billede

Debian fylder 15 år

I denne weekend fyldte Debian 15 år. Selv om Debian endnu ikke er myndig, er den allerede far til en lang række af de mest kendte Linux-distributioner.

I denne weekend kunne Debian byde til fødselsdagsfest. 16. august blev Linux-destributionen nemlig 15 år.

Det var Ian Murdock, en studerende ved Purdue University, der stod for fødslen i 1993.

Han var dengang ikke tilfreds med distributionen Softlanding Linux System og tog derfor sagen i egen hånd og skabte Debian.

Navnet er en sammensmeltning af hans daværende kærestes kælenavn Deb (kort for Debra) og hans eget navn Ian.

De to er siden gået hver til sit, men det har ikke fået indflydelse på navnet.

Samme år skrev Ian Murdock Debians manifest, der fortæller, at Debian skal udvikles i den frie softwares ånd.

I årene 1994 og 1995 kom version 0.9x, og i 1996 kom så Debian 1.0.

I version 2.0 blev Debians pakkemanagement Advanced packaging tool (ATP) introduceret.

Fra 1999 kom de første knopskydninger baseret på Debian.

Det var distributioner som Libranet, Corel Linux og Stormix. Disse distributioner eksisterer ikke længere.

Største software-projekt til dato

Debian fortsatte dog, og distributionen blev dominerende.

Den er sandsynligvis det største stykke samarbejds-software, der nogensinde er blevet udviklet.

Distributionen er tilgængelig i form af installations- og live-cd/dvd til 11 processorarkitekturer, der omfatter alle 32-bit og 64-bit fra AMD, Intel og Power.

Arbejdet omfattede flere end 1.000 frivillige udviklere, og der findes langt over 100 Debian-baserede udgivelser, heriblandt nogle af de mest populære udgivelser, som Ubuntu og Knoppix.

De mange medvirkende og velorganiseret udviklingsarbejde har placeret Debian som en af de mest veltestede, fejlfrie og stabile Linux-distributioner.

I dag fortsætter distributionen uden grundlæggeren Ian Murdock, der er blevet ansat i firmaet Sun.

Næste version, der er døbt Debian 5.0, skulle være klar allerede i næste måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere