Artikel top billede

De fleste danskere er altid "på" - cirka 90 procent af os bruger mobiltelefon, tv og internet hver eneste dag.

Det halve Danmark på Facebook

Danskerne er vilde med at være online på de sociale web-steder. Over halvdelen af danskerne er regelmæssigt på Facebook, Twitter og MySpace.

Internettet er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i danskernes hverdagsliv.

Det er de fleste sikkert klar over, men nu sætter Danmarks internet-professor Niels Ole Finnemann tal på danskernes medieforbrug i en stor undersøgelse, Offentlighedens nye grænseflader: Medialisering og medborgerskab.

Danskerne har aldrig skrevet så meget til hinanden, som de gør i dag.

Den skriftlige kommunikation er blevet social og kontaktskabende, og mindst halvdelen af befolkningen deltager regelmæssigt i sociale netværk som Facebook, My Spcace og Twitter, der er de centrale platforme i dagligdagens sociale kommunikation, hedder det i undersøgelsen, der er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning mellem 18 og 74 år.

Den er gennemført som del af et forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet og Århus Universitet under ledelse af Niels Ole Finnemann fra Århus Universitet

Vi er always on

Nettet erstatter ikke de gamle medier, og vi bruger stadig flere medier i stadig flere sammenhænge,

I dag er langt den overvejende del af befolkningen 'always on', og tv, internet og mobiltelefon bruges dagligt af mellem 85 og 90 procent af danskerne.

Nyheder fylder meget i danskerne medieforbrug, og vi bruger flere af dem. Tv er stadig det mest brugte nyhedsmedie, men nettet haler ind. Mere præcist får 91 procent deres nyheder fra tv, 85 procent fra internettet, 73 procent fra avisen og 71 procent fra radioen.

60 procent finder endnu fornøjelse ved at bladre rundt i det gode, gamle text-tv, og i dagligdagen læser flere faktisk nyheder på text-tv end i aviserne.

14 procent bruger deres mobiltelefon som nyhedskilde.

Undersøgelsen viser også, at bøger, blade og magasiner stadig bliver læst, men at nettet i dag er det centrale medie for kulturformidling.

86 procent bruger internettet til at holde sig orienteret om kultur og fritidsaktiviteter, mens kun 66 procent bruger aviser til de formål.

Vi bruger nettet som arkiv

Nettet udgør samtidig et stort arkiv, hvor vi henter viden, litteratur, musik og film. 46 procent har bestilt materialer fra arkiver og biblioteker via nettet, 30 procent har hentet musik- eller film-filer.

Den eventyrlystne net-surfer er langtfra død: 75 procent siger, at de bruger tid på at surfe rundt på nettet uden et egentligt formål.

Mens tv fortsat det vigtigste medie i både i valgkampe og for den politiske dagsorden generelt, viser undersøgelsen at også på dette område haler internettet ind, og det har allerede overhalet de trykte aviser.

På nettet er de store mediehuses netsider de mest populære. Det skifter lidt, men det er de store medievirksomheder, der har bedst fat i net-brugerne. Uafhængige blogs er stadig ikke slået igennem i Danmark på samme måde som i for eksempel i USA.

73 procent af undersøgelsens deltagere giver udtryk for, at de er interesseret i politik, og op mod halvdelen har deltaget i politiske meningsmålinger og quizzer, hvor man kan teste sin viden eller sit partivalg på nettet.

Andelen af vælgere, der deltaget i politiske aktiviteter gennem sociale medier, som i for eksempel Facebook-grupper og MySpace-kampagner, er fordoblet fra fem procent i 2007 til 10 procent i 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere