KMD-boss kryber i flyverskjul i monopol-sag

KMD nægter at udtale sig om de tårnhøje prisstigninger på monopol-systemer, fordi Konkurrencestyrelsen ser på sagen.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Ingen hos KMD, heller ikke den administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, ønsker ikke at medvirke i artikler, hvori kilder siger, at selskabet er på kant med konkurrenceloven.

Efter at have forsøgt at fange direktøren på hans mobil i flere omgange vælger Computerworld at lægge en besked til ham.

Kort efter bliver Computerworld imidlertid kontaktet af KMD's pressechef, Christoffer Hellmann, som oplyses om, at Computerworld skriver en artikel, hvor vi gerne vil interviewe Lars Monrad-Gylling.

Pressechefen bliver forelagt, at det for flere eksperter ser ud til, at KMD misbruger sin monopol-stilling.

Han bliver oplyst, at en af sagerne drejer sig om Københavns Kommune, der har oplevet varsling af prisstigninger på over 50 procent over fire år på monopol-systemer.

Og at andre kommuner oplyser, at efter de er gået i udbud, er priserne på monopol-systemerne sat kraftigt i vejret.

Samtidig bliver det pointeret, at Computerworld ikke er interesseret i at sende spørgsmål inden et interview eller er interesseret i skriftlige svar per mail uden mulighed for opfølgende spørgsmål.

Senere samme dag vender pressechefen tilbage med følgende mail-besked:

"KMD ønsker ikke at medvirke i en artikel, hvor vi ikke har fået lov til at se de udtalelser og specifikke forhold, som bliver rettet imod os. Herudover ønsker vi ikke at udtale os om forhold, som Konkurrencestyrelsen er ved at undersøge".

Flere spørgsmål presser sig på

Computerworld ville naturligvis gerne have spurgt Lars Monrad-Gylling om, hvad de omtalte prisstigninger på monopol-systemerne skyldes.

Herunder om direktøren synes, at det er rimelige prisstigninger. Og mener han, at eksperterne i konkurrenceret er helt galt på den, når de taler om misbrug af monopol-stilling.

To af de omtalte kommuner oplyser, at prisstigningerne kom, efter de gik i udbud på andre områder. Derfor ville Computerworld naturligvis også gerne høre KMD's øverste chef, om der ligefrem er tale om straffeaktioner over for kommuner, der vælger at gå i udbud.

Lars Monrad-Gylling ville også blive spurgt om, hvordan han har det med at sende sådanne prisstigninger i hovedet på kunder, der har købt produkter hos KMD igennem 37 år.

Endelig ville Computerworld gerne spørge ham, om det er den nye ejerkreds af KMD, der har pålagt ham at sætte priserne i vejret. KMD's nye ejerkreds består af blandt andet kapitalfondem EQT.

Læs også:
KMDs priser steget med 50 procent

Eksperter: KMD på kant med konkurrenceloven

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network