Det kan vel næppe komme bag på danskerne, at Indenrigsministeriet har haft en omtumlet tilværelse i de seneste 10 år.
Eller kan det?
Først blev ministeriet ændret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2001), Velfærdsministeriet (2007), Indenrigs- og Socialministeriet (2009) og tilbage til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010) med visse opgaver lagt over i Socialministeriet.
Hvis man føler sig en kende forvirret, er der ikke den store hjælp at hente på søgemaskinerne, mener direktør Thomas Høgenhaven fra firmaet ePublic, som arbejder med at gøre den offentlige sektor mere synlig på nettet.
Han fremhæver, at samtidig med Indenrigsministeriets sammenlægninger med andre ministerier er ministeriet forsvundet fra flere søgemaskiner som Google og Bing, mens Yahoo fremhæver det som sit første søgeresultat - dog med det tidligere domæne, www.im.dk, der peger hen på www.sum.dk, som er ministeriets nye domæne.
"Brugervenligheden omkring Indenrigsministeriets hjemmeside er et kæmpeproblem, fordi borgerne jo kan ikke gætte sig frem til ministeriets URL'er, der har skiftet op mod fire gange de sidste tre år," forklarer Thomas Høgenhaven.
Taber skattekroner
Thomas Høgenhaven fra ePublic, der blandt andet arbejder med søgemaskineoptimering på offentlige hjemmesider, forklarer, at 94 procent af danskerne bruger nettet jævnligt, og over 90 procent benytter søgemaskinerne til at finde information.
Set i det lys, mener han, at det er for dårligt, at et helt ministerium kan forsvinde, selv om det er blevet lagt sammen med andre ministerier i tidens løb.
"Søgemaskineoptimering og redirects er altså hverken svært eller specielt kostbart," siger Thomas Høgenhaven og stiller udfordringen over for en kommunens udgifter med at betjene sine borgere.
Mister kæmpe-potentiale for besparelser
Blandt andre Københavns Kommune har regnet sig frem til, at en selvbetjent borger koster tre kroner at håndtere, mens en mail/et brev fra en borger koster 110 kroner og et personligt fremmøde står i 80 kroner, mens et telefonopkald kan klares for 40 kroner.
"Indenrigsministeriet har en masse selvbetjeningsløsninger, men dem kan mange givetvis ikke finde, og det koster dels mange skattekroner, dels god borgerservice. Samtidig kan det potentielt være et demokratisk problem, at folk ikke kan finde ministeriets oplysninger om, hvordan demokratiet virker i Danmark," lyder det fra Thomas Høgenhaven.
Offentlig vs. kommerciel information
Hvis man eksempelvis googler "Borgmester i København" er det heller ikke ligefrem det offentlige, der står i kø med bunkevis af informationer.
Det er derimod en blandet landhandel af netaviser og opslagsværker, der står klar med mere eller mindre opdaterede informationer omkring bormestermagten i hovedstaden.
Det samme gør sig blandt andet gældende for Venstre-politiker Søren Pinds ministerområde, "udvikling og bistand", under Udenrigsministeriet.
"Vi ser i disse år en stigende konkurrence mellem offentlige og kommercielle virksomheder, som netaviserne, der er meget populære sider, som ligger godt til i en søgemaskine som Googles," forklarer Thomas Høgenhaven.
Han nævner i den sammenhæng søgningen "God integration", hvor Dansk Folkeparti er det eneste parti, der dukker op på forsiden af søgemaskinen.
"De politiske partier har jo en enestående mulighed for både at oplyse om borgmesterposter og deres egen politik på nettet, men det virker som om, at de ikke søgemaskineoptimerer deres hjemmesider, og så er der i hvert fald ikke mange, der finder frem til dem," siger Thomas Høgenhaven.
