Artikel top billede

Google opgraderer Android til version 2.2

Den nye version af Android indeholder forbedrede funktioner til erhvervsbrug, en gedigen forbedring af ydelsen samt understøttelse af Flash.

Computerworld News Service: Kodenavnet "Froyo" er en sammentrækning af "frozen yogurt" eller på dansk "frossen yoghurt". Android 2.2 indeholder mere end 20 nye funktioner til erhvervsbrug, fortæller Vic Gundotra, der er vice president of engineering hos Google.

Heriblandt finder man integration med meddelelsessystemet i Microsoft Exchange og egenskaber såsom autoopdagelse af konto og forbindelse til det globale adressekartotek i Exchange samt kalendersynkronisering.

"Vi er blevet mere Microsoft Exchange-venlige," siger Gundotra, da han introducerer Android 2.2 ved konferencen Google I/O i San Francisco.

Herudover er der inden for enterprise-området tilføjet API'er til styring af enhedspolitik, hvilket gør det muligt for udviklerne at skrive sikkerhedsapplikationer med funktioner som fjernsletning, minimumskrav til kodeord og tidsindstilling af hvornår skærmen låses, fremhæver Google.

"I takt med at Android-optaget er eksploderet, har folk taget disse enheder med på arbejde," siger Gundotra.

Froyo indeholder en API til backup af applikationers data og en API til kommunikation fra cloud til enhed. Enheder med Android 2.2 kan også fungere som håndholdte netværks-hotspots med såkaldt Wi-Fi-tethering.

Opgraderingen af styresystemet giver også en forbedring af applikationers ydelse på to til fem gange ved hjælp af en såkaldt just-in-time-compiler, der kører sammen med den virtuelle maskine Dalvik.

Forbedret browser

Android 2.2 vil i de kommende uger blive gjort tilgængelig for udstyrsproducenterne og open source-miljøet. Udviklere kan downloade Android SDK og NDK (native development kit) fra Androids udviklersite.

Android 2.2 understøtter Flash 10.1 og Adobe AIR (Adobe Integrated Runtime). "Det viser sig, at folk rent faktisk bruger Flash," siger Gundotra i et slet skjult udfald mod Apples afvisning af Flash på enheder såsom iPhone og iPad. Adobe har netop udgivet en offentlig beta-version af Flash Player 10.1 til Android, oplyser en repræsentant fra Adobe.

Også Androids browser bliver forbedret i version 2.2 med anvendelsen af V8 JavaScript-motoren, der også ligger under kølerhjelmen på browseren Google Chrome.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere