Artikel top billede

Forbrugerne har ikke bedt om tablet-pc'erne, men Apple har med iPad'en lært forbrugerne at efterspørge dem.

Tablet-pc'erne vil tage livet af netbooks

Apples iPad vil inden længe være med til at stikke en pæl i hjertet på de små netbooks, lyder det fra flere analytikere.

Computerworld News Service: Fokus er hurtigt ved at skifte fra netbooks til tablets, påpeger eksperter fra Forrester Research og DisplaySearch. Og Apples iPad leder angrebet.

Selvom der i år kun vil blive solgt omkring 2,5 millioner tablet-pc'er, vil denne formfaktor ifølge Forresters prognose overgå netbooks i 2012 i salgstallene. Og i 2015 vil der være flere forbrugere, der bruger tablets såsom Apples iPads end de små netbooks.

"Væksten for tablets vil ske på bekostning af netbooks, som udfylder en lignende plads i forhold til medieforbrug og webbrowsing, men som ikke synkroniserer data på tværs af services, ligesom eksempelvis iPad'en gør," siger Sarah Rotman Epps, der er analytiker hos Forrester.

"Forbrugerne har ikke bedt om tablet-pc'erne…, men Apple har med succes lært forbrugerne at efterspørge denne nye enhed," tilføjer han.

Inden for fem år vil tablet-pc'erne stå for 23 procent af det samlede pc-salg - Forrester klassificerer enheder som iPad som personlige computere, selvom Apples topchef, Steve Jobs, ikke gør - tilføjer Epps.

DisplaySearchs mere kortsigtede prognoser angående kampen mellem iPad og netbooks er endnu mere aggressive. Apples iPad stod ifølge DisplaySearch for 6,5 procent af det samlede salg af netbooks og tablets på i alt 10,3 millioner enheder i årets første kvartal. Men for det indeværende kvartal - der slutter 30. juni - vurderer firmaet, at iPad'en vil snuppe cirka 30 procent af det samlede salg af netbooks og tablets på i alt 9,7 millioner enheder.

John Jacobs, der er leder af analyse af markedet for bærbare hos DisplaySearch sætter iPad'ens succes i perspektiv.

"Sidste kvartal af 2007 indvarslede fremkomsten af netbook'en, og første kvartal af 2010 bragte tablet-pc'en på banen og muligvis som forlængelse heraf begyndelsen på enden for netbook'en," skriver han på firmaets website.

Apples iPad har for øjeblikket tablet-markedet for sig selv, men Jacobs regner ikke med, at det vil vare ved.

"Apple har overført sin succesfulde forretningsmodel for apps til iPad'en, men de Android-baserede telefoner har fulgt i Apples fodspor og vil helt sikkert gøre det samme på tablet-området," påpeger han og henviser til den bølge af Android-baserede tablets, der blev lanceret eller introduceret for to uger siden ved it-messen Computex i Taiwan.

"I årets andet halvår vil netbook'en fortsætte med at miste markedsandele, i takt med at der lanceres endnu flere tablet-pc'er," tilføjer Jacobs.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere