Normalt koster et svar fra en advokat omkring 1.000 kroner, men skriv en e-mail med et kort spørgsmål og få et kvalificeret svar fra en advokat gratis, hvis du bare accepterer, at svaret bliver offentliggjort.
Det er konceptet for www.advokater.dk, der er advokatfuldmægtig Jesper Søgaards bud på advokatbistand over Internet. Det er i øvrigt også muligt at betale mellem 200 og 300 kroner for et direkte svar ? uden at det bliver offentliggjort.
Foruden brevkasse rummer hjemmesiden en database over alle advokater i Danmark, hvor man blandt andet kan søge på deres speciale for at finde den bedste til sit problem.
? Hvis du skal skilles fra din italienske kone, kan du søge efter en advokat på Sjælland, der har speciale i familie- og arveret, og som taler italiensk, forklarer Jesper Søgaard.
Han erkender, at hans hjemmeside endnu ikke kan henvise til en database, hvor man kan søge i samtlige domme i Danmark. Men han har ambition om at skabe den. I første omgang højesteretsdomme og landsretsdomme.
? Men i begyndelsen starter vi med IT-ret, hvor vi fysisk vil hente dommene, når de er afsagt, og en halv til en hel time senere har vi scannet dem ind på vores hjemmeside i pdf-format, fortæller Jesper Søgaard.