Jurist: Get2Net balancerer på kanten af loven

Internet-udbyderen Get2Net handler næppe lovligt, når firmaet lukker kundernes hjemmesider, hvis indholdet anses for at være krænkende. Det mener juristen Steen Gori fra Advokatfirmaet Bender.dk.

Af Kim Ingemann, IDG Online

Internet-udbyderen Get2Net vil checke kundernes hjemmesider. Get2Net vil have alle sider med ?krænkende? eller ?svinsk? indhold ? dvs. pornografisk eller ekstremistisk ? lukket.

Spørgsmålet er, om Get2Net handler lovligt, når der i forbindelse med en eventuel lukning ikke direkte peges på et ulovligt indhold på hjemmesiden.

Risikerer misligholdelse

Steen Gori, der er advokatfuldmægtig i Adovokatfirmaet Bender.dk, siger:

- Hvis Get2Net lukker for kunders tjenester, kan de risikere at misligholde aftalen med kunderne, med mindre de har klar hjemmel til at lukke i abonnementsaftalen.

- Selv i de tilfælde, hvor kunderne foretager noget ulovligt, må en lukning formentlig have hjemmel i abonnementsaftalen. Forfølgelse af ulovligheder er jo en sag for myndighederne. Det fremgår i reglen af en abonnementsaftale, at kunden skal overholde en vis net-etikette. Men det skal tydeligt fremgå, hvor grænserne går, hvis man skal pege på overtrædelser, mener Steen Gori.

- Hvis dette ikke er tilfældet, kan kunden ikke have nogen forventning om, at det han gør, er uacceptabelt. I så fald må man sige, at Get2Nets initiativ i bedste fald er på kant med loven. Man kan ikke komme det nærmere, fordi vi endnu ikke har fået det afprøvet ved en domstol. En dommer må gå ind og fortolke, hvor grænserne går for Internetudbydernes adgang til at lukke, siger Steen Gori.

Ingen klare grænser

Ifølge Get2Net?s almindelige abonnementsbetingelser kan Tele2 - der er Get2Net?s moderselskab - ophæve et kundeforhold, lukke Internetadgangen eller lukke en hjemmeside, hvis kunden via Internet udøver aktiviteter, der er strafbare. Men de samme sanktioner kan sættes i værk, hvis aktiviteterne ?tager sigte på at påføre andre Internetbrugere gene eller på anden måde af Tele2 opfattes som uacceptable i forhold til den til enhver tid gældende net-etikette?.

Det er ikke i betingelserne angivet hvem, der definerer den gældende net-etikette, og der er ikke givet nogle eksempler på uacceptabel adfærd, der kunne give et fingerpeg om, hvilket indhold, man bør undgå. Der er ingen muligheder for appel, ikke udover, at telekunder kan klage over et abonnement til Telestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere