Amazon og Toys R Us går sammen om onlinesalg

Internet-giganten Amazon.com og legetøjskæden Toys R Us har afsløret planer om at fusionere deres online legetøjsforretninger.

Af Kim Ingemann, IDG Online

Aftalen mellem Amazon og Toy R Us er et forsøg fra begge firmaers side på at redde deres online legetøjssalg i en tid, hvor der opleves et dyk i aktionærernes tro på online detailhandel, skriver Financial Times.

Kombinationen skal gøre Toys R Us webforretning profitabel i 2002, to år tidligere, end det ellers ville være muligt. Samtidig skal initiativet fremskynde det tidspunkt, hvor Amazon rykker ind i overskudszonen.

De to virksomheder har planlagt at lancere deres nye fælles website for legetøjssalg dette efterår, i god tid før julesæsonen. Ifølge planen skal Amazon styre butiksfronten og håndtere distribution og kundeservice. Toys R Us skal til gengæld tage sig af udvælgelse, indkøb og lagerføring.

Aftalen er formet, så Toys R Us skulle kunne undgå de problemer, firmaet oplevede sidste år, da dårlig distribution gjorde, at mange kunder ikke modtog deres bestilte gaver inden jul. Det førte til en strøm af erstatningssager. Amazon oplevede sidste år, at de ikke nåede at få afsat deres legetøj inden jul, da de ikke havde tilstrækkelig erfaring i den branche.

Jeff Bezos, Amazons øverste leder, siger til Financial Times, at hans firma kan ventes at indgå i lignende alliancer med andre etablerede detailhandlere i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere