Kold turbo vandt Janteknuserpris

Erhvervsminister Pia Gjellerup uddelte onsdag Janteknuser-prisen til iværksætteren André Eriksen. Hans firma, Asetek, nedkøler computerprocessorer til minus 19 grader.

Af Jens Bertelsen, Computerworld Online

En vaskeægte rollemodel. Den titel fik den nordjyske iværksætter André Eriksen sammen med en check på 100.000 kroner, da han onsdag eftermiddag vandt Janteknuser-prisen ved en storstilet iværksætterdag.

En halv million danskere drømmer ifølge arbejdsløshedskassen ASE om at blive selvstændige erhvervsdrivende. Men kun få realiserer deres drøm, ofte fordi det ikke er ?in? at være iværksætter.

Det var baggrunden for, at Erhvervsfremmestyrelsen onsdag holdt iværksætterdag i København, Odense, Århus og Aalborg. 400 mennesker med iværksætterdrømme arbejdede sig frem til konkrete projekter, der kan gøre det mere attraktivt at være selvstændig i Danmark.

Forhandler med Intel og AMD
Et af iværksætternes idoler er den 27-årige André Eriksen, der siden 1997 har ledet virksomheden Asetek med base i Brønderslev. Firmaet producerer kølesystemer til CPU?er (computerprocessorer), der opnår en langt højere ydelse ved en arbejdstemperatur på minus 19 grader. Nedkølingen skulle ifølge Asetek give en øget clockfrekvens på 30-60 procent.

Erhvervsminister Pia Gjellerup (S) tildelte André Eriksen Janteknuser-prisen med ordene:
- Du så virkelig mulighederne i dit garageprojekt.

I dag har Asetek samlet fået tilført ansvarlig kapital i størrelsesordenen syv millioner kroner, og virksomhedens produkter sælges i 20 lande. André Eriksen har forhandlet med verdens to store chipproducenter, Intel og AMD, og opfindelsen er patenteret, så ingen stjæler ideen.

Af de 10 finalister til Janteknuser-prisen kom de fire fra IT-branchen. Udover Asetek stod vejrmanden Torben Klausens firma, Vejr2, firmaet Call Center Europe i Sønderborg og Retail Internet i Viby (selskabet bag Jatak.com) på listen over virksomheder, der kan inspirere danskere med iværksættertrang.

Relevante links:
Erhvervsfremmestyrelsen
Asetek A/S




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere