Macworld: Apple uden overraskelser

En række nye multimedieprodukter skal forvandle Apples underskud til en god forretning. Men en international analytiker savnede overraskelser ved åbningen af Macworld-messe. Apple skal sælges bedre mener dansk chef.<BR>

Af Søren Lauridsen, Computerworld Online

Apples administrerende direktør, Steve Jobs, gav i aftes sit bud på, hvad der skal ændre Apples røde tal til sorte, da han åbnede den store Macworld-messe i San Fransisco. En række nye multimedieprodukter skal sammen med hurtigere computere og en ny Powerbook gøre Apple til centrum for den nye digitale livsstil.

- Vi er kommet sent på banen på dette område, men nu overhaler vi alle de andre, sagde Steve Jobs om de nye produkter, der skal gøre Apple til den førende indenfor multimedie-computere.

Foruden en præsentation af det nye styresystem, Mac OS X, afslørede Steve Jobs fire nye hurtige Macs, som ifølge Apple selv kan følge med selv den hurtigste pc?er. Flagskibet er en 733 MHz-maskine, som har indbygget cd- og dvd-brænder.

Sidst i januar lancerer Apple en anden prestigemodel, nemlig en ny ultralet og -tynd Powerbook i titanium med G4-processor og 15 tommer skærm.

Foruden den nye hardware er Apples store satsning i 2001 software, der gør det nemmere at bruge computeren til andre medier som blandt andet DVD, mp3-filer og fotos. Alt sammen noget, der ifølge Apple og Steve Jobs - med amerikanernes vanlige sans for selviscenesættelse - gør verden til et bedre sted.

Lige her og nu bliver verden dog ikke meget bedre for Apple, vurderer en international analytiker. Jason Wells, investor ved firmaet Wit Soundview, har nedjusteret sine forventninger til Apple og selskabets aktier.

- Der blev præsenteret nogle spændende programpakker, og den nye Powerbook er fed, ingen tvivl om det. Men der var ikke noget overraskende i præsentationen, siger Jason Wells.

Dårlig økonomi blev forbigået
Steve Jobs, hvis tale blev transmitteret over Internet, undgik behørigt at tale om Apples seneste kvartalsregnskab, som for første gang i flere år bød på et underskud på mere end 200 millioner dollars.

- De sidste måneder af år 2000 var særligt udfordrende for Apple og resten af industrien, sagde Steve Jobs.

Kenneth Nielsen, ansvarlig for Apple Danmark, bød ved et arrangement i TV-Byen ikke på flere forudsigelser om økonomien eller situationen i Danmark.
- Det gamle år har været fantastisk godt, og internt er der kæmpestore forventninger til året der kommer. 2001 bliver det helt store softwareår, sagde Kenneth Nielsen.

Efter den officielle del af arrangementet gav han dog et bud på, hvad Apple skal være bedre til i det kommende år.

- Vi skal sælge vores strategi bedre. Vores teknologi er virkelig i front, så vi har noget at tilbyde folk. Det skal bare sælges bedre, siger Kenneth Nielsen.

Relevant link:
Følg Apples aktiekurs på Nasdaq.
Læs Apples pressemeddelelser om de nye produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere