GPRS: Sonofon og Tele DK har samme priser

Tele Danmark åbnede onsdag sluserne for teknologien GPRS, der sætter turbo på mobiltelefonens datatrafik til eksempelvis Internet. Priserne minder meget om Sonofons.

Af Jens Bertelsen, Computerworld Online

Tre uger efter konkurrenten Sonofon kunne Tele Danmark i dag åbne for GPRS-ydelser. Selskabets prispolitik minder meget om Sonofons, oplyser Tele Danmark til Computerworld Online.

Det springende punkt har været, hvor meget kunderne skal betale for datatrafikken på GPRS-mobiltelefonerne. GPRS sætter hastigheden på eksempelvis WAP- og Internettrafik betragteligt i vejret i forhold til, hvad mobiltelefoner tidligere har præsteret. Desuden kan man holde forbindelsen til nettet åben permanent og dermed modtage emails sekunder efter, at de er afsendt.

Både hos Tele Danmark og Sonofon skal man betale 25 kroner per megabyte data, der sendes gennem mobiltelefonen. Oprettelsesgebyret er hos begge selskaber 99 kroner i en introduktionsperiode frem til 1. april.

Hos Sonofon skal man imidlertid betale 300 kroner per kvartal i abonnement, mens Tele Danmark har valgt at køre med to abonnementsformer: Som tillægsabonnement for eksisterende mobilkunder koster GPRS 120 kroner i kvartalet, mens andre selskabers mobilkunder kan købe et særskilt GPRS-abonnement hos Tele Danmark for 240 kroner i kvartalet.

Ingen aggressiv markedsføring

- Vi har valgt ikke at køre en aggressiv markedsføring på GPRS-produktet. I stedet for målretter vi indsatsen over for erhvervskunder, siger fungerende markedsdirektør i Tele Danmark Mobil, Bjarne Grum-Jensen, til Computerworld Online.

- Vi ser ikke det store boom på privatmarkedet inden for datatjenesterne endnu, fortsætter han og tilføjer, at selskabet afventer et større udvalg af GPRS-telefoner, når Nokia og Ericsson kommer på banen senere på året. Indtil videre er det kun Motorola, der har en GPRS-telefon i sortimentet.

Teleselskabet Mobilix har tidligere lovet at have GPRS parat i januar eller begyndelsen af februar. Samtidig har selskabet lovet væsentligt lavere priser end hos konkurrenterne, herunder en pris på omkring seks kroner per megabyte data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere