Af Dan Jensen
Fremover må politiet overvåge folks mobiltelefoner uden at give dem besked om det i jagten på kriminelle som for eksempel drabsmænd og grove narko-kriminelle i sager, der har en straframme på seks år eller derover.
Folketinget vedtog tidligere i dag torsdag et omstridt lovforslag fra justitsminister Frank Jensen (S), der tillader politet at skaffe sig oplysninger om hvilke mobiltelefoner, der har været anvendt af alle borgere i et bestemt område og indenfor en bestemt periode, når politiet efterforsker særligt grove forbrydelser.
Det betyder, at politiet med en dommerkendelse i hånden nu kan få adgang til mobilselskabernes såkaldte masteoplysninger fra titusindevis af mobil-samtaler uden på forhånd at have konkret mistanke til bestemte personer. De mange tusinde mobil-brugere i et bestemt område vil desuden ikke få noget at vide om, at de er blevet overvåget, da det ifølge politiet vil blive en for stor opgave.
Utroligt trist
Politiet er glad for den nye lov, der letter den ellers mandskabstunge og tidskrævende efterforskning af grove forbrydelser betragteligt.
Men hvor der er praktiske fordele at hente for politiet, er der andre og mere skræmmende perspektiver for den del af befolkningen, der ikke er kriminel. Det mener foreningen Digital Rights, der arbejder for borgernes digitale rettigheder. Foreningen ser skræmmende perspektiver i den nye lov.
- Det er utrolig trist. Den ny lov bryder med nogle helt grundlæggende principper og rammer almindelige mennesker, der slet ikke er involveret i kriminalitet, siger Per Helge Sørensen fra Digital Rights.
Foreningen finder det dybt beklageligt, at almindelige danskere nu risikerer at skulle retfærdiggøre, at de har opholdt sig et bestemt sted, blot fordi de har en mobiltelefon.
- De risikerer at komme til at optræde på politiets lister, blot fordi de har opholdt sig et bestemt sted. Vi mener, at det er en urimelig pris at betale for at eje en mobiltelefon, siger Per Helge Sørensen.
Venstre splittet
Et pænt flertal i Folketinget stemte for den ny lov. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, CD og Dansk Folkeparti stemte alle for, mens Enhedslisten stemte imod.
Venstre var alvorligt splittet i afstemningen. 16 Venstre-politikere stemte for, mens otte stemte imod - her i blandt IT-ordfører Kristian Jensen, der mener, at loven primært vil ramme almindelige danskere, som nu risikerer at blive stillet til ansvar, hvis de har opholdt sig i nærheden af et åsted for en forbrydelse. Derimod kan forbrydere undgå at få registreret deres færden ved for eksempel at benytte sig af taletidskort, mener Kristian Jensen.
Debatten bør fortsætte
Digital Rights mener ikke, at diskussionen om overvågning af borgerne bør stoppe med Folketingets vedtagelse af loven. Per Helge Sørensen ser et stadigt stigende behov for, at der snart bliver trukket nogle streger i sandet, der sætter en endelig grænse for, hvor langt myndighederne kan gå:
- Vi er nødt til at få fastlagt nogle grundlæggende principper. Ellers vil overvågningen eskalere stille og roligt, siger han.
Venstres Kristian Jensen er enig. Han har netop sendt forslag til Folketingets retsudvalg og forskningsudvalg om, at der arrangeres en høring om netop overvågning af borgerne og perspektiverne for den øgede overvågning. Han forventer, at høringen vil finde sted til efteråret.
