NKT taber 20 procent på to dage

NKT-aktien er i frit fald på fondsbørsen. Ikke bare mister den sin plads i KFX-indekset i dag. Samtidig har aktien mistet 20 procent de seneste to dage.

Af Jacob Andersen

9 procent torsdag, 14,5 procent fredag. I alt et tab på samlet 20 procent over to dage. Dermed kan NKT-ledelsen notere sig et tab i markedsværdi på næsten en milliard kroner på selskabets sidste dag i KFX-indekset. Ligesom Haderslev og Herfølge rykker ud af fodboldens superliga, forlader NKT nemlig i dag den bedste liga på Københavns Fondsbørs med dybe ridser i aktiekursen.

I slutningen af januar lå NKT-aktien i kurs 451, men siden er den dalet støt. Fredag eftermiddag omsættes aktien i kurs 132 ? 70 procent lavere. Den 15. september 2000 toppede NKT i kurs 596.

Første dyk

I forbindelse med årsregnskabet i starten af marts valgte selskabet at udbetale omtrent en fjerdedel af egenkapitalen som ekstraordinært stort udbytte til aktionærerne. Hver aktionær fik 520 kroner pr. aktie, og dermed en god portion af indtægten for salget af Giga for 10 milliarder kroner sidste år. Det var første stød i leveren på kursen, der som følge af den udbetalte kapital begyndte sin nedtur.

Endnu et stød ramte selskabet, da det nye KFX-indeks blev offentliggjort 1. juni. På mandag når indekset træder i kraft, er NKT ikke længere at finde i selskab med de mest omsatte og værdifulde aktier i København.

Guldægget ikke helt ægte

Efter salget af Giga blev selskabets fiberoptik-del, IONAS, udnævnt til det nye guldæg, der skulle bringe nye milliarder til selskabet ved at fremtidigt salg. Men det har vist sig ikke at være helt så ægte som forudset. Så sent som i går ? torsdag ? nedjusterede NKT forventningerne til indtjeningen i IONAS for anden gang i år, og det har indledt de seneste to dages nedtur, der indtil nu har kostet 20 procent.

Ifølge aktieanalytiker Per Hansen fra Jyske Bank, er det investorerne er mest i tvivl om i selskabet, hvor stor en værdi man egentlig skal tillægge IONAS. Dels er IONAS meget afhængigt af en kunde ? JDS Uniphase ? som man har indgået et joint-venture med, og dels er der sået tvivl om hvorvidt de faktureringsprincipper IONAS benytter tegner et reelt billede.

Selv om IONAS kun leverer nogle komponenter til samarbejdet bogføres hele joint-venture samarbejdes omsætning alligevel, og ikke kun deres egne komponenter. lyder vurderingen,

Omsætning i IONAS forventes at blive 125 - 200 millioner kroner.

- Tror man på, at de fakturerer rigtigt, så vurderes IONAS til at have en værdi på 5-10 gange omsætningen (0,6-2,0 milliarder kroner). Men tror man ikke på det, så er værdien måske kun to gange omsætningen (250 - 400 millioner kroner), siger Per Hansen til Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis