Symantec: Antivirus-fejl er stort problem

Den danske afdeling af Symantec kimes ned af kunder, som har problemer med antivirus-programmet Norton. Den øverste chef i Danmark beklager fejlen, men har flere spørgsmål end svar.

Af Søren Lauridsen

Det har givet ekstra travlhed i den danske afdeling af Symantec, at der er fejl i de seneste antivirus-definitioner til programmet Norton. 60 kunder har i de seneste dage ringet til kontoret - det er 60 flere end normalt, idet afdelingen fungerer som salgskontor og normalt ikke yder support.

Ifølge Country Manager Lars Windfeld-Pedini er fejlen blevet forværret, da mange har downloadet nye antivirusdefinitioner på grund af virusen Røde Orm. Men de nyeste definitioner betyder, at danske versioner af Windows går ned, når man forsøger at browse på sider som indeholder javascripts.

- Det er noget værre noget, det her. Det er ikke sjovt at være i mine sko lige nu, men det er vores egen skyld. Det er et stort problem, siger Lars Windfeld-Pedini, Symantec i Danmark.

Fejlen rammer ifølge Symantec udelukkende brugere af danske versioner af Windows 95, 98 og ME. Teknikere i USA arbejder på at løse fejlen. Lars Windfeld-Pedini håber på, at det sker i aften, men tør ikke love noget. Indtil da må brugerne foretage en midlertidig rettelse.

- Jeg havde håbet, det var rettet allerede her til morgen. Jeg kan ikke sige, hvad der er gået galt, eller hvilke konsekvenser det får. Men vi er utrolig kede af det, siger han.

Ingen økonomiske konsekvenser
Chefen for Symantec i Danmark forventer ikke, at Symantecs nuværende problemer med Norton får nogle økonomiske konsekvenser for Symantec. Men det giver nok anledning til en del spørgsmål fra nuværende og potentielle kunder, erkender han.

- Det her er en brøler, det ved vi godt. Men vi har et godt produkt, ellers ville vi ikke have så stor en markedsandel, siger Lars Windfeld-Pedini.

Hvor mange kunder, det er gået ud over, er han ikke klar over. Symantec ønsker ikke at oplyse, hvor mange brugere af Norton Antivirus, der er i Danmark.

Se den midlertidige løsning fra Symantec her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere