Dixa Net lukker i Danmark

Basse Bergqvists omdiskuterede bredbåndsforretning Dixa Net har i går fritstillet samtlige ansatte i Danmark. I dag meddeler en telefonsvarer, at firmaet på grund af pengemangel har lukket aktiviteterne i Danmark.

Af Kim Kaas Selsø

Eventyret om Dixa Net er slut. Længere tids økonomiske problemer førte i går til, at Basse Bergqvists teleselskab Dixa Net måtte kapitulere og fritstille samtlige ansatte, oplyser kilder til Computerworld Online.

Det har ikke været muligt at træffe nogen i Dixa Net for en kommentar, men en telefonsvarer på firmaets adresse i Vedbæk oplyser, at det har været nødvendigt at lukke aktiviteterne i Danmark på grund af manglende investorer.

Dixa: Ingen har tabt penge
Firmaet understreger på telefonsvareren, at ingen kunder har penge i klemme som følge af lukningen. Kunder, der allerede har underskrevet en kontrakt om levering, vil få direkte besked, oplyser Dixa Net.

Dixa Net fik slået bunden ud af budgetterne i begyndelsen af september, da en stor finsk investor besluttede at droppe sine investeringer i IT på grund af afmatningen i branchen. Herved mistede det lille selskab angiveligt et større millionbeløb, som det ikke har været muligt at dække ind på andre måder. De på det tidspunkt godt 40 ansatte blev tilbudt at holde fri, indtil der kom en afklaring, hvilket der altså gjorde i går.

Selskabet har på trods af problemernes omfang gennem hele forløbet konsekvent nægtet at være i krise. For omverdenen har det dog været tydeligt i et stykke tid, at budgetterne har været mere end almindeligt hullede. Så sent som for få dage siden kunne Computerworld tillige fortælle, at den boks, der er hele grundlaget for Dixa Nets forretning, endnu ikke var sat i produktion eller afprøvet tilstrækkeligt for den sags skyld.

Brugte 120 millioner kroner

Basse Bergqvist nåede at spendere millioner af kroner på Dixa Net i selskabets korte levetid. Pengene blev hentet fra mere end 40 forskellige investorer, men den primære indtægtskilde var de engelske investorer Beeson Gregory og Brink Holding Ltd. Beeson Gregory har alene skudt én million engelske pund i Basse Bergquists vision, hvilket svarer til en ejerandel på knap ti procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere