Det er dyrt at fyre folk. Dem du fyrer, får du måske ikke tilbage, når krisen er drevet over, og du skal på jagt efter nye medarbejdere.
? Du skærer af selve virksomheden, når du fyrer medarbejdere. Det, man mister på den måde, kan ikke lappes igen, siger professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus.
Han råder virksomheder til nøje at overveje situationen, fordi det i sidste ende kan gøre ondt værre for en virksomhed at fyre folk i en presset økonomisk situation. Han erkender, at nye virksomheder uden penge på kistebunden måske ikke har noget valg. Især ikke hvis de gode tider lader vente på sig.
? Men man risikerer, at de bedste vil blive utrygge ved en fyringsrunde og søge væk til mere sikre stillinger, siger han.
Der ligger en stor investering bag hver medarbejder i en virksomhed. Det kan koste op til to årslønninger at ansætte og indsluse en medarbejder i IT-branchen. Den investering er tabt, hvis du fyrer medarbejderen.
? Det er den centrale konkurrenceparameter, navlestrengen, du fjerner, når du fyrer medarbejdere i IT-virksomheder, der typisk baseres på medarbejdernes kompetencer og viden, siger professor Henrik Holt Larsen fra Handelshøjskolen i København.
Dårligt image
Når det kommer ud til offentligheden, at en virksomhed står over for en fyringsrunde, kan det skade virksomhedens image både som arbejdsgiver, men også over for kunderne. Hvis andre virksomheder i samme branche også har travlt med at sige farvel til medarbejderne, så er virkningen ikke så slem, ellers vil det se skidt ud, mener Henrik Holt Larsen.
Hvis man modsat vælger at suge på pengetanken frem for at fyre, så kan det omvendt have en positiv signalværdi.
? Man kan signalere, at virksomheden står ved, at man ikke bare kan knipse med fingrene og skille sig af med medarbejderne, siger Henrik Holt Larsen.
Når en virksomhed overvejer at skære i medarbejderstaben, så glemmer den ofte at tage hensyn til de tilbageblevne.
?Det er ikke så nemt at være dem, der overlever. Når de overlevende ser, at du fyrer 10-30 procent, så går de måske også, og så begynder det at skride, fordi de gode medarbejdere forsvinder, siger Henrik Holt Larsen.
Gør det umulige
Hvis pengekassen tillader, at man holder på medarbejderne, så bør man gøre det. I hvert fald hvis nedturen ser ud til at være forbigående. Steen Hildebrandt foreslår, at virksomheden benytter lejligheden til at udvikle nye kompetencer og produkter. Eller man kan pleje de kunder, man har tilbage.
? Alternativet til at fyre er at gøre det umulige. Overvej om man kan lave noget vildt, noget man aldrig har tænkt før. Tænk kreativt, foreslår han.
Han understreger, at det er vigtigt, at ledelsen ikke holder den økonomiske situation hemmelig for medarbejderne og på den måde skaber en unødvendig usikkerhed.
? Medarbejderne er alligevel de første, der ser, når ordrebøgerne er tomme, siger Steen Hildebrandt.
Klare spilleregler
Når man er nået til det punkt, hvor man ikke længere kan undgå en fyringsrunde, så er måden, man håndterer den på, overordentlig vigtig for, hvordan virksomheden kommer videre bagefter.
? Skræmmebilledet er chefen, der kommer ind og lægger en seddel, hvor der står: ?du er fyret?, på dit skrivebord og så stikker af. Det er det værste, man kan gøre, siger Steen Hildebrandt.
Det er vigtigt, at der er nogle klare spilleregler for, hvordan fyringsrunden skal foregå, så det ikke ser tilfældigt ud.
? Ærlighed er det vigtigste. Ledelsen er nødt til at melde ud, hvordan den har tænkt sig at fyre folk. Så er det for så vidt ligegyldigt, om det er de yngste, grimmeste eller kvinderne, der skal ud, siger Steen Hildebrandt.
Medarbejderne lægger mærke til og husker, hvordan en fyringsrunde foregår.
? Hvis der blev lusket omkring, og motiverne ikke var klare, så vil den fyrede medarbejder næppe være interesseret i at vende tilbage til virksomheden på et senere tidspunkt, forklarer Steen Hildebrandt.
Hold på folk
Analytikere spår et fortsat dyk i væksten i den danske IT-industri. Men der er stadig tale om vækst og ikke tilbagegang. Derfor advares branchen mod at gribe til fyringer. Når man ser i krystalkuglen, er der nemlig ingen tegn på, at manglen på kvalificeret IT-arbejdskraft bliver mindre.
De små ungdomsårgange kan ikke følge med væksten i branchen, og derfor forudser flere, at det i fremtiden bliver endnu sværere at få de nødvendige medarbejdere. Virksomhederne rådes derfor til at holde på deres folk og bruge tiden til efteruddannelse, mens man venter på, at den værste bølgegang i branchen stilner af. Hvis økonomien er så skidt, at alternativet er at lukke, så er det klart, at man kan være tvunget til at fyre folk.
I en vidensvirksomhed udgør lønningerne op til 80 procent af udgifterne, og derfor kommer man ikke udenom, at det i nogle situationer er det eneste, virksomheden kan gøre for at lappe hullet i pengekassen. Men det kræver grundige overvejelser.
? Det er nemmere i en produktionsvirksomhed, hvor du kan fyre natholdet i en periode for at spare på lønningerne. Det kan du ikke i en videnvirksomhed, siger Henrik Holt Larsen.
