Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 9. januar 2003.
FORRETNING: Den omsiggribende kapitalmangel suger saft og kraft ud af biotekindustrien og hæmmer udviklingen af nye produkter. Men der er stadig penge til gode ideer - især dem, hvor afkastet er inden for rækkevidde.
En decemberdag sidste år skete det sjældne, at en dansk biotekleder tonede frem på tv med noget på hjertet. I et indslag på TV2/Lorry, der satte spot på Medicon Valley, valgte speciallæge i onkologi og tidligere forskningsdirektør i Odin Medical Hans Skovgaard Poulsen at medvirke for at gøre opmærksom på den frustrerende situation, som biotekindustrien befinder sig i, når det gælder risikovillig kapital.
Odin Medical er det første eksempel på, at et offentligt dansk sygehus opretter et A/S for at få kommerciel gevinst ud af sin forskning. Selskabet holder til i Strålebiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, og visionen er at bygge bro mellem offentlig forskning og privat venturekapital. Et nyt lægemiddel skal vækkes til live, og lige nu forskes der i såkaldte targetterede behandlingsformer til behandling af kræfttyper, der spreder sig i kroppen gennem såkaldte metastaser, f.eks. visse former for lungekræft.
Perspektiverne ser lovende ud. Ikke mindst fordi alle hidtidige videnskabelige milepæle er passeret. Men tidshorisonten for, hvornår der kommer et afkast, er stadig lang. Og præcis derfor løber Odin Medical, der skal bruge op imod 50-60 mio. kr., i øjeblikket imod en mur i den etablerede venturekapital-industri. Som et brændt barn skyer venturebranchen nemlig i stigende grad de lange udsigter til afkast, fordi exit-mulighederne i de senere år ikke ligefrem har været gunstige.
Finansiel skruestik
Odin Medical er langt fra ene om at sidde fast i den finansielle skruestik. Det viser en rundringning til en stribe mindre biotekvirksomheder, Biotech Denmark har gennemført. Her klager mange over en graverende mangel på kapital. Intet er som i de gode gamle dage, lyder det med henvisning til de glade biotek-år før årtusindskiftet. Og frustrationerne vokser. For kapitaljagten bliver stadig mere tidskrævende, svækker indsatsen i udviklingsarbejdet og fremavler utryghed og dårlig ledelse, lyder det. Med andre ord en ond spiral, der ikke er fordrende for arbejdsroen.
Alt imens biotekindustrien synger sin finansielle klagesang, vidner enkelte analyser dog paradoksalt nok om voksende mængder venturekapital. Således præsenterede VækstFonden i november 2002 resultaterne af en analyse, der konkluderer, at den samlede mængde kapital under forvaltning fra slutningen af 2001 og frem til 31. august 2002 er steget fra 15,9 mia. kr. til 17,2 mia. kr. Ikke nok med det er venturefondenes interesse for life science-området skudt i vejret. Fra 2000 til 2001 næsten fordoblede life science-virksomhederne således deres andel af de samlede ventureinvesteringer fra 22 til 43 pct.
Men trods de umiddelbart opløftende tal fra VækstFonden er der kun begrænset fortrøstning at spore i biotek- og venturekapital-industrien. Godt nok er der enighed om, at der er rent faktisk er penge på kistebunden. Men der er kommet flere om budet, investeringerne er få, og og udsigterne ser ikke lyserøde ud. F.eks. vurderer Chief Investment Officer Ulrik Spork fra venturekapital-selskabet Novo A/S:
"Det er ikke - og har aldrig været - målet, at revl og krat i biotekindustrien skal finansieres. Målet er vel, at de gode ideer får penge. Men når det sagt, så er det helt sikkert købers marked. I det nuværende klima er der mange forretningsideer, der ikke er "fundable". Hvis man nærlæser alle forretningsplanerne i de eksisterende biotekselskaber i Europa og sammentæller kapitalkravene, så mener vi, at det er usandsynligt, at alle vil få finansiering. Men jeg tror stadig, at der er penge til de gode ideer," lyder det forsigtigt optimistisk fra Ulrik Spork.
En kollega i venturekapital (VC)-industrien, nærmere bestemt Leif Helth Jensen, direktør i Danske
Life Science, er enig.
"Der er kamp til stregen om kapitalen. Sagen er, at mange VC'ere står i en situation, hvor de har investeret en masse penge i selskaber, som i dag bliver vurderet til en lavere værdi end tidligere. Det medfører, at VC'erne bruger mange ressourcer på at hjælpe den eksisterende portefølje. Da det samtidig er blevet sværere at se exit-mulighederne, bliver der rystet på hånden, når det gælder nye investeringer. Især når det gælder investeringer i selskaber, hvor der er lange udsigter til afkast. En af årsagerne er det dårlige klima for børsnoteringer," siger Leif Helth Jensen.
Danske Life Sciences foretog for nyligt en analyse, der slog fast, at kassebeholdningen i den samlede biotekindustri i Norden i øjeblikket er på cirka 4,5 mia. kr. Sammenholder man det tal med den samlede burnrate i biotekindustrien, som estimeres til 4,2 mia. kr., står det klart, at behovet for kapital er presserende.
"Husk på at kapitalfordelingen er skæv forstået på den måde, at nogle har fået mere end andre," siger Leif Helth Jensen, der kalder udviklingen uheldig, fordi han mener, at selv virksomheder med et reelt potentiale og gode ideer risikerer at blive ofre.
Hos Poul Andersson, adm. dir. i innovationsmiljøet BioVision, der forvalter kapital fra både private og statslige investorer, mærker man i stigende grad kapitalproblemerne.
"Mens 2001 var året, hvor stormen for alvor rasede, så har 2002 været året, hvor mange VC'er evaluerede skadernes omfang og puslede om deres eksisterende investeringer. Selvom der er penge, herunder penge til vore selskaber, så er det surt. De fleste er forsigtige, og vi ser en tendens til, at de få investeringer, der foretages, postes i mere modne selskaber end for få år siden. Det har en negativ effekt på de nystartede firmaer og undergraver ikke bare innovationen, men hele den fødekæde, der holder liv i biotekindustrien. Derfor er der et voksende behov for, at det offentlige deltager mere aktivt med kapital i den spæde opstartsfase," siger Poul Andersson fra BioVision, hvis ejerkreds tæller BankInvest Biomedical Ventures III, Jyske Bank og Bioteknologisk Institut.
Arbejdsro, tak
Hos flere af porteføljeselskaberne i BioVision, for eksempel Copenhagen Biotech Assets, der forsker i ny diagnostik og terapi af sygdomme karakteriseret ved fejlfoldning af proteiner, er holdningen den samme. I marts 2002 modtog selskabet 825.000 kr. i seedkapital fra BioVision, og det er i øjeblikket i gang med at rejse yderligere otte mio. kr., der skal finansiere forskningen de næste to år. Selskabet har fået positive tilkendegivelser fra tre investorer, men mangler stadig at få den fjerde og sidste med, før kapitalen er i hus.
"Vi er tæt på at være i mål, og set i lyset af det finansielle klima er vi selvfølgelig godt tilfredse. Men når det er sagt, så mener jeg, ledelserne i de små biotekvirksomheder i øjeblikket bruger en uforholdsmæssig stor del af deres tid på kapitalrejsning. Den tid går fra forskning og udviklingsarbejdet, hvilket ikke er konstruktivt for nogen parter. I en virksomhed af vores art er vi få mennesker om at varetage mange funktioner. Det, vi brænder allermest for, er forskning. Vi vil gerne bruge vores tid på at bevise, at det, vi arbejder med, har en berettigelse," siger adm. dir. Palle Høy Jakobsen.
I første omgang er Copenhagen Biotech Assets mål at udvikle en ny test til kogalskab. Eftersom der er tale om diagnostik og ikke lægemiddeludvikling, er time-to-market perspektiverne relativt korte, hvilket har været en stor fordel i forhandlingerne med VC-selskaberne.
"VC-selskaberne ønsker fokus og udsigt til hurtige resultater. Det har været en fordel for os, fordi vi faktisk mener at kunne indfri det. Derudover er tendensen, at man helst vil indgå i et syndikat af investorer. For VC-selskaberne er det forståeligt nok. De vil dele risikoen. Men for os og andre i branchen betyder det, at man skal forhandle med ikke Èn eller to, men derimod måske fire investorer. På langt sigt er det en fordel at være i stand til at trække på kompetencer i et bredt syndikat. Men på kort sigt gør det alt andet lige kapitaljagten mere tidskrævende," siger Palle Høy Jakobsen.
Plantic tæt på målet
I biotekselskabet Plantic, også et BioVision-porteføljeselskab, undrer adm. dir. Jan Elo Jørgensen sig over VC-branchen.
"Hvis du sammenligner med for blot et for par år siden, så får VC-selskaberne mere for pengene i dag. Derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor investorerne ikke har større tålmodighed over for de tidlige projekter i biotekindustrien. Det vil jo alt andet lige altid være dyrere for dem at investere i et mere modent firma, der allerede har oparbejdet en værdi. Godt nok kan de føle sig mere på den sikre side, hvad angår investeringen. Men indflydelsen og fortjenesten vil også blive væsentlig reduceret," siger han.
I Odin Medical mener Hans Skov Nielsen, at ventureindustrien går glip af god forskning ved at fokusere på investeringer, hvor exit-mulighederne er lige om hjørnet. Han taler om et kultursammenstød mellem kapitalister og forskere, der i sidste ende vil gå ud over patienterne. Men alligevel er han optimistisk.
"Der er utroligt meget psykologi i den måde, de finansielle markeder fungerer. Hvis en fisk i stimen vender, så gør alle de andre det også. Det positive er, at der ikke er tale om en forskningsmæssig krise. Vi har jo rent faktisk projekter med en høj videnskabelig valør. Ideerne og potentialet er der, og vigtige milepæle bliver nået. Derfor er der grund til optimisme," mener han.
Citat:
Mens 2001 var året, hvor stormen for alvor rasede, så har 2002 været året, hvor mange VC'er evaluerede skadernes omfang og puslede om deres eksisterende investeringer.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Mats Lundwall, adm. dir. i Cureon.
¥ Hans Skovgaard Poulsen,
forskningsdirektør i Odin Medical.
¥ Rolf Kjærgaard, analysechef i VækstFonden.
¥ Ulrik Spork, Chief Investment Officer i Novo A/S.
¥ Leif Helth Jensen, adm. dir.
i Danske Life Science.
¥ Poul Andersson, adm. dir.
i innovationsmiljøet BioVision.
¥ Henrik Elsner, formand i Biovisions bestyrelse.
¥ Jan Elo Jørgensen, adm. dir. i Plantic ApS.
¥ Palle Høy Jakobsen, adm. dir.
Copenhagen Biotech Assets.
¥ Bo Rosenkilde-Gram, adm. dir. i Cartificial.
¥ Lars Berglund, adm. dir. i Cobento.
