V-borgmester støber kugler til salg af KMD

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. juni 2005.


Danmarks sjettestørste kommune, Randers, er målrettet ved at samle ammunition til at få solgt KMD.

Byrådet i Randers har besluttet at iværksætte et stykke praktisk arbejde, der kan gøde jorden for et salg af KMD.
- Vi har bedt vores udviklingsafdeling om at lave et katalog over fordelene og ulemperne ved et helt eller delvist salg af KMD. Det skal bruges både eksternt som argumentationsmateriale og til vores interne arbejde, siger borgmester Michael Aastrup Jensen, der også er it-ordfører for Venstre.
Han beskriver udviklingsafdelingen som en central enhed under borgmesterkontoret, en slags forskningsenhed, der mestendels er befolket med yngre cand.scient.pol.'er med en pragmatisk tilgang. I meget tekniske spørgsmål vil de også inddrage it-afdelingen.

Borgmesteren undrer sig over, at KL ikke har taget fat på et sådant arbejde i en tid, hvor stadig mere udskilles fra staten. Men samtidig erkender han, at spørgsmålet politisk er særdeles følsomt - både på grund af det rent tidsmæssige med kommunalreformen, de ideologiske holdninger til udlicitering, kommunernes afhængighed af deres it-leverandør og interesserne i selskabet. Kritikere anholder, at han blot er endnu en Venstre-mand - og så oven i købet en folketingspolitiker - der bare vil privatisere alt muligt. Selv afviser han at have taget fat i emnet af ideologiske årsager.
- Det startede, da vi på et økonomiudvalgsmøde skulle diskutere KMD-løsninger i anledning af kommunalreformen. Så hankede vi op i os selv og sagde, "det her må altså stoppe", fortæller borgmesteren og fortsætter:
- Vi ser også på muligheden af en opsplitning og et delvist salg på grund af argumentet om, at det vil være tåbeligt blot at erstatte et kommunalt monopol med et privat. Den kan jeg godt købe.
Selv ser Michael Aastrup Jensen det som en fordel, at han har to kasketter som henholdsvis borgmester - halvandet år endnu - og it-ordfører for Venstre.
- Jeg kender virkeligheden i både kommunerne og på landsplan - at mangel på konkurrence er med til at sikre en for høj pris, og at vi ikke får den optimale service for vores skattekroner. Det er absolut også landspolitik. Men vi har aldrig truet med lovforslag eller krav. Det, vi bare gør, er at sige, er det her ikke sund fornuft?

Randers-borgmesteren vil også tage emnet op i det såkaldte 6-bysamarbejde mellem landets seks største kommuner. Her har han umiddelbar opbakning fra Louise Gade (V) i Århus og modstand fra Anker Boye (S) i Odense - KMD's formand.
Derudover håber Michael Aastrup Jensen at få startet så stor en debat, at KL bliver nødt til at gå ind i den.
- Det er hele ideen. For vi ved jo godt, at Randers alene ikke kan gøre noget.

Billedtekst:
monopol Helt eller delvist salg af KMD er en idé, som Randers-borgmester Michael Aastrup Jensen har lanceret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere