Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.
Lad det være sagt straks: Sikkerhed er en alvorlig sag. Og helt i den ånd bliver der næppe noget at grine af, når danskerne til sommer stifter bekendtskab med de nye biometriske pas - pas der som led i kampen mod terror skal udstyres med en chip, der rummer et foto af passets ejer.
Passet er baseret på den internationale standard for, hvordan billedet lagres på chippen. Kravet kommer fra EU, inspireret af USA. I Danmark er der dog ikke planer om at lave en automatiseret genkendelsesprocedure, så biometrien kommer til sin ret. Hensigten er, som politiet forklarer det, blot at gøre det sværere at forfalske passet.
Som for alle nye sikkerhedsteknologier diskuteres ivrigt, hvorvidt nyskabelsen nu også er sikker nok. Internationalt er historierne om, hvordan man snildt kan lænse et chipbaseret pas på lang afstand allerede begyndt at cirkulere. Og ansigtsgenkendelse revses for at være upræcis - langt ringere end eksempelvis fingeraftryk. Alt det vil eksperterne få lang tid til at gå med at diskutere.
Brugerne vil få andre, mere lavpraktiske bekymringer - frem for alt om at få deres pasfotos godkendt. Erfaringer fra andre lande, senest Storbritannien, afslører, at der i kølvandet af de nye pas vil følge en strøm af vrede borgere, som har svært ved at få deres fotos godkendt på det lokale paskontor. Her møder højteknologien den menneskelige faktor. Manden eller kvinden bag skranken, som skal vurdere, om et givet pasfoto nu også kan klare biometriens omfattende krav.
I England afvises 10-15 procent af pasfotos, fordi de ikke lever op til kravene - ikke smile, kigge lige ind kameraet, synlige øren, usynlige tænder, ingen skygger, god kontrast osv. Rasende borgere, der må bruge tid og penge på at tumle fra fotograf til fotoautomat og retur for at blive foreviget igen og igen, bekræfter betydningen af at holde balancen mellem en rimelig grad af sikkerhed og en urimelig spændetrøje for dem, den går ud over. Hvordan får man eksempelvis et spædbarn eller en hyperaktiv tumling til at holde masken?
Og hvorfor er processen lemfældig? De britiske erfaringer viser, at hvis man bliver rigtig vred efter gentagne uforståelige fotoafvisninger og slår i bordet, så dur billederne pludselig alligevel. "Først da jeg insisterede på at tale med en overordnet, nægtede at få taget flere billeder og truede med at aflyse min ferie og sende dem regningen, ville de se, hvad de kunne gøre. Og så ringede de tilbage senere samme dag og sagde, at nu var billederne acceptable", fortæller en kvinde i Times Online. En anden fik taget fem forskellige billeder fem forskellige steder og fik dem alle afvist, hvorefter hun - efter en klage - fik at vide, at alle faktisk var acceptable.
Fra den anden side af skranken beretter ansatte naturligvis om, hvordan de føler sig på Herrens mark med den subjektive godkendelsesopgave.
Dansk politi har haft mange digitale kvaler og har ofte været udskældt, når det gjaldt ny teknologi. Det kæmper nu med de biometriske pas og vinder tilsyneladende - standarderne overholdes og ligeså EU-fristen for indførelsen. Så det er næsten synd, at man allerede nu kan forudse balladen med de knotne borgere, som vil vende sig mod både teknologien og etaten, der indfører den. I et land med store traditioner for oprør mod problematiske chipkort kan politiet roligt køre kriseberedskabet i stilling allerede nu.
