Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.
Landbruget kan gøres mere effektivt og miljøvenligt, end det er i dag. To projekter under it-satsningen arbejder med automatiske grisestalde og robotter til markarbejde.
Der er sket meget i landbruget, siden Morten Korchs tid, men der er stadig meget at hente ved at tilføre en dosis højteknologi. Optimalt set skulle landmanden faktisk kunne nøjes med at lede og fordele arbejdet, mens robotter passer marken, og avancerede foder- og klimasystemer passer dyrene.
- Visionen er, at robotter overtager al primærproduktionen i landbruget, sagde Thomas Bak fra Dansk Jordbrugsforskning, da han fremlagde projektet Agrobots på SummIT06.
At køre markerne tynde med en enorm traktor er ikke særlig praktisk. Den tunge traktor trykker jorden sammen, hvilket går ud over jordens frugtbarhed, og så skal der bruges en mand til at styre maskinen.
I Agrobots bliver der arbejdet med at udvikle små robotter til at bekæmpe ukrudt. Ved hjælp af præcis stedbestemmelse af de planter, der skal blive stående, eller en visuel analyse af planterne finder robotter frem til, hvor de skal sprøjte eller luge mekanisk. Robotter kan også sættes til at holde områder helt fri for gevækster ved kun at sprøjte der, hvor der titter noget op.
- På den måde kan man sprøjte op til 99 procent mindre, hvis sprøjtedyserne er små nok, forklarede Thomas Bak.
Projektet er et samarbejde mellem en række forskningsinstitutioner og landbrugsvirksomheder.
Også grise kan få det bedre med mere højteknologi i staldene. I samarbejde med klimastyringsfirmaet Skov arbejder forskere og ph.d.-studerende fra Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) på Aalborg Universitet med en avanceret styring af klimaet i stalden, så færre grise bliver udsat for træk eller kulde og bliver syge.
Behovet er opstået, fordi landmanden i dag ikke har tid til selv at holde ordentligt øje med sine svin.
- Ud af de 40 millioner svin, der produceres i Danmark årligt, dør en million af dem, inden de er klar til slagtning. Det skyldes blandt andet, at der er mindre mandskab i staldene i dag, så landmanden opdager sygdom blandt grisene senere, forklarede lektor Henrik Schiøler fra Aalborg Universitet.
At forske i noget så konkret og praktisk var en udfordring, men også meget givtigt, mener Henrik Schiøler.
- Vi kommer til at sætte os mellem to stole - og der er langt mellem stolene. Men det er godt for videnskaben at få lov at arbejde med de problemer, der faktisk er, i forhold til at løse problemer, der ikke findes. Vi lærer at have antennerne ude i stedet for at stikke snablen ned i noget, sagde han.
Billedtekst:
Sideløbende med fordybelsen i tekniske udfordringer har projektet Agrobots samarbejdet med designere i Kolding og Schweiz. Her er et af forslagene til en markrobot. Kilde: www.fazi.ch
Billedtekst:
SpaceCom
i Hobro har specialiseret sig
i bevægelige satellitantenner, der kan holde kontakten til en satellit, selvom de er monteret på en båd i høj søgang. De har søgt hjælp hos Center for Indlejrede Software Systermer (CISS) på Aalborg Universitet til at udvikle nye løsninger, der er billigere at fremstille. Firmaet medfinansierer ph.d.-studerende Seyed Mohsen N. Soltanie (billedet) fra Iran, der bruger tung matematik til at forbedre produktet. Det er dog ikke nødvendigt at tage en sejltur, hver gang der skal testes. En indendørs, mekanisk søgangssimulator klarer opgaven.
Foto: Jesper Kildebogaard
OriginalModTime: 30-03-2006 14:33:19
