Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. april 2006.
Mainframe-folket er vokset op med deres maskiner og er trofast blevet ved dem. Men det bliver stadig sværere at skaffe
nye, yngre kolleger.
Om ti år er de gamle gået på pension, og det kan skabe mangel på kompetencer, som især finanssektoren er dybt afhængig af.
De erfarne it-folk med mainframe-kompetencer nærmer sig pensionsalderen. Mange af dem er startet som kortuddannede mainframe-operatører i 1970'erne, men har gennem årene har opbygget betydelig viden om mainframe-systemer.
Nu er den generation hastigt på vej til den næste fase af tilværelsen. Nemlig den, hvor man ikke behøver stå tidligt op om morgenen, men pludselig har tid til at svinge golfkøllen, beskære roserne, spadsere rundt på den kinesiske mur, eller hvad man nu går og forestiller, otiet skal bruges til.
For nogle af dem ser arbejdslivet imidlertid ud til at blive længere end beregnet. De vil formentlig blive tilbudt en gage, som er svær at sige nej til, til gengæld for at blive på deres arbejdsplads og passe virksomhedens mainframe.
- Jeg er selv 53 år, og når jeg kigger rundt på mine kolleger, er vi ved at blive gråhårede. Vi spøger med, at vi sikkert slet ikke får lov at gå på efterløn, men derimod kommer på ekstraløn og stadig sidder i virksomheden som 70-årige, siger Svenn-Aage Sønderskov.
Han er DB2-teamleder hos JN Data i Silkeborg, og han forventer, at der vil blive massiv mangel på erfarne mainframe-folk, når hans generation går på pension, hvis man ikke nu sørger for at tiltrække og fastholde kompetencer på området.
- Bliver der ikke gjort en indsats for at skaffe flere udviklere med mainframe-kompetencer, vil der være en væsentlig flaskehals inden for ti år. Da går mange af os på pension. Selvom virksomhederne allerede kigger på offshoring, hvor Indien for eksempel har tradition for at uddanne mainframe-folk, har vi stadig de store kulturforskelle, som vil gøre situationen vanskelig. Der ligger flere tusinde mainframe-programmer, som ikke bare forsvinder. Hvem skal vedligeholde dem fremover, spørger Svenn-Aage Sønderskov.
Mainframe-folk er gennem tiden blevet uddannet internt i virksomhederne. Typisk i den finansielle sektor, hvor banker og forsikringsselskaber stadig er dybt afhængige af deres gamle, men bundsolide mainframe-platform.
- Kapaciteten på kundernes mainframe-systemer vokser, og der er efterspørgsel på området. Men det bliver stadig sværere at skaffe folk, for vi befinder os midt i et generationsskifte, siger Faheem Ashraf, it-specialist fra IBM.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og IBM har sammen startet et mainframe-kursus for ingeniørstuderende, som skal imødegå en eventuel mangel. Det er det første mainframe-kursus på DTU i 20 år.
Viden er en størrelse under udvikling, men også på det område har mainframe-folket været ubegunstiget.
- Det er næsten umuligt at finde relevante kurser. For ti år siden var der flere udbudte kurser, i dag findes der kun et eller to kurser, der er tunge nok, mener Svenn-Aage Sønderskov. Selv har han ofte måtte søge til fagkonferencer i USA.
Han mener, at det er en oplagt opgave for uddannelsesinstitutionerne at løfte.
- It-skolerne har ikke noget formaliseret samarbejde med mainframe-miljøet. Meget af undervisningen handler Unix eller Windows, så når vi får nye kandidater ind, så må vi uddanne dem selv. Det undrer mig, at man fra undervisningsinstitutionernes side ikke sørger for at uddanne folk til noget, der rent faktisk er hårdt brug for. Jeg mener, at de datalogiske institutter ved landets universiteter skal tage mainframe-systemerne op, og se at få uddannet nogle folk, siger Svenn-Aage Sønderskov.
På Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, DIKU, melder institutleder Stig Skelbo hus forbi på opfordringen om at undervise specifikt i mainframe.
- Vi underviser jo heller ikkei andre produktbestemte platforme, lyder argumentationen:
- Derimod får vores kandidater en generel it-uddannelse, som forhåbentlig også er noget værd om ti og tyve år. Hvis en kandidat herfra skal arbejde med mainframe, vil et par målrettede kurser let kunne sætte ham eller hende i stand til at løse opgaverne. Mainframe-uddannelse ligger bedst hos de virksomheder, der bruger systemerne - og hos IBM, som i dag formentlig er de eneste, der kan lave dem, siger han.
DIKU har desuden ikke ressourcer til at starte et mainframe-kursus, men Stig Skelbo hilser initiativet hos DTU velkomment.
- Hvis nogle af vores studerende mener, de ville have gavn af at følge det kursus, kunne de sikkert få det godskrevet som en del af deres uddannelse, siger han.
Der findes ingen formaliseret mainframe-uddannelse, og virksomhederne må sætte deres egen kurser sammen. Det sker ofte i samarbejde med IBM.
- Dengang mainframe var nyt og frisk i 1970'erne, blev folk lært op i virksomhederne. Mange af dem havde ingen uddannelse, men de, som lærte mainframen, har været meget trofaste og er blevet ved den i mange år, fortæller Knud Vraa, senior it-specialist hos IBM og underviser på DTU's nye mainframe-kursus.
Han forventer at køre et mainframe-kursus på DTU en gang om året fremover.
- Hvis der ikke kommer nye folk til, får vi selvfølgelig problemer. Med kurset på DTU forsøger vi netop at komme på forkant med den udvikling. Jeg forventer heller ikke, at der er mangel på mainframe-folk om ti år, siger Knud Vraa.
En storforbruger af mainframe-systemer er Danske Bank, som ret beset er en af landets største it-virksomheder. Herfra meldes ikke om aktuelle problemer med at skaffe mainframe-folk. Banken forventer heller ikke at få det, selvom et generationsskifte er nært forestående.
- Når vi ansætter de unge kandidater, uddanner vi dem selv. Det er vi nødt til, og det er den eneste måde at gøre det på for os, oplyser Jonas Sunn Torp, pressechef i Danske Bank.
Billedtekst:
gammel svend Der findes tusinder af mainframeprogrammer, som skal vedligeholdes - også efter
den gamle mainframe-
generation har takket af.
Men hvem skal gøre det?
¨
Boks:
Mainframe-folket samles i Oslo
GSE (Guide Share Europe) er en organisation, der laver konferencer for blandet andet mainframe-folk. En gang om året samles et par hundrede mainframe-kyndige. Næste gang er 29. til 31. maj i Oslo, hvor de tager fat på emner som IBM z/OS og de mest anvendte produkter som CICS, MQ, IMS og DB2 - set fra både udvikler- og systemprogrammørperspektiv.
Udgangspunktet er, at mainframen også fremover vil være hjertet i de store virksomheder, og derfor vil behovet for optimal udnyttelse af systemerne fortsat være et fokusområde.
Man kan læse mere om GSE Nordics arbejde på www.gse-nordic.org, hvor man også kan tilmelde sig konferencen.
OriginalModTime: 27-04-2006 12:51:38
