Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.
Danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner benytter i stigende grad computerspil til forskellige undervisningsformål. Det får danske spiludviklere til at øjne en nicheindustri på et hårdt presset marked.
Piloter kan øve sig på landinger, og kirurger kan prøve kræfter med skalpellen. Og hvis missionen slår fejl, er det kun virtuelle fly og patienter, det går ud over. Der er mange fordele ved at benytte computerspil til forskellige undervisningsformål, og udover de nævnte brancher begynder undervisningsspil og simulationsspil nu at vinde frem i både private virksomheder og i uddannelsessystemet.
Spillene går ofte under betegnelsen edutainment, der er en sammentrækning af ordene education og entertainment. De lærerige spil var tidligere mest rettet mod børnemarkedet, hvor titler som "Pixeline Skolehjælp" og "Magnus og Myggen" er blandt de største succeser herhjemme, men nu er voksenmarkedet også blevet interessant for spilproducenterne.
- Mange større virksomheder er begyndt at bruge læringsspil til medarbejdertræning, og samtidig er der er også mange steder, man bruger små, individuelt udviklede spil til undervisning af børn, siger Dolan Sund Nielsen fra Aalborg Erhvervsråd.
Tendensen får Aalborg Erhvervsråd til at se store muligheder i at producere spil til forskellige undervisningsformål. Blandt andet derfor har rådet startet spiludviklernetværket Dreamgames, der pt. tæller 120 personer og har det primære formål at sætte fart på den nordjyske spilindustri.
Markedet for undervisningsspil er interessant for mange af de nyetablerede spilfirmaer, der har svært ved at trænge ind på det spilmarkedet, hvor produktionerne bliver stadig dyrere. Mens det er stort set umuligt at komme til at producere spil til konsoller som Playstation og Xbox, kan et nichemarked som dette måske netop være den åbning, som underskoven af spilfirmaer leder efter. Undervisningsspillene er langt billigere at producere og samtidig teknisk lettere at udvikle.
- Det er meget svært at komme ind på markedet for mainstreamspil, men til gengæld er vi i Danmark gode til at arbejde sammen på tværs af faggrænser. Jeg tror, at vi har en force i at udvikle individuelle spil til specifikke undervisningsformål, siger Dolan Sund Nielsen fra Aalborg Erhvervsråd. Han peger på, at koblingen af den pædagogiske viden og spiludviklernes talenter er Danmarks styrke, og derfor ser erhvervsrådet et stort potentiale i at udvikle computerspil til undervisning.
- Hver enkel spiller bliver udfordret på sit eget niveau, og det er forskellen mellem et spil og en lærebog, der er ens for alle. Et spil kan designes, så der er tusinde forskellige veje at gå, og man kan tilrettelægge det efter det vidensniveau, som den pågældende spiller har, siger Dolan Sund Nielsen. Flere store virksomheder har anvendt computerspil til undervisning af medarbejderne, heriblandt Codan, Nokia og IBM.
På Aalborg Universitet har spilforsker Lars Konzack i flere år arbejdet med edutainment-begrebet, og han udgav i 2003 en ph.d.-afhandling, hvor han undersøgte de pædagogiske kvaliteter ved læringsspil til børn. Og der er kvaliteter - man skal bare have begrænsningerne for øje, mener han.
- Man skal ikke tro, at man bare kan give børn et spil og så gå sin vej. Det ville svare til, at man gav børn en bog af Shakespeare, og så regnede med, at de vidste alt om Shakespeare efter at have læst den. Man skal diskutere spillet efterfølgende, for at det kan bruges til noget i et pædagogisk øjemed. Til gengæld er den helt oplagte fordel ved computerspil, at de er utrolig gode til at simulere meget komplekse problemstillinger, forklarer Lars Konzack.
- Så i de tilfælde, hvor man skal undervise i komplicerede emner, giver computeren mulighed for, at man kan vise tingene på en helt anden måde
Sidste år udgav virksomheden Studio 1-2 et decideret undervisningsspil ved navn Pixeline Skolehjælp.
- Vi havde faglige kompetencer inde over udviklingen af spillet, og vi ser det som et seriøst og sjovt supplement til den daglige undervisning, siger Mogens Agger fra Multimedia-afdelingen i Studio 1-2.
Både dette og andre af virksomhedens Pixeline-spil hører til blandt de mest solgte børnespil i Danmark, og Mogens Agger tror også, at voksenmarkedet for læringsspil kan åbne sig i de kommende år.
- Jeg tror, at man vil komme til at se spil som en del af e-læring over for mange målgrupper, også hos de ældre generationer, siger han.
Hos Zentropa Interaction, der arbejder med kreative læringsspil til undervisning og udvikling i virksomheder og organisationer, ser man også computerspil som et nyttigt virkemiddel.
- Spil kan give medarbejderne et perspektivskifte, som er meget nyttigt i forhold til refleksion. Med spillene kan man angribe problemstillinger fra en anden vinkel, end man plejer. Man kan pludselig se en situation fra tillidsmandens, kundens eller direktørens side, og på den måde kan man komme nogle af fordommene i en organisation til livs, forklarer Ask Agger, der er direktør i Zentropa Interaction. Han mener ligesom Dreamgames i Aalborg, at markedet for undervisningsspil er interessant for danske spiludviklere.
- Den teknologiske high-end del af spiludviklingen er blevet mindre interessant i et globalt perspektiv, fordi mange lande efterhånden kan være med på det område. Konkurrencen bliver nådesløs. I stedet er det indholdssiden, man skal satse på, og vi har et godt udgangspunkt for at koble læring og pædagogik med spil her i Danmark, siger Ask Agger fra Zentropa. Han påpeger dog, at Danmark skal passe på med at hvile på laurbærrene, for vi er langt fra det eneste land, der arbejder målrettet med computerspil til undervisning.
- Hvis Danmark skal indtage det internationale marked, er det vigtigt, at vi har et sundt hjemmemarked, hvor spilvirksomhederne kan samle kræfter til internationale satsninger. En løsning er derfor, at den offentlige sektor investerer flere midler i digitale produkter til læring og undervisning, så der skabes en national efterspørgsel, som kan stimulere vækst, nytænkning og ambitioner, mener Ask Agger.
Videnskabsminister Helge Sander (V) er enig i, at Danmark har gode kompetencer inden for udvikling af undervisningsspil, og han ser samtidig gerne, at spillene bliver anvendt i uddannelsessystemet.
- Jeg synes, at der er utrolig mange interessante perspektiver i at benytte spil som læringsredskab, og både børn og voksne kan uden tvivl tilegne sig viden gennem brug af computerspil, siger Helge Sander.
Han mener, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad bør gøre brug af spil i undervisningen.
- Det er en god undervisningsmetode, som jeg ikke mener, vi udnytter tilstrækkeligt optimalt her i Danmark, siger Helge Sander.
Han afviser, at det offentlige satser for lidt på at fremme industrien. Blandt andet har regeringen i år afsat 26 millioner kroner til et forskningsprogram, der skal skabe nye hotspots inden for kreativitet, innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi.
- Jeg er ikke sikker på, at man er god nok til at gøre brug af de her undervisningsmidler i uddannelsessystemet, men jeg mener, at vi har en række kompetencer, som gør, at vi har mulighed for at få del i markedet for spilbaserede undervisningsmidler. Der er muligheder inden for det her område med de tiltag, der er gjort, siger ministeren.
Billedtekst:
Voksenleg Spil med indbygget læring var tidligere hovedsageligt målrettet børn. I Danmark er det blevet til en god forretning for blandt andet firmaet Studio 1-2, der står bag succesen Pixeline Skolehjælp. Nu vokser et marked for læringsspil til voksne frem.
OriginalModTime: 26-05-2006 09:03:42
