Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. juni 2006.
For 50 år siden sendte IBM verdens første harddisk på markedet. Nutidens harddiske bygger på de samme principper som dengang, men udviklingen har været kolossal, fortæller en datalagringsforsker.
Egentlig kan historien fortælles med to simple tal: 5 MB og 250 GB. Det første tal er kapaciteten på verdens første harddisk, der kom på markedet i 1956. Det andet tal er den typiske kapacitet på de harddiske, der sidder i en almindelig pc i dag.
En hurtig gang hovedregning viser, at nutidens harddisk har cirka 50.000 gange mere plads end den harddisk, der kom til verden for 50 år siden hos IBM i San Jose, Californien.
Så enkelt er regnestykket dog ikke, for i løbet af de 50 år har harddisken ikke bare ændret kapacitet, den har også ændret fysisk størrelse, og anvendelsesområderne er øget.
Verdens første harddisk fik navnet IBM 350 disk storage unit, og den var en del af systemet RAMAC 305 (Random Access Method of Accounting and Control). Den er generelt anerkendt som den første harddisk, fordi IBM med denne nyskabende datalagringsenhed gjorde det muligt at lagre informationer magnetisk på pladelagre.
Harddisken havde 50 store 24 tommer magnetiske plader, som gjorde, at den kunne rumme næsten 5 MB, og monstrummet var på størrelse med et par store køleskabe. Dataoverførselshastigheden var 8,8 kB/sek, så der er sket en del, når man kigger på nutidens harddiske, der typisk kan klare 50-100 MB/sek.
IBM 350 var ganske revolutionerende dengang i 1950'erne. Hidtil havde man typisk lagret data på magnetbånd og hulkort, men ulempen ved magnetbånd var, at man skulle spole hen til det sted på båndet, hvor data lå gemt. Med pladelagre var data pakket meget tættere, og derfor kunne man også få adgang til tilfældige steder på harddisken (random access), og dermed gik processen meget hurtigere.
Prisen er nærmest et kapitel for sig. IBM 350 blev kun produceret i cirka ti eksemplarer, og apparaterne kunne så lejes af IBM for cirka 35.000 dollars om året. I dag koster en harddisk med 250 GB typisk omkring 1.500 kroner - og så må man endda beholde den.
Staffan Strand, der er datalagringsforsker ved University of Minnesota og konsulent ved Hitachi Data Systems, har beskæftiget sig med datalagringens historie, og for nylig holdt han et oplæg om emnet på en konference i Stockholm.
Han forsøger at konkretisere den kolossale forandring, der har fundet sted ved at sætte harddiskens udvikling i relation til udviklingen på andre områder.
- Data er på nutidens harddiske pakket cirka en milliard gange tættere end dengang, og for at sætte det i relation til noget, kan man sammenligne med verdensrekorden i 100-meterløb for 50 år siden. Dengang var rekorden på 10,1 sekunder, og hvis løberne havde forbedret sig lige så meget, som harddisken har gjort, ville de i dag kunne løbe rundt om jorden 2.500 gange på det samme antal sekunder, forklarer Staffan Strand.
Harddisken fortsætter med at udvikle sig. Staffan Strand peger på, at en af de største udfordringer i dag er, hvordan man kan pakke data endnu tættere, uden at der opstår problemer på grund af de magnetiske effekter.
I dag er data pakket horisontalt på harddiske, men nu er man begyndt at eksperimentere med en vertikal lagring, der muliggør en endnu tættere pakning, uden at det påvirker de enkelte bits.
Der er altså endnu et forbedringspotentiale, og ud over at man arbejder med forskellige teknologier til datapakningen, kan harddisken forbedres på andre fronter. Det er for eksempel stadig en udfordring at få den til at larme mindre og få den til at bruge mindre strøm. Strømmen får stadig større betydning, efterhånden som harddisken finder vej til en lang række nye apparater.
- Hvem gider have en MP3-afspiller, hvor batteriet kun kan holde en time på grund af harddisken, spørger Staffan Strand.
- Dertil kommer alle de harddiskbaserede MP3-afspillere, mobiltelefoner og digitalkameraer, og måske har man også en Xbox og en TiVo. Så i et gadget-venligt hjem er det ikke ualmindeligt, at man finder op til ti harddiske, og derfor betyder strømforbruget også mere og mere, siger Staffan Strand og peger på problemet med de mange computere i virksomhedernes datarum, der blandt andet på grund af harddiskene udskiller meget varme.
Alligevel er det en succesfuld 50-års jubilar, it-verdenen kan fejre i år. Ifølge University of California, Berkeley, bliver 93 procent af alle data i dag gemt på magnetiske medier, hvoraf harddisken altså er langt den største spiller. Og ifølge Staffan Strand har harddisken endnu en del år tilbage at leve i.
- Andre teknologier vil nok overtage harddiskens position i fremtiden, men den magnetiske lagring vil fortsat være det foretrukne valg for datalagring i mange år frem, siger han.
Selvom harddisken efterhånden har en del år på bagen som lagringsmedie, kommer den til kort, når man kigger på langtidsarkivering, forklarer Staffan Strand. En af de hurdler, man sjældent taler om, er at sikre, at data, der bliver lagret på en harddisk i dag, også vil kunne læses om 50 og 100 år. Eller om 1.000 år.
- De data, som for 1.000 år siden blev lagret på sten, papyrus eller papir, kan vi fortsat læse i dag. Kigger man på nutidens datalagring, er der ikke meget, der tyder på, at vi vil kunne læse data om bare 100 år, så det gælder om at finde et lagringsmedie og nogle lagringsformater, som er langtidsholdbare, siger Staffan Strand.
Han mener, den største udfordring bliver at sikre, at data kan flyttes mellem de forskellige lagringsmedier, vi vil se i fremtiden.
- Det er ikke relevant at regne med, at data skal forblive på den harddisk, man lagrer det på i dag, for ved et normalt brug lever en harddisk kun i cirka ti år, forklarer han.
Billedtekst:
udvikling Verdens første harddisk på markedet i 1956
som en del af RAMAC 305. Siden dengang er der sket
en hel del, som det ses på billedet, hvor en moderne
harddisk møder sin forgænger, IBM 350.
Billedtekst:
udforddring Det er ikke relevant at regne med, at data skal forblive på den harddisk, man lagrer det på i dag, for ved et normalt brug lever en harddisk kun i cirka ti år, forklarer datalagringsforsker Staffan Strand, University of Minnesota. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 01-06-2006 13:48:39
