Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. juni 2006.
Sundheds-it It er ved at blive et fast element i sundhedssektoren. Meget tyder på, at elektroniske patientjournaler og lægekonsultation via videokonferencer blot er spæde eksempler på, hvordan it vil revolutionere sundhedsvæsenet.
Fremtidens sundheds-it vil kunne give syge og ældre en langt bedre tilværelse.
Den allestedsnærværende it
skaber en sundhedsrevolution, men man skal huske begrænsningerne i euforien over nye teknologier, advarer professor.
Ofte snakker man om, hvordan it kan gøre vores dagligdag lettere, men når man snakker sundheds-it, er der pludselig tale om nogle helt andre perspektiver, for teknologi kan redde liv. Både redde liv i den forstand, at patienter overlever - men også i den forstand at syge og ældre får en bedre tilværelse.
Derfor var forskere, behandlere og virksomheder i sidste uge samlet til en konference om fremtidens sundheds-it i Tromsø, Norge. Antallet af nationaliteter siger det meste; 29 lande var der, men nu var temaet også e-Health Beyond Tomorrow, så der var lagt op til et kig i krystalkuglen. Og der er mange forestillinger om, hvordan it vil ændre sundhedssektoren. Et eksempel: En mand har haft flere blodpropper i hjernen. Han lever endnu, men næste gang, der kommer en blodprop, er det nok sidste gang.
Derfor indopereres en chip, som registrerer blodtrykket og spotter eventuelle blodpropper, inden de når at finde sted. Er der fare på færde, giver chippen direkte besked til lægen eller sygehuset, så man kan nå at foregribe begivenhederne. Eller hvis det er for sent - nå før frem med ambulancen.
Perspektiverne i den slags sundheds-it er enorme, og det er noget, som diverse fremtidsforskere bruger en del tid på at analysere. En af dem er den engelske forsker Wendy L. Schultz, der mener, at sundheds-it bliver allestedsnærværende i fremtidens hjem.
- Fremtidens hjem vil via trådløse teknologier konstant samle informationer om beboerens helbred. Alle informationer vil automatisk blive sendt til en database, så når du går på toilettet, bliver du for eksempel automatisk vejet. Hvis chippen i din krop registrerer, at du er ved at få influenza, vil den automatisk tage kontakt til lægen, så han eller hun kan foregribe sygdommen og måske hindre den, siger Wendy L. Schultz.
Hun er langt fra den eneste, der ser den slags perspektiver i sundheds-it. IBM arbejder allerede målrettet med området, og hos John Crawford, der er chef for IBM's afdeling for Medical Imaging, er der heller ingen tvivl om, at it vil skabe en sundhedsrevolution.
- I fremtiden vil vi ikke bare bruge it til at behandle folk, der er blevet syge. Vi vil også bruge it til at forebygge sygdomme i det hele taget, mener John Crawford.
En stor del af forskernes bud på fremtiden tager udgangspunkt i den teknologi, man rent faktisk anvender i sundhedsvæsenet i dag. Og der er rigelig af eksempler at tage fat på. For eksempel bruger man allerede i dag virtuelle verdener til at behandle smerte. Hvis en person har fået meget voldsomme forbrændinger, kan man med specielle briller sende patienten ind i en virtuel verden, hvor der er meget koldt.
- Med eksperimenterne har man fundet ud af, at når man har en oplevelse af, at man befinder sig et meget koldt sted, hjælper det rent faktisk på smerterne, når man skal have skiftet forbindinger, siger fremtidsforsker Wendy L. Schultz.
Hun fortæller, at man med it også vil kunne hjælpe personer, der er lamme og måske derfor hverken kan tale eller bevæge sig.
- Der er allerede folk, som eksperimenterer med at operere en kommunikationschip ind i huden. Og hvis man kan kommunikere uden at skulle bevæge noget eller sige noget, får man nærmest skabt en form for teknologisk telepati, siger Wendy L. Schultz.
Her i Danmark er man allerede godt i gang med at finde ud af, hvordan it kan bruges i en sundhedsmæssig sammenhæng. Telemedicin - behandling af patienter på afstand - er en behandlingsform, man forsøger sig med flere steder i landet. Alkoholbehandlingscentret i Fyns Amt har i næsten et år tilbudt alkoholikere fra Ærø og Langeland terapi via videokonferencer.
Med denne behandlingsform slipper alkoholikeren for at skulle ud på en længere rejse, og samtidig muliggør videokommunikationen, at der kan etableres lægefaglige miljøer på tværs af afdelinger og fysiske afstande, og at patienten til enhver tid behandles af den person, der har ekspertisen på området. Omkring 20 alkoholikere har indtil videre fået terapi via videokonferencerne, og resultaterne er lovende.
- Den første evaluering viser, at patienterne bliver længere tid i behandling med telemdicin end med de traditionelle behandlingsformer, hvor man skal møde fysisk op, fortæller Anette Søgaard Nielsen, der er centerleder for Alkoholbehandlingscentret i Fyns Amt.
Forsøget med alkoholbehandling på afstand var i første omgang et begrænset tilbud til alkoholikere under Svendborg Sygehus, men nu udvides det til også at omfatte Faaborg, Odense, Nyborg og Middelfart.
Man har også forsøgt sig med telemedicinske behandlinger i Storstrøms Amt, hvor psykisk syge har modtaget behandling via computeren. Men ikke alle er lige begejstrede for telemedicin. Formanden for Dansk Psykriatrisk Selskab, Poul Videbech, har tidligere udtrykt bekymring over for telemedicin, fordi han mener, at det kan gå ud over kvaliteten af behandlingerne.
Dick Willems, der er professor i Medical Ethics på universitetet i Amsterdam, mener også, at der er flere aspekter ved telemedicin, der bør vække bekymring.
- Når en patient kommunikerer med en læge via en skærm, kan der være ting, som lægen ikke opdager - og som ellers er relevante for behandlingen af personen, siger han.
Dick Willems nævner, at man kan komme ud for en situation, hvor behandleren ikke kan lugte, at patienten har drukket. Et andet eksempel er, at når personer inden for sundhedsvæsenet besøger en patient privat, vil de normalt kunne danne sig et indtryk af patientens tilstand ved at lægge mærke til, om der er beskidt, en stor opvask og mange uåbnede breve. Men den mulighed forsvinder, når der er tale om telemedicin.
En anden af Dick Willems bekymringer går på, at der bliver lagt for meget ansvar over på patienten og de pårørende.
- Når man som patient er placeret i ens eget hjem, betyder det, at man overdrages et ansvar for at måle blodtryk og så videre. De pårørende pålægges også et ansvar, for nu er det pludselig dem, der skal holde øje med, om patienten tager sin medicin. Det er noget, man bør tage med i overvejelserne, siger Dick Willems.
- Der mangler nogle refleksioner over begrænsningerne, så det ikke kun er entusiasmen over al den nye teknologi, der fylder. Man skal have konsekvenserne for øje, mener han.
Billedtekst:
begrænsninger - Der mangler nogle refleksioner over begrænsningerne, så det ikke kun er entusiasmen over al den nye teknologi, der fylder, siger Dick Willems, professor i Medical Ethics på universitetet i
Amsterdam.
Boks:
Vi har talt med:
Anette Søgaard Nielsen, centerleder
for Alkoholbehandlingscentret i Fyns Amt.
Dick Willems, professor på universitetet i Amsterdam.
Hilde Pettersen, kommunikationschef i Norwegian Centre
for Telemedicine.
Jesper Mosegaard, datalog og ph.d.-studerende
ved Aarhus Universitet.
Jie Chen, professor på Fudan University i Kina.
John Crawford, chef i IBM's afdeling for Medical Imaging.
Kathy Schweda, leder for Pervasive Healthcare Solutions
i IBM.
Maria-Therese Schultz, fremtidsforsker.
Thomas Pfeller, salgsdirektør i Scotty Group.
Wendy L. Schultz, fremtidsforsker.
OriginalModTime: 22-06-2006 15:08:37
