Microsoft-nederlag får ingen dansk betydning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. september 2007.


I denne uge tabte Microsoft det første store slag om at få OOXML godkendt som en internationalt anerkendt åben standard. Men processen kører videre, og i Danmark får nederlaget ingen konsekvenser.

Microsoft fik i første omgang ikke godkendt dokument-formatet OOXML som en åben standard, da stemmerne i den internationale standardiseringsorganisation ISO blev talt op i onsdags.
26 procent stemte imod og kun 53 procent stemte for, skriver ISO i en pressemeddelelse.
Kravet for en gnidningsfri godkendelse var, at mindst to tredjedele skulle stemme for og højst 25 procent måtte stemme direkte imod standarden.
Resultatet betyder, at Microsoft må vente til februar næste år med at få afprøvet formatet igen.
Bitter gigant
Talsmand Jasper Bojsen fra Microsoft fortæller, at selskabet føler sig anderledes behandlet end det eksempelvis var tilfældet, da OpenDocument Format (ODF) sidste år blev ISO-certificeret som en åben dokument standard.
"Vi har været udsat for en hård anti-OOXML kampagne, som går imod Microsoft," siger Jasper Bojsen.
Han påpeger, at Microsoft med sin størrelse og omdømme har været forberedt på al polemikken omkring afstemningen. Næste skridt for Microsoft er at gennemgå de mange kommentarer og rette de værste fejl for at få OOXML-formatet certificeret i starten af 2008.
Danmark sagde nej
Dansk Standard indstillede til det internationale standardiserings-udvalg ISO, at det ikke umiddelbart skulle godkende Microsoft-standarden i dens nuværende form.
Afgørelsen er dog ikke entydig, for Dansk Standard udelukker ikke en anbefaling af OOXML, hvis Microsoft forbedrer OOXML-formatet.
Dansk Standards beslutning om ikke umiddelbart at godkende OOXML som en åben standard får ingen indfllydelse på det offentliges beslutning om at satse på både ODF og OOXML i offentligt regi. Det er meldingen fra IT- og Telestyrelsen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V), men kontorchef i IT- og Telestyrelsen Marie Munk forklarer, at Dansk Standards beslutning ikke får nogen indflydelse på processen med at indføre åbne standarder i Danmark.
"Vores arbejde er baseret på den defini­tion af åbne standarder, som står i beslutningsforslaget fra Folketinget, så det kommer ikke til at betyde noget," siger Marie Munk.
Den samme melding kommer fra Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen.
"Nu synes jeg, vi skal slå koldt vand i blodet, for vi ved jo ikke, hvad det her ender med," siger Michael Aastrup.
Han mener, at Danmark skal passe på ikke at binde sig til ISO-godkendte standarder.
"Det er en bonus, hvis OOXML bliver ISO-godkendt, men vi skal gå efter vores egne forsøg," siger Michael Aastrup Jensen.

OriginalModTime: 11-10-2007 11:19:42




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere