Test: Super-mobil med Windows Phone 7

Microsoft er bagud på point i den store smartphone-kamp mod iPhone og Android, men med styresystemet Windows Phone 7 er imperiet klar til at slå tilbage. Vi har testet supermobilen Samsung Omnia 7.

Test: Super-mobil med Windows Phone 7

Apples iPhone og den voksende hær af Android-mobiler har sat sig tungt på markedet for smartphones, hvor Microsoft ellers tidligere havde masser at skulle have sagt med Windows Mobile.

Men udviklingen af styresystemet gik i stå, og konkurrenterne strøg forbi drengene fra Redmond.

Nu forsøger Microsoft at komme tilbage i kampen, og våbenet er Windows Phone 7. Et spritnyt styresystem der er designet fra bunden og dermed ikke bygger videre på det støvede Windows Mobile.

En af de første topmodeller med Windows Phone 7 er snedkereret af Samsung og hedder Omnia 7.

Det første bemærkelsesværdige ved telefonen er skærmen, som er en rigtig lækkerbisken, der sparker æbledrengenes iPhone lige i kernehuset.

Det kan godt være, Apple-bossen Steve Jobs' pr-folk er gudsbenådede ordjonglører, der har fået folk til at gå i koma over den nye iPhone 4 med Retina-skærm.

Men Samsungs Super Amoled-skærm er ganske enkelt noget af det bedste, som vi nogensinde har set på en mobil.

Sort er knaldhamrende sort, og selv i direkte solskin er det nemt at læse, hvad der står på skærmen.

Den er desuden vanvittig skarp og har lækre farver. Det ser nærmest ud, som om tekst og menuer er malet på, og det får mange andre mobilskærme til at ligne leverpostej.  

Minder om Samsung Galaxy S

Skærmen er fire tommer, og for nogen kan det virke for stort, men hvis du virkelig vil udnytte din smartphone til websurf og apps, er det faktisk en glimrende størrelse.

Som mange andre skærme understøtter Samsungs Super Amoled-skærm også multitouch, og du har eksempelvis mulighed for at zoome ind ved at knibe dine fingre sammen på skærmen.

Rent specifikationsmæssigt minder Samsung Omnia 7 uhyggeligt meget om den anmelderroste Android-model Samsung Galaxy S.

Telefonen føles ikke helt så plastikagtig, men virker derimod ganske solid.

Hukommelsen er på otte gigabyte, og det er ikke muligt at udvide den, hvilket er et ærgerligt minus ved telefonen.

Kameraet på fem megapixel tager hæderlige billeder, og generelt er telefonen rap i optrækket, og menuerne pisker forbi, hvis du lader fingeren glide hen over skærmen. Det er en ren fornøjelse.

På papiret er telefonen teknisk set fit for fight og klar til at fare i flæsket på iPhone og de mange nye Android-mobiler - men så kommer vi til softwaren, og så kommer vi til problemerne med denne telefon.

Problemer med Internet Explorer

Vi har haft Samsung Omina 7 med på farten den seneste tid, og det har været en noget blandet fornøjelse.

Især browseren har et gevaldigt problem, og flere websider kan ikke vises korrekt.

Den har problemer med eksempelvis den mobile udgave af Ekstrabladet.dk, der er Danmarks mest besøgte mobilside.

Her kan browseren ikke finde ud af at opstille billeder korrekt, så de roder rundt, og samtidig fungerer flere links ikke.

Samme link-problem gør sig i øvrigt gældende på Jyllands-Postens mobilversion.

Det er noget rod, og det virker meget sørgeligt, at Microsoft endda kalder browseren i Windows Phone 7 for Internet Explorer. Det svarer til at sætte et Mercedes-logo på en Trabant.

Browser-problemerne bliver formentlig fikset i en opdatering, men det viser, at Windows Phone 7 ikke er bagt helt færdig.

Vi havde også i testperioden problemer med Gmail-klienten. De første dage fungerede den fint, men pludselig kunne mobilen ikke længere finde ud at hente mail og gav os fejlmeddelelser, der kastede skylden på m.google.com.

Det var dog muligt at bruge Internet Explorer på Samsung Omnia 7 til at logge ind på den mobile version af Gmail, så fejlen ser ud til at ligge i styresystemet Windows Phone 7.

De mange fejl efterlader et indtryk af, at Windows Phone 7 stadig er et betaprodukt, og du må da også undvære Flash-understøttelse og dansk ordbog.

Multitask og copy/paste skulle være klar i en snarlig opdatering, men det er ikke nok til at opveje de mange store mangler i softwaren.

Som telefon fungerer den fint, mens den falder igennem som smartphone på nuværende tidspunkt.

Lækkert design

På den positive side er menuerne gennemdesignede, og styresystemet ser generelt indbydende og stilrent ud.

Skrifttyperne, der bruges, er kække og moderne, og de svæver ind over billeder og grafik, når der navigeres.

Det er virkelig elegant og lugter på ingen måde af Microsoft, der har børstet sit støvede image af med Windows Phone 7.  

Spørgsmålet er dog, om man bliver træt af det flotte og polerede design i længden? Men i testperioden var det voldsomt forfriskende i forhold til Android og iPhone.

Desværre virker nogle af funktionerne i Windows Phone 7 ikke i Danmark, og du er nødt til at fuske lidt med et Live ID for at få adgang. Det er ret bøvlet, og samtidig er udvalget af apps i Microsoft Marketplace fortsat meget begrænset i forhold til Apple og Android.

Man kan vælge at kritisere Microsoft for at smide mobilen i butikkerne alt for tidligt. Men vi synes egentlig, at det er rart at få adgang til Windows Phone 7-platformen allerede nu. Vi har flere gange set, at blandt andet Sony har lanceret produkter, som vi har måttet vente alt for længe på at få til Danmark.

Men der er ingen tvivl om, at Samsung Omnia 7 - trods lækker skærm og forfriskende menusystem - er et produkt, der er målrettet entusiaster, der har tid og lyst at lege med Microsofts nye styresystem.

Det virker stadig som et betaprodukt, og der er ting, som ikke fungerer ordentligt. Hvis du kan leve med det, får du en spændende mobil, men skal indstille dig på, at den ikke fungerer helt uden problemer og løbende skal opdateres.  

Med Windows Phone 7 og Samsung Omnia 7 slår imperiet tilbage - godt nok har det kun været et lillebitte klask med flad hånd i hovedet på iPhone og Android, men vi forventer, at Microsoft knytter næven og slår igennem, når styresystemet til efteråret har været på sprogskole og har lært at tale dansk - og ikke mindst har fået ryddet ud i de værste softwarefejl.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S