Foreløbig føler de CSC-kunder, som Computerworld har talt med, sig trygge på trods af den igangværende konflikt mellem it-kæmpen og fagforbundet Prosa.
CSC, der i snart en måned har lockoutet 120 medarbejdere, får oven i købet ros af flere kunder for at informere åbent om konflikten.
Kunderne fremhæver den hurtige information som årsag til, at de er trygge ved situationen. En følelse, der dog kan blive til bekymring, hvis juni nærmere sig, uden at CSC har fundet en løsning på konflikten.
1. juni udløber den såkaldte fredsaftale mellem CSC og Prosa, der friholder en lang række systemer fra konflikt. Derfor vil en storkonflikt med langt flere medarbejdere i strejke eller lockout her kunne være en realitet.
Ønsker løsning inden juni
Men foreløbig er kunderne altså trygge, siger eksempelvis Ole Sørensen, der er it-chef hos Rigspolitiet, mens han svarer Computerworld på spørgsmålet om, hvorvidt konflikten hos CSC berører Rigspolitiets systemer:
"Det gør den ikke umiddelbart. Der er en fredsaftale mellem CSC og Prosa på de områder, som gælder politiets systemer. Konflikten påvirker ikke på nuværende tidspunkt driftspersonale, men det administrative personale er omfattet."
Han fortæller imidlertid, at han har forstået, at Prosa har opsagt fredsaftalen med virkning fra 1. juni.
"På det tidspunkt kan vi risikere, at der er nogle udfordringer. Eller sagt på en anden måde, har CSC så de her måneder til at finde en løsning, så det ikke kommer til at påvirke vores systemer," siger Ole Sørensen.
Kalender bestemmer bekymring
Politiets arbejde bliver normalt kategoriseret som vigtigt for samfundets opretholdelse. Men hvilke muligheder, CSC måtte have under en stor-konflikt, er Ole Sørensen ikke vidende om på nuværende tidspunkt. Men han ved, at det ikke er hele CSC, som er organiseret i Prosa.
Han fortæller, at Rigspolitiet ikke i første omgang har haft grund til bekymring for at blive ramt af konflikten. Men når kalenderen nærmer sig 1. juni, kan det se anderledes ud.
"Det er klart, at vi vil begynde at bekymre os for det, hvis de ikke signalerer, at de finder en løsning på det," siger Ole Sørensen.
Han fortæller, at CSC har informeret Rigspolitiet direkte om, at konflikten var på vej, men at den i første omgang ikke ville berøre Rigspolitiet.
"Jeg har egentlig følt mig komfortabel ved den information, vi har fået hidtil," siger Ole Sørensen, og tilføjer, at Rigspolitiet på dette område er en tilfreds kunde.
"Jeg synes, de har udvist en ret stor åbenhed om det her, og det giver selvfølgelig en tryghed," siger han.
"Super professionelle"
Hos Berlingske Media fortæller it-direktør Torben Lundberg, at det kun er et par medarbejdere hos CSC med relation til Berlingske, som er omfattet af konflikten. Derfor er koncernen ikke synderlig berørt af den igangværende lockout.
"Som det ligger lige nu, har det ingen indflydelse på driften. Jeg følger sagen, men det er ikke noget, som optager os særligt."
Han fortæller, at der på trods af parternes diskussion om fredsaftalen ikke er noget, som tyder på, at konflikten i øget omfang vil få betydning for Berlingske Media.
"Eftersom vi i øjeblikket kun i begrænset omfang har udviklingsprojekter, som er kritisk afhængige af disse ting, så er konsekvenserne helt overskuelige," siger Torben Lundberg, der samtidig roser CSC for god information om konflikten.
De er faktisk super-professionelle til at orientere om, hvad der foregår. Det er meget tilfredsstillende," siger han.
Sover roligt endnu
Hos Økonomistyrelsen er det især statens lønsystem som fylder meget i porteføljen fos CSC. Men også SKS, et system der samler regnskabsdata for Staten, driftes hos det konfliktramte it-firma.
"De fleste af de opgaver, vi har ude hos CSC, er omfattet af fredsaftalen. Så vi sover roligt om natten. I al fald indtil juni," siger Thomas Fjeldberg, der vicedirektør og har ansvaret for it.
Han fortæller, at Økonomistyrelsen derfor ikke er ramt endnu, men at han er opmærksom på, at parterne forhandler om præcis hvad, der er omfattet af fredsaftalen. Ifølge de hidtidige meldinger fra CSC har Økonomistyrelsen ikke systemer, som er berørt.
Økonomistyrelsens systemer hos CSC er ikke af en type, som umiddelbart vil koste liv i tilfælde af, at parterne optrapper konflikten.
Manuelle nødprocedurer
Men skulle systemet blive lagt ned af arbejdskonflikten, har Økonomistyrelsen en række nødprocedurer, så det manuelt er muligt at udbetale løn til statens mange ansatte, fortæller Thomas Fjeldberg.
Samtidig har Økonomistyrelsen i alle kontrakter sikret sig en bod ved eventuelle problemer med systemerne.
"Men vi skal også være ærlige at sige, at de sjældent dækker de faktiske omkostninger," siger han.
Eksempelvis kan det blive langt dyrere manuelt at udbetale løn til statens ansatte, end en eventuel bod beløber sig til.
Thomas Fjeldberg fortæller, at også Økonomistyrelsen er informeret om konflikten af CSC, og at han føler sig tryg ved situationen.
"Men det er da klart, at hvis vi kommer hen i nærheden af juni, og der ikke er sket noget, så kunne det da godt være, vi blev lidt mere bekymrede," siger han.
