Artikel top billede

"Tryghedsaftalerne er snærende i relation til at have fleksibilitet til at lave de tilpasninger, som måtte være nødvendige," siger Carsten Lind. Foto: CSC/Tom Ingvardsen

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid

Den optrappede konflikt mellem it-virksomhed og it-fagforening var uundgåelig, lyder meldingen fra CSC-direktør Carsten Lind. Læs hvorfor.

Læs også: CSC-konflikten er gammeldags og skadelig for alle.

Når konflikten efter tirsdagens forhandlinger i forligsinstitutionen blev en realitet, skyldes det ifølge CSC-direktør Carsten Lind, at modparten, it-fagforeningen Prosa, ikke havde nogen reel lyst til at diskutere de grundlæggende ting, som CSC havde lagt på bordet. 
 
"Derfor har der ikke været nogen anledning til at ændre på den proces, som vi har sat i gang," siger CSC-direktøren.  
 
Han noterer sig, at han endnu ikke har modtaget det såkaldte andet strejkevarsel fra Prosa, som med 14 dages varsel vil kunne sende et betydeligt større antal medarbejdere hjem fra firmaet. Men han venter at se det snart.
 
"Man kunne formode, at det kommer, når nu der ikke kunne findes en løsning ad forhandlingens vej i forligsinstitutionen i går," siger Carsten Lind. 

Hvor længe skal der gå, før I taler om tingene?

"Det kan jeg jo ikke give nogen dato på - hvornår man kan forestille sig det," svarer direktøren.

Men du kan klare den i mange dage eller ligefrem uger?

"Absolut."
 
Når det er Prosa, firmaet er gået i konflikt med, skyldes det ifølge Carsten Lind, at de andre fagforbunds overenskomster følger det øvrige danske arbejdsmarked, når det drejer sig om fornyelser og forhandlinger. 
 
Problematiske overenskomster
"Det er altid problematisk, hvis man har overenskomst-konstruktioner, der gør, at man ikke kan følge med det marked, man agerer i," siger Carsten Lind, der fortæller, at der ikke er nogen aktive processer kørende med de andre fagforeninger.
 
Ud over lavere løn og mere arbejdstid vil CSC gerne have ændret de Prosa-organiseredes vilkår omkring en såkaldt tryghedsaftale.
 
Prosa frygter, at en afskaffelse af tryghedsaftalen vil betyde, at Prosa-organiserede er de første, der bliver fyret, hvis virksomheden skal skære ned.
 
"Tryghedsaftalerne er snærende i relation til at have fleksibilitet til at lave de tilpasninger, som måtte være nødvendige, og også et snærende bånd i forhold til at kunne vinde nye forretninger," siger Carsten Lind.
 
Tryghedsaftalerne tvinger nemlig CSC til at sætte overtagede folk i outsourcing-situationer på vilkår, som ikke matcher markedet, påpeger han.

Læs også:
Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt

CSC-ansatte opruster til konflikt

CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte

CSC varsler lockout af 136 ansatte

Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere