Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

Forligsmand: Jeg kan ikke gøre mere for CSC og Prosa

Forligsmanden har opbrugt sine muligheder for at gøre noget for parterne i CSC-konflikten. Nu er resten overladt til parterne og deres arbejdskampsmidler.

Læs også: 
Prosa stemmer nej til forlig - CSC-konflikten fortsætter

Forligsmand tvinger nyt CSC-forslag til urafstemning

"Jeg har sådan set udtømt de muligheder, jeg har, ved at fremsætte et mæglingsforslag."
 
Sådan siger formand for forligsmændene, Højesteretsdommer Asbjørn Jensen, til Computerworld om striden mellem it-giganten CSC og fagforbundet Prosa. 

Prosas medlemmer nedstemte pinsesøndag forligsmandens mæglingsforslag der var baseret på et også nedstemt overenskomstforslag fra den 30. maj, og som forligsmanden tvang til urafstemning.    
 
"Det var en vurdering af, at det var muligt at standse konflikten med indholdet af det mæglingsforslag. Men det har et flertal af medlemmerne ikke fundet tilfredsstillende. Og de må jo så have en forventning om, at de kan opnå noget bedre. Og det vil tiden så vise," siger Asbjørn Jensen om mæglingsforslaget. 
 
Forligsmanden løbet tør for muligheder
Men selvom forligsmanden altså ikke selv kan gøre mere for parterne i sagen, fastholder han, at CSC og Prosa er velkomne igen senere.
 
"Parterne kan sagtens komme til mig og bede om forhandlinger. Men det er meget lidt sandsynligt, og jeg har heller ikke rigtigt noget at byde på," siger Asbjørn Jensen til Computerworld. 
 
Han fortæller, at det nu er op til parterne at finde en løsning på konflikten. Han peger på, at parter i andre konflikter før har forkastet mæglingsforslag og senere er nået til enighed, hvis der har været vilje fra begge sider.
 
Dermed kan Asbjørn Jensen altså ikke gøre mere for CSC og Prosa, medmindre de har noget på bordet selv. 
 
"I virkeligheden har de ikke rigtigt noget at komme ind til mig med. Og det var også det, der var tilfældet sidste gang. Jeg havde sådan set konstateret, at forhandlingsmulighederne var udtømte, og det var så der, man aftalemæssigt fik forhandlet sig frem til en løsning, som medlemmerne så ved en forhåndstilkendegivelse gav udtryk for, at de ikke ønskede sendt til urafstemning. Dermed har man været gennem flere led af de muligheder, der er," siger Asbjørn Jensen til Computerworld.   
 
Set før - men ikke så almindeligt
Ifølge Asbjørn Jensen er det ikke første gang, at en arbejdsgiver mener, at lønniveauet er blevet for højt og at man derfor skal have en omkostningsreduktion på alle planer.
 
"Det er noget, der er sket før. Men det er jo ikke det, der er det almindelige ved almindelige overenskomstfornyelser. Så det er altså ikke så almindeligt, at man på den måde siger, at der er noget, man skal rulle tilbage - gå ned i løn og op i arbejdstid," siger den erfarne forligsmand og fortsætter:

"Så det er da også klart, at det må stille lønmodtagerne i en vanskelig situation, når man skal stemme om det. Også ud fra en betragtning om, hvad man plejer at gøre og hvad, der er det normale, når man fornyer en overenskomst. Men det er sket før og det vil utvivlsomt også ske i fremtiden."
 
Asbjørn Jensen fortæller, at resten nu er overladt til parterne med de arbejdskampsmidler, som findes i det danske arbejdsretssystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere