Artikel top billede

Her er Microsofts nye SkyDrive-tjeneste

Cloud-tjenesten SkyDrive opgraderes med nyt interface og nye funktioner. Se nyhederne her.

Læs også:

iCloud: Nu er det knald eller fald for Apple i skyen

Microsoft slår Google i skyen

Microsofts cloud-tjeneste SkyDrive er blevet opgraderet, så brugerne nu har flere muligheder med de 25 gigabyte, der stilles gratis til rådighed.

Microsofts strategi er - på linje med Apples iCloud og Google net-tjenester - at skabe et netbaseret omdrejningspunkt for selskabets mange produkter.

Ved at anvende cloud-tjenesten kan brugerne således få adgang til deres digitale indhold fra alle maskiner, samarbejde om dokumenter og dele billeder med videre.

"Selvom flere end 100 millioner mennesker har prøvet SkyDrive på nettet, ved vi, at vi stadig kan gøre en masse for at forbedre oplevelsen," skriver SkyDrive-chefen Omar Shahine i et blogindlæg.

Resultat er, at Microsoft nu er på vej med en HTLM5-version af tjenesten, der blandt andet skal gøre det lettere og hurtigere at arbejde med billeder.

"SkyDrive har eksisteret siden 2007 og var simplethen bare ikke bygget til det moderne internet," lyder forklaringen fra Omar Shahine.

Det nye SkyDrive

Blandt nyhederne i det nye SkyDrive er, at det ved hjælp af hardware accelereret grafik bliver langt hurtigere at klikke rundt i foldere og billedarkiver.

Den nye version kan, når den anvendes i Internet Explorer 9, integreres med proceslinjen i Windows, hvilket mindsker det spring, der ellers ofte kan være mellem net-tjenester og selve pc-styresystemet.

Samtidig har Microsoft gjort rent i interfacet, så alle overflødige elementer nu ifølge selskabet bliver fjernet.

"Det gamle SkyDrive havde et resume af dine nylige filer, delte ting og sociale aktiviteter. Vi har hørt fra mange af jer, at det var forvirrende og krævede for mange klik."

"Vi kiggede også på placeringen af annoncer på SkyDrive og besluttede, at det ikke gav mening i denne oplevelse. Vi fjernede reklamer for at give plads til info om dine filer ..." forklarer Omar Shahine blandt andet i blogindlægget.


Nyt, renere interface i SkyDrive.

Samtidig lover Microsoft, at tjenesten vil blive finpudset yderligere i den kommende tid. Det vil blandt andet resultere i, at det bliver lettere at oprette nye billedalbummer, omdøbe filer, dele indhold og tildele rettigheder til de mennesker, man deler indhold med.

Du kan se en gennemgang af det nye SkyDrive her:

Læs også:

iCloud: Nu er det knald eller fald for Apple i skyen

Microsoft slår Google i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere