Artikel top billede

Se det fedeste forretnings-tilbehør til din iPhone

En smart case kan få din iPhone til at køre med to sim-kort på samme tid.

Alverdens producenter forsøger at sælge os ubrugeligt skrammel som tilbehør til vores telefoner.

Men blandt det bizare tilbehør og de underlige apps findes der heldigvis også en del, som kan være med til at gøre vores arbejdsdag lidt lettere.

Vi har taget et kig på noget af det.
 

Få to sim-kort i din iPhone

Den italienske virksomhed Vaveliero har udviklet en case til iPhone 4, der lader dig bruge to forskellige sim-kort i din telefon. 

Ganske vist kan de to simkort ikke være aktive på samme tid, men du kan eksempelvis skifte fra dit private simkort til dit arbejdstelefons simkort, lige så snart du træder ind af døren på dit arbejde om morgenen. 

Du kan skifte rundt mellem de to simkort i indstillings-menuen i din iPhone eller ved at indstille en timer, der automatisk skifter mellem de to simkort på specifikke tidspunkter.

Hvis du klikker her, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan det virker.


Køb en vistkort-læser

I løbet af en arbejdsdag er vi mange, der oplever at få stukket en del visitkort i hånden. Men med en visitkort-læser-app er det hurtigt at få kontaktoplysningerne lagt ind i  telefonbogen på din iPhone. 

Du tager blot et billede af visitkortet, og så aflæser appen selv de nødvendige informationer, som eksempelvis navn, firmanavn, telefon, emailadresser osv.

I Apples App Store findes der en række forskellige apps, der kan aflæse visitkort. Vi har prøvet appen med det mildt sagt ikke særligt mundrette navn WorldCard Mobile - Business Card Reader. Den aflæser ikke perfekt og byttede enkelte gang rundt på eksempelvis et o og a, men alligevel mener vi dog, at den laver forbavsende få fejl.

Appen virker i øvrigt ikke blot med visitkort, men kan også bruges til at aflæse eksempelvis e-mailsignaturer. 

Den fulde version af WorldCard Mobile - Business Card Reader koster 36 kroner, men du kan downloade en gratis version, der dog kun tillader dig at aflæse et vist antal visitkort hver uge.

Giv din iPhone ekstra juice

Få mere juice med en batteri-pakke 

Har du lange arbejdsdage, hvor du ikke har tid til at lade din telefon op, er det fantastisk at have lidt strøm i baghånden. 

Og selv om batteriet i iPhone 4 er blevet bedre end på forgængeren 3GS, kan en arbejdsdag med intensivt brug dog alligevel godt tvinge det i knæ. 

For at undgå det kan du eksempelvis købe Morphies Juice Pack Air. Det er en beskyttende case til din iPhone, der indeholder et ekstra batteri, der fordobler din iPhones batterikapacitet.  

Juice Pack Air oplades samtidig med det almindelige batteri på din iPhone, og den kan erhverves for cirka 430 kroner (79,95 dollar) på Morphies hjemmeside, men hertil kommer også forsendelse og told. En hurtig søgning på edbpriser.dk viser dog, at du kan finde den i en dansk netbutik  til 461 kroner eksklusiv forsendelse. 

Har du i forvejen en god case, kan du i stedet overveje at købe Morphies Juice Pack Boost, der er et eksternt batteri, der kan bruges til at oplade din iPhone med.

Batteriet koster lige knap 325 kroner (59,95 dollar) og fylder ikke mere, end at du kan have det siddende i din nøglering. Morphies hævder selv, at en Juice Pack Boost oplader din telefon mindst dobbelt så hurtigt som en hvilken som helst anden iPhone-oplader på markedet.


Smid den gamle gps ud

En gps kan spare dig for pinlige forsinkelser, når du skal på kundebesøg. Og nogle tror måske, at de kan smide deres gamle gps-enhed fra TomTom eller Garmin ud, når nu de har købt en iPhone med gps.

Men den indbyggede gps-funktion indeholder ikke en såkaldt turn-by-turn-funktion, der kan guide dig fra gadehjørne til gadehjørne. 

Derfor kræver det, at du investerer i en særlig navigations-app og måske en særlig hardware-enhed til din bil, hvis du vil have, at din iPhone kan hamle op med en dedikeret gps-enhed. 

TomToms navigations-app til iPhone koster 439 kroner, hvis du kan nøjes med et kort over Norden, mens konkurrenten Navigons tilsvarende app sælges for 529 kroner. Uden for feriesæsonen kan du dog være heldig at finde Navigons app til en lavere pris. 

TomTom hævder dog, at du for at få den optimale gps-navigation med din iPhone også bør købe et særligt car kit til 799 kroner.

Kittet, der ifølge TomToms hjemmeside i øjeblikket er nedsat til 596 kroner, består af en sugekop-holder til din iPhone, der har indbygget gps-modtager og en ekstra højtaler  

Den ekstra gps-modtager skal forstærke din telefons gps-signal, og højtaleren skal sikre, at navigations-instruktionerne bliver endnu mere klare og tydelige end gennem højtalerne på din iPhone.


Læs også: Sådan kan en iPad erstatte din arbejdscomputer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere